Artister, jeg vil forsøge at få set på RF18

facetune_21-05-2018-23-59-12

Det er to år siden, jeg sidst var afsted på Roskilde Festival, så det er jo egentlig kun én festival, jeg har misset, men det føles alligevel, som om det er evigheder siden, jeg var frivillig på Clean Out Loud med Vallekilde Højskole. Og selvom jeg havde svoret, at jeg aldrig skulle være frivillig på Roskilde Festival igen, er det altså dét, jeg skal. Denne gang skal jeg arbejde ved Avalon sammen med nogle piger fra mit gymnasie, og det bliver et lidt spændende projekt, da jeg ikke har været afsted på en så lang festival, siden jeg fik mine stofskifteproblemer. Til gengæld har jeg været så heldig, at mine vagter ikke ligger oven i noget af det musik, jeg gerne vil høre, så det er i hvert fald ikke arbejde, der kommer til at stå i vejen for at få hørt alle de artister, jeg har på min liste. Og den liste kommer her:


Jada har ikke udgivet så meget endnu (to sange), men hun er med sin karakteristiske og specielle stemme en interessant karakter at følge. Rygterne siger desuden, at hun er en god live oplevelse. Hun har lige spillet på Spot Festival (og fået en flot anmeldelse i Soundvenue), og så er hun da også booket til både Heartland Festival, Roskilde Festival og Musik i Lejet denne sommer. Jada spiller søndag på Countdown scenen.


Pale Honey er svenske, og et rigtigt P6 BEAT band. Sangen ‘Get These Things out of My Head’ har i hvert fald været svær at undgå på kanalen. Bandet består af to seje, unge kvinder, som spiller virkelig lækker rock, og jeg ønsker mig så inderligt, at jeg, når jeg er færdig med en lang vagt ved Avalon, er frisk nok til at se dem, når de spiller mandag aften på Rising.


PARTYNEXTDOOR er en glædelig overraskelse, der træder i stedet for gravide Cardi B, som jo ellers ville have været en fest at opleve, selvom det er et stykke fra min smag. Koncerten sker på Arena, og det spår jeg som et afsindigt godt match, så jeg skal stå klar onsdag den 4. juli, og håbe på numre fra albummet PARTYNEXTDOOR TWO, som er helt tilbage fra 2014. En favorit er ‘Options’.


The Blaze kender de fleste formentlig fra denne fuldkommen fantastiske kortfilm, og det er blevet sagt om The Blaze, at de laver musikvideoer lige så gode som film. For mig indtager de pladsen som den artist, det er vigtigst for mig at få set, fordi jeg spår det til at være en koncerttype, som er fængende på denne dér måde, der gør dig helt opslugt, får dig til at glemme alt andet end lige her og nu, og giver det famøse koncertsus. Hvis ikke jeg har jinxet det nu, sker det på Apollo onsdag aften.


When Saints Go Machine har i en del år ikke lavet musik i eget bandnavn, men er nu tilbage med en EP på fem sange, som de blandt andet har spillet til en koncert på Hotel Cecil her i foråret. Der har været blandet stemning omkring deres return rent koncert-wise med begrundelsen, at det er ærgerligt, de ikke har spillet nok af det gamle. Det må være en evig kamp for artister, at de opfordres til at “spille noget vi kender”. Jeg glæder mig til at se dem, selvom det formentlig bliver en anden oplevelse end sidst, jeg var til koncert med dem.


Nelson Can er tre seje, danske kvinder, der spiller rock. De er booket til et bredt spænd af koncerter henover sommeren, lige fra KU’s forårsfestival nu på fredag til Lillefredag i Tivoli og så selvfølgelig Roskilde Festival, hvor de skal spille torsdag aften på Avalon. Måske får jeg dem at se til alle tre koncerter, hvis jeg er heldig. Favorit nummeret lige nu er ‘Miracle’, og så ser de sindssygt godt ud i denne seje musikvideo.


Khalid har for mig af en eller anden grund fare for at blive lidt af en teenagefest (bevares, jeg har selv været teenager på festival) a la Rihanna i 2013, hvor det var markant, at der var et hav af teenagere afsted på endagsbillet. Det må forventes, når der bookes et så stort popnavn. Det kan også bekymre mig, om der er plads ved Arena taget billetsalget til hans koncert i Tap 1 i betragtning, og om koncerten bliver en gentagelse af den sodavandsfest, denne anmeldelse beskriver. Det hænger desværre også sådan sammen, at der skal vælges mellem Nelson Can og Khalid, da de spiller samtidig.


Stormzy har min lillebror advaret om, og jeg er blevet vist denne video til skræk og advarsel, men da jeg gik glip af koncerten i 2016, fordi jeg var på arbejde, er det altså lidt a dream of mine at opleve ham live, når nu muligheden kommer igen. Stormzy er desuden en af de artister, jeg fornemmer, det ikke forventes, jeg er “fan” af, men jeg har altså vilde moments til hans musik og tekster. Find mig uden for moshpitten, når Stormzy spiller på Arena torsdag aften.


Benal har for ikke så længe siden udgivet nummeret ‘Nu Her’, som er gået direkte ind på min personlige liste over sange til sommeren. Derudover er deres albummer ‘Nu’ og ‘Hvis Det Virkelig Er Vigtigt’ virkelig stærke, og særligt teksterne er helt geniale. Sprogligt geniale. Til et punkt hvor jeg tager mig selv i at være nørdet begejstret for dem. Dét glæder jeg mig til at opleve live, når de spiller fredag eftermiddag. Benal spiller i øvrigt også til KU’s forårsfestival på fredag. 


The Minds of 99 behøver ingen anden forklaring end tid og sted: fredag aften på Orange.


Massive Attack har desværre en plads på min liste, som ikke helt er deres musik værdig, men jeg skal være ærlig og sige, at der faktisk kun er et enkelt nummer, det er vigtigt for mig at få hørt, og det er selvfølgelig ‘Teardrop’. Det er lidt pinligt at være den slags koncertgænger, der kun kender et enkelt nummer, men det er dét, der sker, når jeg skal høre Massive Attack fredag nat på Orange.


Veto spillede en udsolgt koncert i Vega i marts, som jeg var så heldig at være med til, og selvom jeg hørte nogen sige, at der var “alt for meget af det nye”, var det en så fed koncertoplevelse. Deres nye album har i det hele taget været soundtrack til den første del af mit 2018, så det kan blive en ret speciel oplevelse at opleve dem på Roskilde Festival, når de spiller lørdag aften på Arena.


Gorillaz er i tæt konkurrence med The Blaze, hvad angår at rangere som den koncert, jeg glæder mig mest til. Siden de spillede i København i efteråret, har jeg ofte hørt deres musik ud i ét, altså simpelthen bare sat det til at køre på Spotify, så jeg føler mig i den grad klar til at høre dem, når de spiller Orange Scene op lørdag aften.


Anderson.Paak & The Free Nationals spillede tilbage i 2016, hvor jeg var så heldig at opleve dem på Apollo til en glimrende koncert med god stemning. Nu er jeg ikke verdens bedste til at holde ud på festivalen helt til sidste koncert, så det bliver spændende at se, om jeg får oplevet Anderson.Paak for anden gang, når han lukker festivalen med sin koncert på Arena lørdag nat.

Hvad skal I høre eller opleve?

THE LIST // FEBRUARY’18

12-01-18_picasso_keramik_topbanner_2500

Jeg har en fornemmelse af, at første udgave af denne nye serie på bloggen var en succes, så jeg fortsætter projektet, der forhåbentlig bliver et fedt værktøj at bruge, hvis man ønsker et lidt mindre udvalg af kulturelle muligheder hver måned frem for selv at skulle browse sig frem til det hele. De forskellige muligheder er selvfølgelig valgt ud fra mine personlige interesser, men jeg håber, at I kan bruge de her indlæg til inspiration.

FILM & SERIER:

CALL ME BY YOUR NAME havde premiere i begyndelsen af måneden, og har taget særligt Instagram med storm. I hvert fald mange af de mennesker, jeg følger, har vist stor begejstring for filmen, hvorfor mine forventninger var tårnhøje. Jeg har været nødt til at se den to gange for virkelig at “opleve” filmen, og anden gang sagde den mig så meget mere end første, så det kan varmt anbefales at se den mere end én gang. Det er desuden første gang nogensinde, at jeg kan se mig selv i en filmkarakter, nemlig hovedpersonen, Elio, og hvis en film kan det, er der begået et mesterværk. Filmen har tre nomineringer ved årets Oscars, blandt andet for bedste originale sang med sangen ‘Mystery of Love’.

EVERYTHING SUCKS! på Netflix, premiere 16. februar. Serien er et nyt skud på fuck-hvor-laver-Netflix-mange-serier-stammen, og betegnes som en ungdomsserie. Serien foregår i 1996, hvorfor den måske især vil tiltale de, der er vokset op i 90’erne, og derved oplever nostalgi omkring seriens miljø. Jeg håber, at serien fremstår autentisk, for så kan den da snildt være min næste tømmis-serie. Traileren til serien kan ses her.

UDSTILLINGER:

PICASSO KERAMIK hos Louisiana fra 1. februar. Som Louisiana selv skriver om udstillingen, viser den en knapt så kendt side af Picassos virke, hvorfor jeg allerede synes, udstillingen lyder enormt interessant. Det er en stor udstilling, så jeg har en idé om at gøre turen til Louisiana til et heldagsprojekt. Umiddelbart tænker jeg, at det er en udstilling, som kan være hyggelig og interessant for alle at opleve. Jeg vil desuden lige tippe om, at et årskort for 18-27 årige kun koster 25 kr. mere end en enkelt entré for en studerende.

CPH LIGHT FESTIVAL foregår rundt omkring i København, og har mange lys-udstillinger/installationer inkluderet. Nogle af dem kan man hele tiden (når det er mørkt) se, for eksempel Orb Family i Emil Holms Kanal ude ved KUA, andre er det smart lige at tjekke dato og tidspunkt for, da der er specielle visninger. Personligt vil jeg gerne se The Wave – Vertigo og Balloon Forest – Delphine Piault & Frédéric Dilé. Hele programmet finder I her.

EXTRACT SOLO: YAZAN KHALILI – NO ONE SAW THE COLOURS hos Kunstforeningen Gl. Strand fra 3. februar. Jeg skal ærligt indrømme, at Yazan Khalili er et nyt kendskab for mig, men jeg har læst om udstillingen på glstrand.dk, og synes ud fra beskrivelsen, at den lyder som et besøg værd. Kunstforeningen Gl. Strand skriver selv om den, at “I udstillingen viser Khalili nye værker inden for videokunst og fotografi, der med stor poesi reflekterer over det, som går tabt og det, vi ikke kan se”. Dét lyder altså spændende.

MUSIK:

16 COLORS, Veto. Udkom 9. februar. Jeg har set frem til det her album længe, da begge singler, ‘A Pit’ og ‘I Am Here’ virkelig har imponeret mig. Jeg har endnu til gode at få hørt albummet i sin helhed, uden afbrydelse, og uden at lave noget andet imens, så jeg vil ikke komme med min endelige dom endnu, men vil vove at påstå, at jeg kan forsikre om, at det er et lyt værd. Om ikke andet så fordi det er så mange år siden, vi sidst har hørt fra fantastiske Veto. I kan høre albummet på Spotify her.

SOLKONGEN (DEL 2), The Minds of 99. Udkommer 23. februar. Det her glæder jeg mig så vanvittigt til! Jeg synes, at ti dage til udgivelsesdatoen virker som en evighed, men det er også lækkert at have sådan noget at se frem til. For mig er Solkongen (Del 1) fuldstændig fantastisk, og singlen ‘Alle Skuffer Over Tid’ fra Solkongen (Del 2) hører jeg også meget, så det tegner rigtig godt. The Minds of 99 er jo forresten tilføjet til Roskilde Festival programmet for 2018, hvor de spiller på Orange Scene, så nu kan jeg simpelthen ikke andet end sørge for et gensyn med festivalen efter sidste års pause.

Ligesom sidst er jeres bud hjerteligt velkomne, både i forhold til februar, men især marts.

FAVORITTER PÅ DR.DK

screen-shot-2018-02-12-at-15-20-53

Siden jeg startede på højskole tilbage i januar 2016 har dr.dk været mit go-to site, når jeg har lyst til at streame et eller andet. Der er et hav af fantastiske programmer, og jeg synes, det er langt nemmere at finde noget, jeg gerne vil se, end det for eksempel er på Netflix. Det er, som om Netflix har så mange muligheder, at jeg bliver blind for de gode af dem. Jeg tænkte derfor, at det ville være oplagt at lave en liste med mine seneste dr.dk favoritter, så det har jeg gjort. I kan læse lidt om dem herunder, og så er der indsat links på titlen, så hvis I scroller henover titlen ude til venstre, kan I klikke jer direkte ind på programmet.

X FACTOR er jo et eller andet sted ikke godt TV (forstå mig ret), men så er det alligevel bare helt vildt godt TV, og jeg måtte da knibe et par tårer til fredagens afsnit under Albertes sang. Okay, knibe et par tårer er måske så meget sagt, men jeg blev rørt. Lige for tiden er det et fast ritual for mig, at jeg lørdag (fordi jeg som regel er ut på byen fredag) formiddag (det bliver nok nærmere eftermiddag) ser X Factor, drikker cola, og spiser frysepizza, fordi jeg har opdaget, at det ikke er så klamt, som jeg troede. Frysepizza altså.

BROEN kører fjerde og sidste sæson for tiden, og jeg har fulgt trofast med fra start, da jeg jo er meget dedikeret til mine krimier. Jeg må dog ærligt indrømme, at fjerde sæson ikke har givet mig samme feeling som de foregående sæsoner. Jeg har ikke helt selv kunne sætte ord på hvorfor, men jeg synes, at Henrik Palle skriver fremragende og spot on anmeldelser af hvert afsnit, så dem har jeg også fået søndagene til at gå med. Og dem kan I med fordel læse, hvis I selv sidder med blandede følelser omkring sæsonen, og mangler at få sat et par ord på, hvad det liiiige skyldes. På trods af ikke at have samme drive som de foregående sæsoner, er det jo alligevel helt vildt spændende at følge med, da vi i denne sæson får opklaret, hvad der er hændt Henriks børn.

KÆRE DAGBOG ligger på stream igen i anledning af DR3’s fem års fødselsdag, så jeg har endelig fået set det, samtlige afsnit af første og anden sæson, og jeg er nødt til at give mine varmeste anbefalinger af programmet. Det er så fantastisk sjovt at høre andre læse op fra deres dagbøger, og denne dér følelse af ikke at være den eneste, der har nedskrevet sine buldrende hormoner og vildt forstærkede teenage-følelser, er fantastisk bekræftende. Jeg har desuden besluttet at gå på jagt efter mine gamle dagbøger, og har også sat min mor på sagen. Jeg krydser fingre for at finde dem!

DR3 DOK: MIT LIV SOM HOMO er en britisk dokumentar med forsangeren fra Years & Years som leder på projektet, der vil undersøge, hvorfor der i homomiljøet (tilsyneladende) er mere sårbarhed over for psykiske problemer. Dokumentaren fokuserer hovedsageligt på homoseksuelle mænd, der på den ene eller den anden måde har problemer med spiseforstyrrelser, stoffer eller psykiske lidelser, og selvom jeg hverken er homoseksuel mand, eller har problemer med førnævnte ting (7, 9, 13), var det virkelig en interessant dokumentar at se. Især budskabet om, at der hersker en opfattelse af, at for LGBT personer i 2017 er alt bare fint, når virkeligheden er “lidt” en anden.

KENDER DU TYPEN (SÆSON 2018) kender de fleste nok i forvejen. Jeg føler i hvert fald, at det er sådan et program, jeg er vokset op med, så det er næsten nostalgisk for mig at se det. Den nye sæson er for mig enormt sjov, fordi det er “nemmere” at gætte med. Hver gang jeg ser det, får jeg en enorm lyst til at studere noget, der kvalificerer mig til at blive den nye Anne Glad. Derfor skal jeg heller ikke se det alt for ofte, for så ender jeg da bare med endnu et studieskift. Haha!

Lad mig endelig vide, om dette er en type blogindlæg, I gerne ser flere af på bloggen!

MY TOP SONGS 2017 (APPLE MUSIC)

musik2017-pt-2

Det viste sig, at det tekniske i at implementere sange fra Apple Music her på bloggen faktisk var temmelig smertefrit, så derfor kommer anden del af min lille nytårsserie om musikåret 2017 allerede nu. Hvis du ikke allerede har set første del om mine mest hørte sange fra min Spotify, kan du læse det her.

Måske jeg i virkeligheden lige vil kommentere på, hvorfor jeg bruger både Apple Music og Spotify. Grundlæggende synes jeg, at man som musikentusiast skal støtte op om de kunstnere, man lytter til, og der går Apple i front som den tjeneste, der betaler mest til kunstnerne. På den anden side synes jeg uden tvivl, at Spotify som brugerplatform har flere features, der gør tjenesten uundværlig for mig. Og derfor betaler jeg til begge tjenester.

Herunder finder I en samlet playliste med de sange, der har defineret mit musikår 2017 på Apple Music. Der er flere sange på listen, hvis I trykker “Listen on Apple Music”. Hvis I lytter til sangene direkte gennem nedenstående widget, kan I kun høre en bid af sangen, ca. 30 sek., men I kan jo også med fordel finde dem på Spotify, hvis I ikke har Apple Music.

Jeg vil særligt fremhæve Cigarettes After Sex, Future Islands og Lowly som nye musikopdagelser i 2017. Jeg har et ønske om at høre Cigarettes After Sex på Northside Festival til sommer, og udover det vil jeg lige tippe om, at Lowly gav en flot perfomance til P6 BEAT rocker Koncerthuset på DR3 forleden aften. Det kan ses på stream her.

Og ellers er der bare at sige god fornøjelse!

MY TOP SONGS 2017 (SPOTIFY)

musik2017

Jeg har gemt lidt på det her indlæg, fordi jeg har det med at blive stædig, når alle andre udgiver blogindlæg om alt muligt, der vedrører det forgangne år – så gider jeg ikke. Det er ligesom med mig og serier. Når alle ser og snakker om Stranger Things, er jeg optaget af noget andet. Sådan kan jeg også være med musik, så herunder vil I finde både populære sange fra 2017, I vil finde gamle sange, jeg selv har været mand for at få frem på min Spotify igen, og I vil måske også finde en nyere sang eller to, I ikke kendte til i forvejen. Fordi jeg i løbet af 2017 har benyttet mig af både Spotify og Apple Music, har jeg valgt at dele mit musikår op i to blogindlæg, så nu starter vi med Spotify, og så har jeg en forhåbning om at opklare det tekniske i at få Apple Music sange ind i et blogindlæg inden længe. Det skal forresten lige nævnes, at de følgende sange rent faktisk er udvalgt af Spotify som værende mine mest hørte sange i 2017.

Særligt The Minds of 99, Stormzy, Khalid, Scarlet Pleasure, Benal og Michael Kiwanuka har defineret mit musikår, og det er jo i virkeligheden musik, der spænder fra den ene ende af genreskalaen til den anden, næsten i hvert fald, men det er nok i virkeligheden også sådan, min smag har det. Der er dog bemærkelsesværdig forskel på musikken på min Spotify og min Apple Music, men det hører I nærmere om i anden del. For nu håber jeg bare, I giver sangene herunder et lyt:

























Hvilke kunstnere har defineret jeres musikår?

Older posts