• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

KEEP AN EYE ON: WESTMARKET CPH

img_1816img_1820

SPONSORERET AF WESTMARKET

Jeg har i weekenden været ude og pynte en husmur på Oehlenschlægersgade på Vesterbro for at skabe lidt larm om noget helt fantastisk, der sker på Vesterbrogade på torsdag d. 26. januar. Selvom jeg har postnummer på Frederiksberg, bor jeg nærmest også på Vesterbro, eller jeg skal i hvert fald ikke gå mange skridt for at være på Vesterbrogade, og jeg benytter mig af mange af de muligheder, der er i det område, specielt hvad angår mad, som I nok har set på min Instagram @amalie_wessel noget mere end et par gange, haha. Nu åbner så det rene paradis for én som mig, nemlig en stor madhal, og den kommer til at have så mange muligheder, at jeg slet ikke ved, hvordan jeg skal formidle det til jer. Ej, jeg glæder mig så fucking meget! Der kommer til at være marked med råvarer, vin, brød, kage og den slags, og så vil der være streetfood, barer og take-away, hvor jeg særligt ser frem til Duck It, Ris8 og Mamemi. Jeg tror også, jeg skal forbi Churros & Donuts, for det lyder bare vildt lækkert og hyggeligt at gå rundt på Vesterbro med noget sødt og godt selskab. Jeg har allerede plapret til alle mine venner om det her, siden jeg fik nyheden, og jeg glæder mig så meget til at vise dem, hvad jeg har gået og snakket om de seneste uger.

På åbningsdagen på torsdag vil der hele dagen være god musik, blandt andet med Le Gammeltoft som DJ fra kl. 17:00, og så vil der være talks af seje mennesker som Thomas Rode (fucking lækker jo), Thomas Herman og Anne Hjernøe. Snoren klippes kl. 10:00, og der vil være goodiebags til de første 200 gæster. Hvis ikke jeg skulle på arbejde, ville jeg stå klar!

DU KAN VINDE ET GAVEKORT PÅ 800 KR.!

Hvis du også har lyst til at tage din familie, kæreste, venner eller veninder med under armen i Vesterbros nye foodcourt, skal du helt sikkert deltage i min give away, hvor jeg udlodder et gavekort til WestMarket på 800 kr., som for eksempel kan bruges på pizza hos Mamemi og cocktails hos Bar1620 for blot at nævne én af de mange muligheder.

HVORDAN DELTAGER JEG?

  1. Like Amalie Wessel og WestMarket på Facebook.
  2. Skriv en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller mig, hvor du vil bruge gavekortet og med hvem. Du finder oversigten over de forskellige stande her.
  3. Husk at skrive en gyldig email, så jeg kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder.

KEEP AN EYE ON: PERSUEDE

img_0208

PERSUEDE CLIFF bracelet // PERSUEDE WRECKED ring // 
PERSUEDE NAKED 
ring // PERSUEDE CROSSROAD ring

Det er evigheder siden, jeg sidst har lavet et blogindlæg i min KEEP AN EYE ON serie, som går helt tilbage til før min pause fra bloggen, men nu er der en oplagt mulighed for at påbegynde serien igen. Hvis man har læst med gennem flere år, kender man højst sandsynligt til min gode ven, min sparringspartner, min inspirations- og motivationskilde, Patrick Pankalla, som gennem tiden har hjulpet mig med billeder, design, bloggens udtryk og inspirerende snakke. Nu er dagen kommet, hvor det er min tur til at hjælpe ham ved at bede jer holde rigtig godt øje med det nye smykkebrand PERSUEDE. Patrick har simpelthen designet sin første smykkekollektion, mærket hedder PERSUEDE, og der er knoklet så benhårdt på æstetikken, at det næsten skræmmer mig, hvor godt et øje Patrick har for den slags. I skal gøre jer selv en tjeneste at tjekke både Instagram-profilen @persuedestore og webshoppen ud, hvor smykkerne selvfølgelig kan købes. Min rolle i processen har været som assistent på et fotoshoot med to upcoming modeller, som Patrick valgte til kampagnebillederne, og så tager jeg selvfølgelig også del i influencerkampagnen, som billedet i det her indlæg er fra, men selvfølgelig er intet af det her sponsoreret.

Indtil d. 12. december kan I forresten spare 10% på jeres køb med koden XMAS2016.

I kan også like Persuede på Facebook for updates om rabatkoder, nye designs etc.

KEEP AN EYE ON: SPINNING JEWELRY

Processed with VSCOcam with hb1 preset Processed with VSCOcam with hb1 preset

Det er uhyre lang tid siden, jeg har skrevet et blogpost i denne kategori, og det er jo egentlig en ret cool serie, så den tager vi lige fat på igen! For en uges tid siden var jeg inviteret til et lille intimt event sammen med tre andre bloggere, og vi havde et hjørne af Creative Space på Østerbro for os selv, hvor vi skulle hygge os med sushi, kreativitet og ikke mindst den nye kollektion fra Spinning Jewelry. Måske I husker eller har lagt mærke til, at jeg altid har tre sølvringe på min venstre ringefinger? Det er tre Spinning ringe, som jeg har haft i mange år, har på hver dag og virkelig anser som en del af mig. Nu kommer der en kollektion fra Spinning, hvor alle ringene er forgyldt sølv med 22 karat guldbelægning, og kollektionen byder på både klassisk Spinning design og nyskabende designs i form af fingertips, som I kan se på min ringefinger på billedet.

I mit samarbejde med Spinning Jewelry får jeg mulighed for at style de nye forskellige ringe, og jeg glæder mig meget til at vise jer det fulde look. Billederne i dette blogpost er nemlig kun en forsmag! Derudover kommer der selvfølgelig en konkurrence til jer, hvor I kan vinde smukke præmier, og til de, der ikke vinder konkurrencen, kommer der en rabatkode, så det hele bliver SÅ godt! Og helt sikkert noget to keep an eye on.

Kollektionen rammer butikker fra 13. oktober.

[Blogpost 1/3 sponsoreret af Spinning Jewelry.]

BLOGGER CRUSH: YOU BETTER BE FIERCE

 photo Desktop1_zpsnseintkn.jpg

Pictures from youbetterbefierce.dk and @kiaellegaard on Instagram

Forleden, da jeg sad og læste youbetterbefierce.dk, gik det op for mig, at jeg aldrig har nævnt Kia, som står bag bloggen, og det er en kæmpe fejl! Tilbage i år 2012, da jeg blev tilbudt at blive en del af Bloggers Delight, var det Kia, der kontaktede mig. Hun var blog community manager hos BD og kørte ved siden af bloggen fierceogfattig.dk, som jeg læste meget dedikeret (I kan forestille jer, hvor “starstruck” jeg blev, da der tikkede en mail ind fra selveste Kia fra fierceogfattig.dk). Hendes blog var faktisk den første danske blog, jeg mindes at have læst fast, og den dag i dag følger jeg stadig med i hendes interessante brug af blog-mediet. På mange måder er det Kias blogging, der har “lært” mig, eller i hvert fald inspireret mig til at køre min blog på den måde, jeg gør (thank you!!).

Kia bruger ordet fierce om det at være skarp, stærk og at ville frem i verden, og sådan vil hun gerne være med alt i sit liv, hvilket, jeg jo vil mene, lykkes hende pretty damn well. Hun er typen, der ikke finder sig i bullshit, og så har hun interessante standpunkter omkring mange emner, som hun gerne tager op på bloggen og beskriver med en beundringsværdig ærlighed. Samtidig holder hun en god balance mellem blog og privatliv, på trods af at man altid ved, hvad Kia spiser. På hendes Instagram kan man finde billeder af det vildeste #frådern mad, som altid hashtagges med et selvironisk #eatclean. Jeg er vild med den spirit!

I finder Kias blog på youbetterbefierce.dk