REN kærlighed til KBH

Reklame for Københavns Kommune

Nu har jeg boet i København i snart to år, og er der noget, jeg ofte har lagt mærke til, og ofte snakket med venner og veninder om, er det mængden af skrald, der bliver efterladt rundt omkring i byen, specielt om sommeren. Det er allerværst, når et sted er så klamt, fordi der ikke er ryddet op, at de næste ikke kan være der. Så bliver jeg helt vred, og smider demonstrativt andre menneskers skrald ud, når de jo i virkeligheden skulle have haft respekt nok for byen til selv at have taget det med. Det skal dog også siges, at jeg på ingen måde er et pragteksemplar, for jeg tog da mig selv i at smide et cigaretskod på gaden for noget tid siden, måske jeg havde fået en bette øl eller to indenbors, og så kom jeg til at tænke på, at jeg aldrig nogensinde ville lade et skod ligge hjemme i min gård for eksempel. Men hvorfor er det anderledes?

Denne kampagne har virkelig fået mig til at tænke mig endnu mere om, når jeg færdes i byen. Det er jo i alles interesse, at der er rent og lækkert på gaderne og i parkerne, for vi benytter det som en ekstra stue. Og det gælder også helt ned i det små som cigaretskodder, da de faktisk udgør et af de mest belastende problemer. Jeg er begyndt at have de små REN KBH lommeaskebægere med rundt, og deler dem flittigt ud til venner og veninder også. Derudover har jeg altid en plastikpose eller to i tasken. Det er genialt til mere effektiv oprydning, når man er ude, eller i tilfælde af at nogen har fået for meget at drikke (det kan jo ske for selv den bedste). Vi er næsten 600.000 indbyggere i København, så hvis jeg med dette kan smitte bare lidt med god adfærd, og hvis vi bliver ved at føre budskabet videre til hinanden, er jeg sikker på, at byen bliver meget renere! Nu flytter jeg til indre by lige om snart, og jeg er lidt spændt på at opleve, hvordan det står til derinde .. Skal vi ikke hjælpe hinanden til et renere Kbh?

Hvis I samler et stykke skrald op, og poster enten et billede eller en video af det på Instagram med hashtagget #takforskrald er I med til at holde byen ren og opfordre andre til det samme, men I deltager også samtidig i konkurrencen om en ladcykel. Deeeeen ville jeg da personligt gerne vinde.

I kan desuden se flere gode og sjove videoer, og støtte op om Ren kærlighed til Kbh ved at synes godt om kampagnen på Facebook.

Distortion tips & tricks, lommetyve & podcast

Annonce for Københavns Kommune

some-med-kk-logo

I morgen indtager Distortion gaderne på Nørrebro, torsdag er det Vesterbro, og i weekenden er det Distortion Ø på Refshaleøen. Som altid har jeg gjort mig lidt tanker om, hvad jeg gerne vil med til, og planlægningen i år byder indtil videre på grillhygge i min gård i morgen (jeg er vært, og har simpelthen kogt kartofler til kartoffelsalat her aftenen før), hvorefter vi vil bevæge os ud til gadefesterne. Torsdag har jeg endnu ikke fundet ud af, hvem jeg skal have med under armen, men jeg pønser lidt på at skulle til Feministisk Distortion på Halmtorvet og Gaystortion i Oehlenschlægersgade. Derudover er der jo de små ting, som kan blive så vigtige, og her snakker jeg selvfølgelig om alt det praktiske. Jeg har samlet nogle punkter med tips & tricks, som jeg håber andre end jeg selv kan få gavn af:

  1. Bananer, figenstænger, kiks og vand i tasken. Eventuelt druesukker. Ain’t nobody got time for dehydrering.
  2. Hav både en lille, lukket og kropsnær (lommetyvene skal ikke have det nemt) taske med (til penge, mobil, nøgler og andre værdigenstande, måske din lipgloss er dyr) og et stofnet (til trøje, vand, førnævnte snacks og de dåseøl, du har med hjemmefra – det bliver sgu dyrt at købe drinks og fadøl hele dagen)
  3. Nej, I kan ikke lige splitte jer op, og mødes her igen om fem minutter, eller ses senere, og nej, du kan ikke lige rende hen og tisse alene, imens de andre langsomt går videre. Du bliver væk. Bliv sammen. Spis sammen. Drik sammen. Gå i baren sammen. Tis sammen. Skift tampon sammen. Og neeej, I kan heller ikke bare ringes ved. Ja, det er 2018, men dækningen glipper stadig.
  4. Solcreme. Jeg er slem til at glemme den, når jeg bare skal gå rundt, eller bevæge mig, men solen er jo ikke mindre skarp af den grund. I år kører jeg faktor 30 fra top til tå. Okay, måske ikke på tæerne.
  5. Hav et par rene trusser med i tasken, hvis du planlægger at fortsætte festlighederne om aftenen/natten. Det er bare lidt mere lækkert med ren bund efter en hel dag med skovtisseri og festivaltoiletter.

Apropos lommetyve er det jo sådan, at der heldigvis (!) siden 2017, og altså siden Københavns Kommunes Pickpockets Love Distractions kampagne sidste sommer, har været et fald i antallet af lommetyverier på 10 procent. Det skyldes Politiets indsats, men helt klart også det større fokus på det, så nu er jeg igen teamet up med Københavns Kommune i anledning af, at kampagnen ruller endnu engang. Og her kommer derfor tre råd til at undgå lommetyverier:

    1. Vær opmærksom på dine ting, når du står blandt mange mennesker (Distortion, hallååååå)
    2. Placér din pung og telefon et sikkert sted – altså væk fra cafébordet eller den åbne lomme, og ned i en lukket taske med det (apropos Distortion tip nummer 2)
    3. Dæk altid din pinkode, når du betaler med kort (og dæk den godt – lommetyve er ofte nogle prof sataner, og kan faktisk lure din pinkode på helt op til 8 meters afstand)

Til sidst har jeg en lille anbefaling af en podcast, I meget passende kan høre, imens I gør jer klar til Distortion. Nanna og Josephine fra podcastserien Fries Before Guys (som jeg er vild med) snakker i deres seneste podcast om lommetyve, terapi og deres værste sommerminder. Det er som altid virkelig sjovt og rammende! Afsnittet hedder Sorgfulde Somre, og findes på iTunes.

Hav en fantastisk Distortion, pas godt på jer selv og hinanden, og husk at livet er for kort til lunkne øl!

HATE IS THE BIGGEST TREND

ANNONCE FOR BIANCO

bianco

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvilke ord jeg gerne vil knytte til denne kampagne, særligt til videoen, som jeg håber, I ser. Egentlig ville jeg indledningsvis skrive lidt om, at jeg er en af de bloggere, der priser sig lykkelig over sjældent at få hadefulde kommentarer på min blog. Men så fik jeg en nedern kommentar i dag. Den startede med lige at fastslå, at jeg er “så irriterende!”, og afsluttede med “STOP DIG SELV”. Det er i sådan nogle situationer, det bliver skrøbeligt at lave dét, jeg laver, sådan at give noget af sig selv til offentlig bedømmelse, specielt fordi det jo er hele min person, jeg bliver bedømt på. Eller i hvert fald den person, jeg opfattes som, og det er jeg jo afsender på. Og selvom jeg selv har valgt det, og selvom jeg i sådanne situationer prøver at tænke “jeg er bare mig, og det er okay”, rammer de hadefulde kommentarer alligevel noget i mig. Jeg når altid at få følelsen af, at jeg nok i virkeligheden er helt forkert. Og det gør det svært at turde være 100% sig selv i alle aspekter af livet. Nogen gange bliver følelsen hængende længe, andre gange børster jeg den hurtigt væk igen. Følelsen af at være forkert er en følelse, der hurtigt vækkes, fordi jeg har den med fra folkeskolen, hvor det var svært at være en af dem, der skilte sig ud, og følte sig anderledes. Sådan kan jeg stadig have det. Selvfølgelig er vi alle berettigede til at have en mening om dét, vi ser, møder, læser og hører, og at udveksle meninger lærer vi jo også meget af, men had er bare så ukonstruktivt og komplet ubrugeligt. Og det burde være umoderne, for det piller os jo fra hinanden, og frarøver os det at kunne hvile i os selv, og være glade for dem, vi er. Det mest uhyggelige er, at det at udtrykke had over for andre mennesker er så almindeligt, at jeg ikke engang blev chokeret over at blive råbt af på gaden, da jeg gik sammen med to homoseksuelle venner på vej hjem fra byen for et par weekender siden. Ovre i en anden boldgade er der nogen, der stadig ikke har opdaget, at det er lige så forkert at skinny shame, som det er at fat shame. Et tredje eksempel er Christina, der forleden modtog beskeder i sin indbakke på Instagram, som følgere havde sendt forkert. Det var beskeder med ikke særlig pænt indhold, der var tiltænkt veninder, så de kunne have det sjovt over at mene noget negativt om Christina. Det er så uendeligt problematisk, at vi har den tilgang til hinanden, og til sociale medier.

Jeg tror, jeg vil lade det være de sidste ord fra mig i indlægget her, men jeg synes, det kunne være spændende at høre lidt om, hvordan I oplever had?

THE LIST // FEBRUARY’18

12-01-18_picasso_keramik_topbanner_2500

Jeg har en fornemmelse af, at første udgave af denne nye serie på bloggen var en succes, så jeg fortsætter projektet, der forhåbentlig bliver et fedt værktøj at bruge, hvis man ønsker et lidt mindre udvalg af kulturelle muligheder hver måned frem for selv at skulle browse sig frem til det hele. De forskellige muligheder er selvfølgelig valgt ud fra mine personlige interesser, men jeg håber, at I kan bruge de her indlæg til inspiration.

FILM & SERIER:

CALL ME BY YOUR NAME havde premiere i begyndelsen af måneden, og har taget særligt Instagram med storm. I hvert fald mange af de mennesker, jeg følger, har vist stor begejstring for filmen, hvorfor mine forventninger var tårnhøje. Jeg har været nødt til at se den to gange for virkelig at “opleve” filmen, og anden gang sagde den mig så meget mere end første, så det kan varmt anbefales at se den mere end én gang. Det er desuden første gang nogensinde, at jeg kan se mig selv i en filmkarakter, nemlig hovedpersonen, Elio, og hvis en film kan det, er der begået et mesterværk. Filmen har tre nomineringer ved årets Oscars, blandt andet for bedste originale sang med sangen ‘Mystery of Love’.

EVERYTHING SUCKS! på Netflix, premiere 16. februar. Serien er et nyt skud på fuck-hvor-laver-Netflix-mange-serier-stammen, og betegnes som en ungdomsserie. Serien foregår i 1996, hvorfor den måske især vil tiltale de, der er vokset op i 90’erne, og derved oplever nostalgi omkring seriens miljø. Jeg håber, at serien fremstår autentisk, for så kan den da snildt være min næste tømmis-serie. Traileren til serien kan ses her.

UDSTILLINGER:

PICASSO KERAMIK hos Louisiana fra 1. februar. Som Louisiana selv skriver om udstillingen, viser den en knapt så kendt side af Picassos virke, hvorfor jeg allerede synes, udstillingen lyder enormt interessant. Det er en stor udstilling, så jeg har en idé om at gøre turen til Louisiana til et heldagsprojekt. Umiddelbart tænker jeg, at det er en udstilling, som kan være hyggelig og interessant for alle at opleve. Jeg vil desuden lige tippe om, at et årskort for 18-27 årige kun koster 25 kr. mere end en enkelt entré for en studerende.

CPH LIGHT FESTIVAL foregår rundt omkring i København, og har mange lys-udstillinger/installationer inkluderet. Nogle af dem kan man hele tiden (når det er mørkt) se, for eksempel Orb Family i Emil Holms Kanal ude ved KUA, andre er det smart lige at tjekke dato og tidspunkt for, da der er specielle visninger. Personligt vil jeg gerne se The Wave – Vertigo og Balloon Forest – Delphine Piault & Frédéric Dilé. Hele programmet finder I her.

EXTRACT SOLO: YAZAN KHALILI – NO ONE SAW THE COLOURS hos Kunstforeningen Gl. Strand fra 3. februar. Jeg skal ærligt indrømme, at Yazan Khalili er et nyt kendskab for mig, men jeg har læst om udstillingen på glstrand.dk, og synes ud fra beskrivelsen, at den lyder som et besøg værd. Kunstforeningen Gl. Strand skriver selv om den, at “I udstillingen viser Khalili nye værker inden for videokunst og fotografi, der med stor poesi reflekterer over det, som går tabt og det, vi ikke kan se”. Dét lyder altså spændende.

MUSIK:

16 COLORS, Veto. Udkom 9. februar. Jeg har set frem til det her album længe, da begge singler, ‘A Pit’ og ‘I Am Here’ virkelig har imponeret mig. Jeg har endnu til gode at få hørt albummet i sin helhed, uden afbrydelse, og uden at lave noget andet imens, så jeg vil ikke komme med min endelige dom endnu, men vil vove at påstå, at jeg kan forsikre om, at det er et lyt værd. Om ikke andet så fordi det er så mange år siden, vi sidst har hørt fra fantastiske Veto. I kan høre albummet på Spotify her.

SOLKONGEN (DEL 2), The Minds of 99. Udkommer 23. februar. Det her glæder jeg mig så vanvittigt til! Jeg synes, at ti dage til udgivelsesdatoen virker som en evighed, men det er også lækkert at have sådan noget at se frem til. For mig er Solkongen (Del 1) fuldstændig fantastisk, og singlen ‘Alle Skuffer Over Tid’ fra Solkongen (Del 2) hører jeg også meget, så det tegner rigtig godt. The Minds of 99 er jo forresten tilføjet til Roskilde Festival programmet for 2018, hvor de spiller på Orange Scene, så nu kan jeg simpelthen ikke andet end sørge for et gensyn med festivalen efter sidste års pause.

Ligesom sidst er jeres bud hjerteligt velkomne, både i forhold til februar, men især marts.

THE LIST //JANUARY’18

img_1922-copy

Med det nye år kommer her en ny serie på bloggen, som indtil videre har fået navnet ‘the list’ med den respektive måned foran. Jaja, opfindsom er sgu ikke noget, jeg er blevet ved årsskiftet. Det har faktisk heller ikke rigtig noget med årsskiftet at gøre, at der kommer en ny serie på bloggen. Haha! Nå, men idéen er, at jeg hver måned vil liste en række kulturelle oplevelser, jeg selv ønsker at opleve den pågældende måned. Hvis du lige nu sidder med en (bedre) idé til et navn til serien, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar eller en besked på Instagram med dit bud. Indtil da klarer vi os med ‘the list’, som for januar er følgende ..

FILM:

EN FRYGTELIG KVINDE i biografen fra 25. december. Filmen handler om, ja, en frygtelig kvinde, set med Christian Tafdrups øjne vel og mærke, der i et parforhold langsomt får nedbrudt manden til ikke længere at være sig selv. Filmen har været svær at undgå, i hvert fald hvis man følger bare ét udgivende medie på Facebook, da den jo er landet lige midt i #metoo, og hvad der ellers er af kønsdebat i det danske land for tiden. Jeg har forholdt mig ret passivt til kønsdebatten (nu bliver det også meget bredt), men er begyndt at læse mere, og derved danne nogle meninger. Jeg har dog en forhåbning om at finde filmen underholdende mere end provokerende.

WIND RIVER i biografen fra 4. januar. Thriller, krimi og drama med lokation Wyoming, altså thriller, krimi og drama i flot og voldsomt snelandskab. Det siger altså meget i en krimi, synes jeg. Omgivelserne. Jeg kommer til at tænke på den norske serie, Mord i vildmarken, der netop har kørt på DR2, og fornemmer at denne film har en lignende stemning.

LOVELESS i biografen fra 4. januar. Filmen er russisk, nomineret til bedste udenlandske film ved Golden Globe 2018, og indstillet i samme kategori ved Oscar-uddelingen. Dét og traileren har vækket min nysgerrighed, der i øvrigt går på, at jeg ofte mærker en anden styrke i udenlandske film, for eksempel mange franske film, der på en eller anden måde virker kraftigere i deres evne til at vække følelser. Jeg er ret sikker på, at det her er en interessant filmoplevelse.

BØGER:

DEN, DER LEVER STILLE af Leonora Christina Skov hos saxo.com. Udgivet 11. januar. Om bogen skriver saxo.com, at “Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden”, og så er jeg solgt. Jeg suger til mig af alt, der handler om identitet, refleksivitet og den fortvivlelse, der kan være forbundet med de to, og har en forhåbning om at få læst denne bog, inden 2. semester på min uddannelse starter.

UDSTILLINGER:

STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION hos Kunstforeningen Gl. Strand. Udstillingen løber til og med 14. januar. Jeg skal ærligt indrømme, at mit kendskab til Stanley Kubrick ikke var større end Lolita og A Clockwork Orange, da jeg hørte om udstillingen. Men min generelle interesse for film og fotografi lokkede mig ind at se udstillingen forleden, og hvis I ikke har planer denne weekend, kan jeg varmt anbefale den.

MICHAEL KVIUM – CIRKUS EUROPA hos Arken. Udstillingen løber til og med 14. januar. Om udstillingen skrives, at “Med CIRKUS EUROPA har Kvium sat spot på vores aktuelle situation, og de forandringer som finder sted i Europa lige nu. Udstillingen tematiserer spørgsmål om turisme, underholdning, nyhedsstrømme, flygtningekriser, krige og klima”. Jeg var inde at se udstillingen i onsdags, og hvis man går bare lidt op i, hvad der sker i verden, og godt kan lide kunst, og humor, så har man altså travlt. Det skal nemlig også ske denne weekend, hvis man vil nå at se den.

Hvis I har et godt kort eller to på hånden, I vil dele, kunne det være herre sejt lige at smide dem i kommentarerne. Ikke kun i forhold til januar, men også februar. Og så må I have en herre nice weekend!