Klogere på verden med 3 nye DR-programmer

Jeg ser rigtig mange programserier og dokumentarer på DR, og for mig er det både en måde at slappe af og en måde at opsøge ny viden, og blive stimuleret i mit evige ønske om at forstå verden bedre. Jeg bliver også ofte inspireret af at tilegne mig ny viden, så for mig er det en god måde at genoplade, når jeg er alene, fordi det er en måde at få nye idéer og tanker. På det seneste er der særligt tre programserier, der har fanget mig, og vækket nye tanker hos mig, så dem har jeg samlet i en liste her, og skrevet lidt om, hvorfor de er værd at se. Der er selvfølgelig lagt links ind på titlerne, så I klikker bare på titlen, hvis I får lyst til at se et af programmerne.

Svært begavet er en serie på fire afsnit, hvor vi følger en række unge mennesker, der har en betydeligt høj IQ, og altså er svært begavede. Indledningsvis var jeg skeptisk og nervøs omkring programmets præmis – hvad skulle formålet eller udviklingen i programmet være? Men efter at have læst en artikel om programmet, slugte jeg alle fire afsnit på én gang, og måtte selv i gang med en IQ-test. Jeg endte faktisk med at tage to forskellige, fordi jeg ikke troede på den første. Jeg har taget programmet med her, fordi det melder sig ind i klubben af oplysende programmer, der ikke gør sig til dommer over deltagerne. Det er meget livsbekræftende at få fortællinger fra eksistenser, der måske ikke er typiske, men som, i hvert fald for mig, alligevel er genkendelige. Og der behøvede slet ikke være en udvikling. Det var nok bare at lære dem at kende.

Indefra med Anders Agger er som programserie ikke nyt, men der lander nye afsnit for tiden, så derfor er programserien med på denne liste. Programmet tager os med indenfor hos virksomheder, institutioner, stillinger, emner eller personer, som man måske ikke lige har adgang til at udspørge i hverdagen. Det er Anders Agger, der er den undersøgende, og det er gennem ham, vi beriges med ny viden. Af nye emner kan nævnes Indre Missions Ungdom, Alderdom og Fixerum, men hvis jeg skal anbefale et yndlingsafsnit, må det være det om Tina Dickow, hvor Anders Agger besøger hende på Island. Det er fra sæson 5. Af ældre og anbefalelsesværdige emner kan desuden nævnes YouTube-stjerne, Anbragt og Venteliste, alle tre fra sæson 4.

Mændene der plyndrede Europa har for det første virkelig chokeret og forfærdet mig, fordi det planter en tvivlen på, hvorvidt de systemer, vi binder vores liv op på, og bygger vores hverdag og samfund op omkring, overhovedet er til at stole på. Men for mig er det også bare så vigtigt, at de her svindelsager bliver afsløret, og jeg synes, det er spændende, hvilken magt medierne har i det. Det er hamrende sejt, at danske journalister har været med til at afdække hele denne her sag, og jeg synes, at alle skal se dokumentaren om det – ikke så meget for spændingen, men for oplysning og læren om vores samfund og dets svagheder.

Jeg anbefaler tre Netflix-produktioner

Jeg har afmeldt alle mine streamingtjenester undtagen Spotify, fordi jeg skal spare, hvor jeg spare kan, men jeg er så heldig, at jeg må have en profil på min mors Netflix abonnement (selvstændigt og voksent, jeg ved det), så jeg kan stadig binge – bare kun på Netflix. Det har resulteret i, at jeg er lidt grundigere, når jeg kigger mulighederne igennem, mere åben måske også, og jeg har på det seneste givet et par af Netflix’ egne produktioner en chance. Det er blevet til tre anbefalinger, som alle er binge-værdige, og hvis I ud fra disse har nogle anbefalinger til mig, er det meget velkomment at smide dem i en kommentar til indlægget her.


Atypical er en lidt atypisk serie (okay, det var faktisk ikke med vilje) for mig at blive opslugt af, da jeg generelt har en aversion mod serier, der følger amerikansk familieliv, og gør sig morsom på deres irriterende dumheder og åbenlyse fuckups. Det tog mig da også noget tid at tage mig sammen til at få den set, men da jeg rigtig kom i gang, kunne jeg slet ikke slippe den igen. Moren er det meste af tiden en voldsomt irriterende karakter, der gør irriterende ting, men serien vinder på hovedkarakteren, Sam, som er så fantastisk umiddelbar, hans søster og søsterens kæreste, som begge kommer til at fungere som seriens fornuft og moral, faktisk i fællesskab med endnu en karakter, jeg ikke vil afsløre. Serien er samtidig interessant i sin skildring af en ung mand med en udviklingsforstyrrelse, og jeg har faktisk aldrig før set det som tema på denne her måde, hvor karakteren er en så dominerende hovedrolle. Snakken går på en tredje sæson, og det krydser jeg fingre for.


Seven Seconds var gået min næse forbi, men jeg opdagede den forleden, og så, at den havde en høj procentsats i forhold til, hvorvidt serien var et match til mig. Den funktion benytter jeg faktisk ret ofte på Netflix for at lure, om det er noget, jeg gider at se. Jeg slugte serien på et par dage, og kunne serien igennem sætte hak ved flere krimiklichéer, som er velkendte, men virker alligevel – advokatopgøret, en hovedperson, der selv er traumatiseret af episoder i fortiden, og får banket fornuft i sig af en ny makker, jura, der kommer i vejen for hjertets retfærdighedssans og jeg kunne blive ved. Men dér, hvor serien for mig er virkelig interessant, er i dens belysning af problematikkerne omkring politiets undertrykkelse af den sorte befolkning, og hvordan politiet internt er korrupte i grupperinger, der har forbindelser til bandemiljøet. Nu vil jeg selvfølgelig ikke spoile noget, men serien vinder også på, at den er utraditionel i sin slutning, og dét har en kæmpe signalværdi.


Everything Sucks! har jeg allerede nævnt helt tilbage i februar, da serien ikke havde haft premiere endnu. Det er noget tid siden, jeg selv har set den, men af en eller anden grund fik jeg aldrig fulgt op på, hvorvidt den er værd at se, så det gør jeg nu. Udover en irritation over at seriens hovedkarakter er portrætteret som den stereotypiske lesbiske pige i jeans og skovmandsskjorte, og at serien i det hele taget er meget stereotypisk, vinder den på at være både sød og sjov. Derudover er det en fornøjelse at se en serie, hvor en pige, der er interesseret i piger, fremstilles på en ikke-seksualiseret måde, i modsætning til for eksempel en film som Loving Annabelle.