DOS AND DON’TS PÅ FESTIVAL

Processed with VSCOcam with f2 preset

Selvom der er meget få regler på Roskilde Festival udover de standard om at bære et “wristband before tuesday at six o’clock”, ikke være i besiddelse af euforiserende stoffer, ikke lave bål i sin camp etc., så er der altså også en hel del uskrevne regler, som man meget gerne bedes overholde. Og selvfølgelig en masse ting, man gerne må gøre, som forbedrer oplevelsen for os alle! Hermed min liste over dos and don’ts:

Don’t kom ind på campingpladsen og tro du kan spærre et kæmpe område ved bare at stå og skrue bissen på over for alle, der kommer med et telt. Læg en presenning ud, slå et telt op, do something, ellers er pladsen altså ikke din.

Do ryg så mange smøger og syng så meget med , at din stemme bliver lækkert hæs. Don’t ryg SÅ mange og syng så meget, at din stemme forsvinder. Super upraktisk.

Don’t barbér din mis i fællesbadet. Nok er en festival et sted at være frisindet, men der må også være grænser for, hvad andre skal være vidne til. Apropos fællesbad, do hav klipklapper på, når du går i fællesbadet. Så har du rent faktisk rene fødder bagefter.

Don’t stjæl fra andre camps. Jeg ved ikke, hvorfor dette er blevet en dille, men det gør det altså ikke okay at stjæle hverken campingstole, alkohol eller tøj, bare fordi det står ulåst i en camp. For at festivalen kan fungere, må alle kunne holde fingrene for sig selv og købe nyt af dét, de nu mangler.

Do sig pænt godmorgen til de festivalgæster, du står og børster tænder med kl. alt for tidligt. Spørg dem om de har en god festival. Det er FEDT at mærke festivalstemning fra morgenstunden, og ser han sød ud, har du selvfølgelig glemt din tandpasta og skal låne hans, hehe. Btw, don’t lån andres tandbørste. For ulækkert.

Hvis du vil score på festivalen, do få det gjort i de første dage, hvor man er nogenlunde anstændige. Jeg ved ikke hvorfor, men drenge tager meget let på det med at gå i bad, og man ved jo ikke, om der har været piger tidligere på ugen. Roskilde er nok det eneste sted, hvor dét at give den op lidt hurtigt kan være en fordel. Hvis man altså er til den slags ballade selvfølgelig, haha!

Don’t medbring værdigenstande eller ting med affektionsværdi. Du vil nok være fuld, når du mister det, og du vil højst sandsynligt græde. Meget dårlig situation på en festival, og din værdifulde genstand dukker ikke op derhjemme. Den er væk for altid.

Håber I kan lide min lidt alternative dos and don’ts liste!

AND THE WINNER IS … // MAGASIN

 photo Hjerte_grafik_zpspkc66zpl.jpg

Hold da op, hvor har der været mange deltagende i min konkurrence! Forståeligt nok selvfølgelig, da 1000 kr. til Magasin jo er noget af en præmie, som jeg da selv snildt kunne bruge, hehe .. I mit tidligere blogpost om Magasin nævnte jeg, at jeg havde købt et par jeans fra Acne Studios, og dem kommer der faktisk dagens outfit med lige om snart! De er virkelig lækre og bestemt med til at bakke op om mottoet “The house of most loved brands”, som Magasin udtrykker. Husk iøvrigt, at webshoppen også opdateres en del og hele tiden fornyes, så der er masser af lækre items fra diverse brands. Det er selvfølgelig på magasin.dk.

Nu til vinderen … Det blev Stephanie Hellum. Husk at gavekortet kan bruges på hele sortimentet. Tusind gange tillykke med gavekortet på 1000 kr. Du bliver kontaktet på mail.

[Sponsoreret.]

NIKE AIR MAX 95

 photo Billeder22_zpsjiwguw5v.jpg

Pictures from nakedcph.com

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen – det er røv farligt at følge Naked på Instagram, når de opdaterer deres profil med det ene par lækre sneaks efter det andet, og i går postede de den nye Air Max 95 model, som jeg faldt pladask for .. Jeg har egentlig gået og ønsket mig Nike Air Max 97 modellen, men den er seriøst svær at få fat i, så da jeg så 95 modellen, som jo minder en del om, men i min optik er mere rå i det, måtte jeg altså slå til. Så nu har jeg købt et par nye sneaks til 1400 kr., og det er jo ikke det smarteste move rent økonomisk, men jeg har ingen planer i vinterferien, så det går jo nok. Og jeg kan slet ikke vente med at få dem hjem og style dem. Jeg tror, at det bliver rigtig godt.

Hvad synes I om dem?

NÅR DIGTE OM ET ANDET ‘JEG’ RAMMER MIT

 photo 8702160277-001_zpsf54e0547.jpg

Jeg blev i går gjort opmærksom på denne digtsamling 7/11 poesi af Caspar Eric, som har kørt en Tumblr med sine digte og billeder af ham selv med dertilhørende hashtags om øjebliksstemninger. Nu er hans digte udkommet i en samling hos Gyldendal, og jeg er hooked. Som regel, når jeg opdager litteratur, som fanger mig eller rammer mig, kan jeg godt lide at læse noget om baggrunden. Hvem er forfatteren, hvad har han tænkt, da han skrev det, hvad vil han gerne opnå med sin litteratur?

Det første, som er helt vildt spændende, er, hvordan han er opmærksom på det ærlige billede på tilværelsen. Dette fra en artikel på information.dk: “Derfor har det været vigtigt for ham at arbejde med ærlighed. At lægge noget ud til andre uden at påstå, at man har styr på det hele. At indrømme tvivl og svaghed og hykleri, at tilstå overdreven selvbevidsthed og iscenesættelsestrang og usikkerhed”. Nu skriver jeg jo ikke digte, men jeg har ofte samme ønske med bloggen, at skabe et rum, hvor alt dette er tilladt, da jeg synes, det er vigtigt at råbe lidt højere om disse ting.

Det andet interessante er, hvordan han er samfundsbevidst uden et decideret mål om ligefrem at være politisk. Der kommer politiske holdninger til udtryk, men det er mere samfundet og ungdommen, som skildres på en meget unik og nøgen måde. Alle digtene afsendes af et ‘jeg’, og der fremgår aldrig et decideret ‘vi’, fordi “Et ‘vi’ i sig selv er en voldsom ting at være, det er altid en eksklusion af nogen. Når folk snakker om, at der i den generation, som jeg på en måde tilhører, er en jegfiksering, når de efterlyser fællesskabet og spørger, hvor viet er henne i litteraturen, jamen så er svaret jo bare, at ‘vi’ er ærlige om, at ‘vi’ består af jeger,” siger Caspar Eric (fra information.dk artikel).

Alligevel får digtene en følelse af et ‘os’, fordi de, på trods af at bære stort præg af Caspar Erics egne tanker om og kærlighed til hverdagsting, bliver et billede på en ungdom, som er faret vild i en skov af rigtige og forkerte følelser. Enhver, der interesserer sig for dybde, ærlighed og ungdom, bør læse disse digte, og I finder mange af dem her.

ET NYT PERSPEKTIV

 photo Billeder18_zpse8f933d0.jpg

Jeg har ikke elsket bloggen på det seneste. Det bliver jeg nødt til at indrømme, selvom det lyder hårdt og opgivende. Jeg har ikke haft overskud til at gå tre skridt fra min seng til min computer på mit skrivebord, selvom der ligger utallige fine billeder klar til redigering. Jeg har undret mig meget over situationen, undret mig over at have efterladt bloggen som en ligegyldig forglemmelse bag i mit hovede.

Jeg tror, at jeg blev bange. Bange for ikke at være god nok, spændende nok, fashion nok, personlig nok, visuelt dygtig nok, men vigtigst af alt, følte jeg mig tom for ord. Og så holdt jeg bare op, fordi jeg tænkte, at det var lige meget, når jeg ikke havde noget spændende at skrive. Jeg blev ked af det, fordi nogen sagde, at jeg er blevet kedelig og uinspirerende. Og det er udelukkende, fordi jeg er så selvkritisk, at jeg bare blev enig med vedkommende. Og så var der noget med, at jeg fremstår overfladisk, fordi jeg har skabt en identitet gennem min blog. Og det gav mig bare sådan en dårlig smag i munden, at jeg slet ikke kunne få mine fingre til at samarbejde med tastaturet. Nu lyder det måske, som om jeg ønsker jeres accept af dette, eller gerne vil have nogle flere “du er en god blogger” smidt efter mig. Men sådan er det ikke. For det er netop ikke håbet bag min blog.

Jeg skriver det her til jer, fordi det er vigtigt for mig at understrege, at bloggen er nødt til at være det sted, hvor jeg må og kan skrive, når jeg vil, og om hvad jeg vil, med de billeder, jeg vil. Jeg ønsker at se mig selv som en person med mere på hjertet end smukke billeder og æstetiske blogposts, og jeg ønsker for alvor at kunne SKRIVE på min blog. Det var jo en af de største grunde til min start af bloggen i stedet for videoerne. Jeg elsker billeder, men jeg elsker at skrive mindst lige så højt. Og det er, når jeg skriver, at jeg føler mig tæt på jer. Jeg kan godt lide tanken om at skrive noget om gymnasiet, om personlighed eller om noget så stort som livet, at det får en plads i jeres bevidsthed som en god tekst, der satte tanker igang. Jeg vil ikke være “hende den overfladiske med blogger identiteten”, for jeg er sgu mere end det, og jeg tænker over mange andre ting end dyre tasker og ASOS udsalg. Og jeg tænker meget. Rigtig meget.

Jeg hader følelsen af at begrænse mig selv for at opnå et eller andet resultat, som ikke har den effekt, jeg ønsker. Og jeg har for alvor måtte tænke over, hvad det er for nogle “gevinster”, jeg ønsker at opnå med min blog. Jeg er kommet frem til det for nogen chokerende resultat, at jeg ikke vil anden gevinst end at skinne igennem som værende det jordnære menneske, jeg rent faktisk er bag alle de dér Instagram followers og snak om udtryk og nye ting. Det skræmmer mig, at nogen tænker andet om mig, men jeg forstår det godt. Jeg har noget at gemme mig bag, og det er jeg kommet til at udnytte. Undskyld. I har mig tilbage.