Forbrugerrådet Tænk har sat tanker i gang hos mig

Reklame for Forbrugerrådet Tænk:

Som I har kunne se på min Instagram-profil, har jeg på det seneste forsøgt at lave lidt om i mine hverdagsrutiner, hvad angår madindkøb. Jeg flyttede hjemmefra for lidt mere end to år siden, men har endnu ikke formået at skabe en god rytme i forhold til planlægning af indkøb og måltider. Det har resulteret i, at jeg hver måned har haft uhensigtsmæssigt høje udgifter til klatkøb, on the go løsninger og take away. Derudover har det faktisk været lidt en stressfaktor i min hverdag, det her med ikke at få købt ordentligt ind, og det hele er jo en ond spiral, for når jeg ikke har fået købt ordentligt ind, har jeg heller ikke mad i køleskabet, og så er det efter en lang dag bare nemmest lige at bestille noget. Jeg bliver faktisk helt ærgerlig, når jeg tænker på, hvad alle de penge ellers kunne være gået til, og hvordan min økonomi kunne have set ud, hvis jeg havde planlagt det hele lidt bedre. Men! Bedre sent end aldrig, som man siger.

Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med projektet ‘Tyg på det’ udgivet en række gode råd til, hvordan man kan spare penge på mad og indkøb, men stadig spise god mad, og det er dem, jeg har brugt i mit lille projekt om at have et fast beløb til rådighed til mad – 250 kr. til fem dage. Den største ændring, jeg har lavet, er klart det med planlægningen, specielt i forhold til aftensmad. Det hjælper så meget på strukturen i min uge, at jeg har handlet ind om søndagen, og ved, hvad jeg skal lave til aftensmad de forskellige dage. På den måde undgår jeg at stå i situationen, hvor take away er det nemmeste. Jeg har faktisk tidligere forsøgt at blive bedre til det med aftensmad, så jeg har egentlig bare taget nogle måltider fra dengang, sat dem ind i en madplan, og sørget for at handle ind på en måde, hvor jeg anvender den samme råvarer til flere forskellige måltider i løbet af ugen. Jeg gør desuden det, at jeg laver portioner, der giver aftensmad til to dage, for jeg synes sgu, det er lækkert med rester.

Min madplan for de fem dage ser således ud:

Morgenmad: Skyr med müsli (her betragter jeg müsli som en basisvare, jeg har “på lager”)

Frokostmulighed 1: Rugbrødsmadder med pålæg (for eksempel avocado, ost, leverpostej med acier, hamburgerryg, hytteost og tomater)

Frokostmulighed 2: Salat bestående af babyspinat, avocado, peberfrugt, tomater, agurk, kapers og tun på dåse (for det meste en basisvare, jeg har “på lager”).

Aftensmad:

Mandag & tirsdag: Kødsauce med spidskål i stedet for pasta (ikke fordi jeg ikke “må” spise pasta ud fra en tanke om at holde mig slank, men fordi min mavse ikke er så glad for pasta, og fordi spidskål er super nice)

Onsdag & torsdag: Kyllingebryst (køber en pakke med to, så jeg har ét til hver af de to aftener) og spidskålssalat med peberfrugt, agurk, tomater og salattern. Her kan selvfølgelig snildt tilføjes kartofler, men igen – min mavse er ikke så glad for det.

Fredag: Omelet med tomater, babyspinat og revet ost. Ristet rugbrød med smør og salt ved siden af, så jeg bliver ordentligt mæt, inden jeg skal ud og drikke øller.

Mellemmåltider: Bananer, peberfrugt, gulerødder, knækbrød (basisvare, jeg altid har) med peanutbutter (basisvare, jeg altid har), ost eller andet pålæg.

OBS: Det kan måske virke, som om jeg har lagt en über sund madplan, men det er egentlig ikke intentionen, at det skal være kaloriefattigt. Madplanen er helt enkelt bare et billede på,  hvordan jeg spiser, når jeg selv laver mad. Jeg spiser sjældent slik, men er et kæmpe snackmonster, og er vild med at spise chips (gerne med dip), men har i denne her plan udeladt det, fordi det for mig går i kategorien “klatkøb”, og dem har jeg jo forsøgt at undgå for at forbedre min økonomi.

Det gode ved en madplan som denne er også, at det er nemt at bytte lidt rundt på tingene, hvis jeg for eksempel ikke er hjemme til frokost den ene dag eller aftensmad den anden dag. Resterne kan jo spises til frokost, og ligeledes kan rugbrødsmadder spises til aftensmad. Begge dele kan desuden tages med på farten, og det sparer mig godt nok også for en del penge ikke at købe on the go løsninger. Noget andet, jeg har lagt mærke til, at jeg er slem til at købe, er drikkevarer. Især sodavand. Det gik op for mig forleden, da jeg handlede ind, at det virkelig er en vane for mig, at jeg da lige skal have sodavand til min aftensmad. Det er godt nok dyrt i længden.

Alt det her virker måske indlysende for nogen, og det er egentlig også ret simpelt, når det er sat op sådan her, men det er min erfaring, både fra min egen hverdag og fra veninders, at det er lettere sagt end gjort, og at der i praksis skal en del til at overholde sådan et program.

Jeg skal forresten lige huske at nævne, at du på Tyg på dets Facebookside kan finde endnu flere tips til, hvordan du kan få god mad uden at bruge for mange penge, og der er også 500 kr. til et valgfrit supermarked på højkant. Og – hvis I selv sidder inde med gode tips, kunne det være fedt, hvis I deler dem i kommentarerne, så vi alle kan få glæde af dem!

LIFE HACK & BARNDOMSMINDER #MILKMOMENTS

SPONSORERET AF MEJERIFORENINGEN

logo-duo

Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at lave en video for Mejeriforeningen, kom der med det samme et stort “JA!”, for jeg synes, det er det fedeste, når man får lov at arbejde med brands eller sager, man virkelig forbinder sig selv med. Og jeg er hende i vennegruppen, der drikker et glas skummetmælk flere gange om ugen, nogen gange dagligt. Da jeg så fik at vide, at videoen skulle laves sammen med Mie og Kathrine, fik jeg for det første tøjkrise, men jeg blev også rigtig glad, for de er to meget inspirerende mennesker at arbejde sammen med, og jeg ser virkelig op til dem og deres blogs.

I videoen trækker vi sedler op af en krukke, og besvarer de spørgsmål, der kommer til os. Spørgsmålene handler selvfølgelig om mælk, og vi kommer omkring alt fra mit life hack til nætter, hvor man kommer sent hjem fra byen, og måske har fået en øl eller to for meget, til barndomsminder om skolemælk og vaner ved middagsbordet. Jeg håber, I vil se med! Det er blevet en rigtig fin og sjov video.

Her kommer desuden svaret på spørgsmålet, I alle har tænkt over … Er det soya? Er det havre? Nej, det er selvfølgelig mælk, men …

1. Hvilken mælk foretrækker du din bloggerlatte på?

  • Svaret er …… Minimælk! Til alle baristaers irritation, for “kaffens aroma kommer kun til sin fulde ret på sødmælk”, og der må jeg bare sige, at jeg ikke diskriminerer med mælk. Jeg synes, sagtens minimælk kan gøre en god kop kaffe. Og skummetmælk og letmælk for den sags skyld. En cappuccino drikker jeg dog på sødmælk. Det er noget med skummet. Det er bare mere cremet sådan.

MIN FØRSTE ØLSMAGNING

img_7548

SPONSORERET AF LIDL:

Jeg oplever tit et overrasket blik, når jeg siger, at jeg foretrækker en fadøl frem for en G&T. Men jeg er nu altså hende, der henter en ramme kolde øl på Roskilde Festival, og jeg vil til hver en tid foretrække at blive budt på en øl frem for en G&T. Det er jo fantastisk økonomisk for en ung charmør, og så kan man også holde på dem længere, fordi omgang nummer to går lige så let. Min kærlighed til øl er nu nået til, at jeg har været til min første ølsmagning, og dét var altså en oplevelse. Først og fremmest blev vi guidet igennem aftenen af Rory Lawton, Lidl’s ølspecialist (må jeg egentlig også kalde mig selv det nu?), og han introducerede os med sin fantastiske irske accent for de craft beers, Lidl har lanceret. Jeg har for eksempel lært at smage, hvilke noter der er i øllen. Det, føler jeg jo, er en ret sej ting at kunne, lige bemærke hvordan citrus er til stede. Og det blev mere og mere tydeligt øl for øl, hvor forskellige de kan være. I kan se et par af dem på det første billede, og herunder:

img_7547

Søde Christina og Emilie var også med til ølsmagningen, så der blev grint en del i pausen, hvor Kayak bar serverede dejlig mad for os. Der skal jeg altså ned i solskin!

Min favorit er den orange, som jeg faktisk drikker på begge billeder. Den hedder Ginger Grizzly, så det er altså en ingefærøl, og på trods af den skarpe ingefær er det en ret blid øl. Da jeg havde min veninde på besøg for at skåle for mit nye hjem, blev det også hendes favorit, og den vandt da også en smagskonkurrence til ølsmagningen. Heldigvis bor jeg ikke så langt fra en Lidl nu, så jeg kan nemt købe den ind igen til næste gang, jeg vil holde noget kom-sammen. Priserne er desuden sat virkelig fair, så det er et oplagt valg til en lækker aften med gode venner. En anden favorit er Amber Ale, som har grapefrugt i, og dermed er mere frisk end en “standard” øl. Måske specialisten ikke vil være enig, men jeg kunne godt se den være perfekt til en grillaften i gården. I kan selvfølgelig prøve jer frem, da der er fem øl i alt, men Ginger Grizzly og Amber Ale er altså mine top anbefalinger.

SÅDAN ET VOKSENT MIDDAGSSELSKAB

SPONSORERET AF HARDYS:

img_3196img_4132img_3203img_4133img_4137img_3214

Nu er jeg jo blevet sådan en “voksen” type, der er begyndt at være mere og mere til middagsselskaber, og derfor har jeg glædet mig til at dele dette blogindlæg med jer! Jeg føler, det er lidt voksent at holde middagsselskab? Specielt hvis der også er inviteret hankøn (uuuh), så føler jeg mig lige pludselig meget gammel. Og meget single også iøvrigt. Nå, men jeg har holdt et middagsselskab for nogle venner med lån af min venindes køkken og spisebord, og vi sørgede selvfølgelig for at lægge festlighederne på en fredag, så vi kunne tage videre i byen. Inden byturen skulle vi dog lige igennem tre flasker vin, to tærter og en kage. Vi skulle nemlig matche nogle flasker vin fra Hardys med noget mad, og vi valgte at lave to tærter, som kunne fungere sammen med både hvidvin og rødvin. Vi startede med at drikke hvidvin til gedeostetærten (vinen er frisk mod den lidt tunge gedeost, super godt match), hvorefter vi åbnede en flaske rødvin, som vi så også drak til desserten. Min veninde skal have al æren for desserten, som var en chokoladekage med creme fraiche, hun havde rørt op med vaniljesukker. Jeg var helt klart størst fan af rødvinen, så det var heldigt, at vi havde to flasker af den, og den var også hyggelig at sidde med, da vi havde spist færdig, og snakken kom til at handle om ulykkelig kærlighed fra hankønnets perspektiv. Det var virkelig interessant at høre om sådan en situation fra den anden side!

Opskriften på gedeostetærten er fundet hos min kære bloggerkollega, Marie, så den er der link til her. Og så valgte vi at lave endnu en tærte ved siden af med spinat, forårsløg, tomater og pinjekerner. Tærter er jo super nemme at lave, specielt i forhold til at skulle have mad til flere mennesker, så jeg føler, at det var et godt #Hardysmatch til vores aften.

I kan forresten med fordel smide et like hos Hardys på Facebook, hvor de løbende kører forskellige konkurrencer. Og smid selvfølgelig også et like på min Facebook-side for at blive opdateret på nyt fra mig!

HER SKAL DU SPISE DIN NÆSTE MIDDAG I KBH

img_4074
533c18e3-5edd-4e26-9ba1-51d055359e79
24d009a5-06ef-42c4-81bd-b8bb3b9eb224

SPONSORERET AF FEDTEGREVEN

I onsdags spiste jeg frokost på Fedtegreven i Store Regnegade, og nu er det endelig blevet tid til at fortælle jer om den fantastiske madoplevelse, det var! Jeg havde faktisk været der en enkelt gang før til en middag med viiin og drinks og terningespil, hvilket var super hyggeligt. Denne gang var jeg der så til frokost, så vi holdt os i den sobre ende med cola til maden (RIGTIG cola selvfølgelig), og for at prøve flest mulige ting uden at revne valgte vi to forretter til deling, og så en cæsar salat hver efterfølgende. Forretterne fik jeg også første gang, jeg var der, og jeg var simpelthen nødt til at få dem igen denne gang, specielt fordi jeg gerne ville give min veninde oplevelsen at spise dem. De er nemlig for vilde. Til venstre er det krabbe guacamash (rørt krabbe og guacamole) med hjemmelavede majschips, og til højre er det tatar med jalapeño mayonnaise. Virkelig indbegrebet af frådern. Afslutningsvis drak vi kaffe og bestilte en lille miniferie, som I kan høre mere om i den vlog, jeg filmede på dagen, og som er indsat i indlægget. Der kan I også se video af maden, kaffen, stedet, hyggen og det hele!

Det er selvfølgelig altid sådan, at jo vildere og jo mere det skal være, jo dyrere bliver regningen, men jeg vil sige, at det på Fedtegreven er muligt at holde sig inden for rimelige rammer, men samtidig få en madoplevelse, man ikke lige finder andre steder. De fleste af jer har sikkert været på, eller i hvert fald hørt om, nogle af de hypede restauranter omkring Kongens Nytorv, men det kan altså betale sig at søge væk ud i de mindre gader. Jeg vil i hvert fald varmt anbefale jer at tage forbi Fedtegreven, hvor min oplevelse er, at man gør sig mere umage end andre steder.

I kan følge Fedtegreven på Instagram, eller følge med på deres Facebook-side, hvor de også informerer om særlige arrangementer, for eksempel snydturnering på restauranten.