HATE IS THE BIGGEST TREND

ANNONCE FOR BIANCO

bianco

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvilke ord jeg gerne vil knytte til denne kampagne, særligt til videoen, som jeg håber, I ser. Egentlig ville jeg indledningsvis skrive lidt om, at jeg er en af de bloggere, der priser sig lykkelig over sjældent at få hadefulde kommentarer på min blog. Men så fik jeg en nedern kommentar i dag. Den startede med lige at fastslå, at jeg er “så irriterende!”, og afsluttede med “STOP DIG SELV”. Det er i sådan nogle situationer, det bliver skrøbeligt at lave dét, jeg laver, sådan at give noget af sig selv til offentlig bedømmelse, specielt fordi det jo er hele min person, jeg bliver bedømt på. Eller i hvert fald den person, jeg opfattes som, og det er jeg jo afsender på. Og selvom jeg selv har valgt det, og selvom jeg i sådanne situationer prøver at tænke “jeg er bare mig, og det er okay”, rammer de hadefulde kommentarer alligevel noget i mig. Jeg når altid at få følelsen af, at jeg nok i virkeligheden er helt forkert. Og det gør det svært at turde være 100% sig selv i alle aspekter af livet. Nogen gange bliver følelsen hængende længe, andre gange børster jeg den hurtigt væk igen. Følelsen af at være forkert er en følelse, der hurtigt vækkes, fordi jeg har den med fra folkeskolen, hvor det var svært at være en af dem, der skilte sig ud, og følte sig anderledes. Sådan kan jeg stadig have det. Selvfølgelig er vi alle berettigede til at have en mening om dét, vi ser, møder, læser og hører, og at udveksle meninger lærer vi jo også meget af, men had er bare så ukonstruktivt og komplet ubrugeligt. Og det burde være umoderne, for det piller os jo fra hinanden, og frarøver os det at kunne hvile i os selv, og være glade for dem, vi er. Det mest uhyggelige er, at det at udtrykke had over for andre mennesker er så almindeligt, at jeg ikke engang blev chokeret over at blive råbt af på gaden, da jeg gik sammen med to homoseksuelle venner på vej hjem fra byen for et par weekender siden. Ovre i en anden boldgade er der nogen, der stadig ikke har opdaget, at det er lige så forkert at skinny shame, som det er at fat shame. Et tredje eksempel er Christina, der forleden modtog beskeder i sin indbakke på Instagram, som følgere havde sendt forkert. Det var beskeder med ikke særlig pænt indhold, der var tiltænkt veninder, så de kunne have det sjovt over at mene noget negativt om Christina. Det er så uendeligt problematisk, at vi har den tilgang til hinanden, og til sociale medier.

Jeg tror, jeg vil lade det være de sidste ord fra mig i indlægget her, men jeg synes, det kunne være spændende at høre lidt om, hvordan I oplever had?

THE LIST // FEBRUARY’18

12-01-18_picasso_keramik_topbanner_2500

Jeg har en fornemmelse af, at første udgave af denne nye serie på bloggen var en succes, så jeg fortsætter projektet, der forhåbentlig bliver et fedt værktøj at bruge, hvis man ønsker et lidt mindre udvalg af kulturelle muligheder hver måned frem for selv at skulle browse sig frem til det hele. De forskellige muligheder er selvfølgelig valgt ud fra mine personlige interesser, men jeg håber, at I kan bruge de her indlæg til inspiration.

FILM & SERIER:

CALL ME BY YOUR NAME havde premiere i begyndelsen af måneden, og har taget særligt Instagram med storm. I hvert fald mange af de mennesker, jeg følger, har vist stor begejstring for filmen, hvorfor mine forventninger var tårnhøje. Jeg har været nødt til at se den to gange for virkelig at “opleve” filmen, og anden gang sagde den mig så meget mere end første, så det kan varmt anbefales at se den mere end én gang. Det er desuden første gang nogensinde, at jeg kan se mig selv i en filmkarakter, nemlig hovedpersonen, Elio, og hvis en film kan det, er der begået et mesterværk. Filmen har tre nomineringer ved årets Oscars, blandt andet for bedste originale sang med sangen ‘Mystery of Love’.

EVERYTHING SUCKS! på Netflix, premiere 16. februar. Serien er et nyt skud på fuck-hvor-laver-Netflix-mange-serier-stammen, og betegnes som en ungdomsserie. Serien foregår i 1996, hvorfor den måske især vil tiltale de, der er vokset op i 90’erne, og derved oplever nostalgi omkring seriens miljø. Jeg håber, at serien fremstår autentisk, for så kan den da snildt være min næste tømmis-serie. Traileren til serien kan ses her.

UDSTILLINGER:

PICASSO KERAMIK hos Louisiana fra 1. februar. Som Louisiana selv skriver om udstillingen, viser den en knapt så kendt side af Picassos virke, hvorfor jeg allerede synes, udstillingen lyder enormt interessant. Det er en stor udstilling, så jeg har en idé om at gøre turen til Louisiana til et heldagsprojekt. Umiddelbart tænker jeg, at det er en udstilling, som kan være hyggelig og interessant for alle at opleve. Jeg vil desuden lige tippe om, at et årskort for 18-27 årige kun koster 25 kr. mere end en enkelt entré for en studerende.

CPH LIGHT FESTIVAL foregår rundt omkring i København, og har mange lys-udstillinger/installationer inkluderet. Nogle af dem kan man hele tiden (når det er mørkt) se, for eksempel Orb Family i Emil Holms Kanal ude ved KUA, andre er det smart lige at tjekke dato og tidspunkt for, da der er specielle visninger. Personligt vil jeg gerne se The Wave – Vertigo og Balloon Forest – Delphine Piault & Frédéric Dilé. Hele programmet finder I her.

EXTRACT SOLO: YAZAN KHALILI – NO ONE SAW THE COLOURS hos Kunstforeningen Gl. Strand fra 3. februar. Jeg skal ærligt indrømme, at Yazan Khalili er et nyt kendskab for mig, men jeg har læst om udstillingen på glstrand.dk, og synes ud fra beskrivelsen, at den lyder som et besøg værd. Kunstforeningen Gl. Strand skriver selv om den, at “I udstillingen viser Khalili nye værker inden for videokunst og fotografi, der med stor poesi reflekterer over det, som går tabt og det, vi ikke kan se”. Dét lyder altså spændende.

MUSIK:

16 COLORS, Veto. Udkom 9. februar. Jeg har set frem til det her album længe, da begge singler, ‘A Pit’ og ‘I Am Here’ virkelig har imponeret mig. Jeg har endnu til gode at få hørt albummet i sin helhed, uden afbrydelse, og uden at lave noget andet imens, så jeg vil ikke komme med min endelige dom endnu, men vil vove at påstå, at jeg kan forsikre om, at det er et lyt værd. Om ikke andet så fordi det er så mange år siden, vi sidst har hørt fra fantastiske Veto. I kan høre albummet på Spotify her.

SOLKONGEN (DEL 2), The Minds of 99. Udkommer 23. februar. Det her glæder jeg mig så vanvittigt til! Jeg synes, at ti dage til udgivelsesdatoen virker som en evighed, men det er også lækkert at have sådan noget at se frem til. For mig er Solkongen (Del 1) fuldstændig fantastisk, og singlen ‘Alle Skuffer Over Tid’ fra Solkongen (Del 2) hører jeg også meget, så det tegner rigtig godt. The Minds of 99 er jo forresten tilføjet til Roskilde Festival programmet for 2018, hvor de spiller på Orange Scene, så nu kan jeg simpelthen ikke andet end sørge for et gensyn med festivalen efter sidste års pause.

Ligesom sidst er jeres bud hjerteligt velkomne, både i forhold til februar, men især marts.

THE LIST //JANUARY’18

img_1922-copy

Med det nye år kommer her en ny serie på bloggen, som indtil videre har fået navnet ‘the list’ med den respektive måned foran. Jaja, opfindsom er sgu ikke noget, jeg er blevet ved årsskiftet. Det har faktisk heller ikke rigtig noget med årsskiftet at gøre, at der kommer en ny serie på bloggen. Haha! Nå, men idéen er, at jeg hver måned vil liste en række kulturelle oplevelser, jeg selv ønsker at opleve den pågældende måned. Hvis du lige nu sidder med en (bedre) idé til et navn til serien, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar eller en besked på Instagram med dit bud. Indtil da klarer vi os med ‘the list’, som for januar er følgende ..

FILM:

EN FRYGTELIG KVINDE i biografen fra 25. december. Filmen handler om, ja, en frygtelig kvinde, set med Christian Tafdrups øjne vel og mærke, der i et parforhold langsomt får nedbrudt manden til ikke længere at være sig selv. Filmen har været svær at undgå, i hvert fald hvis man følger bare ét udgivende medie på Facebook, da den jo er landet lige midt i #metoo, og hvad der ellers er af kønsdebat i det danske land for tiden. Jeg har forholdt mig ret passivt til kønsdebatten (nu bliver det også meget bredt), men er begyndt at læse mere, og derved danne nogle meninger. Jeg har dog en forhåbning om at finde filmen underholdende mere end provokerende.

WIND RIVER i biografen fra 4. januar. Thriller, krimi og drama med lokation Wyoming, altså thriller, krimi og drama i flot og voldsomt snelandskab. Det siger altså meget i en krimi, synes jeg. Omgivelserne. Jeg kommer til at tænke på den norske serie, Mord i vildmarken, der netop har kørt på DR2, og fornemmer at denne film har en lignende stemning.

LOVELESS i biografen fra 4. januar. Filmen er russisk, nomineret til bedste udenlandske film ved Golden Globe 2018, og indstillet i samme kategori ved Oscar-uddelingen. Dét og traileren har vækket min nysgerrighed, der i øvrigt går på, at jeg ofte mærker en anden styrke i udenlandske film, for eksempel mange franske film, der på en eller anden måde virker kraftigere i deres evne til at vække følelser. Jeg er ret sikker på, at det her er en interessant filmoplevelse.

BØGER:

DEN, DER LEVER STILLE af Leonora Christina Skov hos saxo.com. Udgivet 11. januar. Om bogen skriver saxo.com, at “Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden”, og så er jeg solgt. Jeg suger til mig af alt, der handler om identitet, refleksivitet og den fortvivlelse, der kan være forbundet med de to, og har en forhåbning om at få læst denne bog, inden 2. semester på min uddannelse starter.

UDSTILLINGER:

STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION hos Kunstforeningen Gl. Strand. Udstillingen løber til og med 14. januar. Jeg skal ærligt indrømme, at mit kendskab til Stanley Kubrick ikke var større end Lolita og A Clockwork Orange, da jeg hørte om udstillingen. Men min generelle interesse for film og fotografi lokkede mig ind at se udstillingen forleden, og hvis I ikke har planer denne weekend, kan jeg varmt anbefale den.

MICHAEL KVIUM – CIRKUS EUROPA hos Arken. Udstillingen løber til og med 14. januar. Om udstillingen skrives, at “Med CIRKUS EUROPA har Kvium sat spot på vores aktuelle situation, og de forandringer som finder sted i Europa lige nu. Udstillingen tematiserer spørgsmål om turisme, underholdning, nyhedsstrømme, flygtningekriser, krige og klima”. Jeg var inde at se udstillingen i onsdags, og hvis man går bare lidt op i, hvad der sker i verden, og godt kan lide kunst, og humor, så har man altså travlt. Det skal nemlig også ske denne weekend, hvis man vil nå at se den.

Hvis I har et godt kort eller to på hånden, I vil dele, kunne det være herre sejt lige at smide dem i kommentarerne. Ikke kun i forhold til januar, men også februar. Og så må I have en herre nice weekend!