Ugens plus- & minuspoint #38

I sidste uge gik jeg og skrev noter til ugens plus- og minuspoint i løbet af ugen, og på den måde skrev indlægget næsten sig selv, da jeg nåede til mandag, som er udgivelsesdagen for denne serie. Men denne her uge har været underlig og kaotisk, og jeg var faktisk lige ved at glemme at skrive det her indlæg – heldigvis kom jeg i tanke om det, og da jeg først gik i gang med at skrive, var der jo masser af ord at sige om ugen, der er gået. Jeg giver ..

Minuspoint til undertrykte følelser, jeg troede var væk, eller bare lettere, som vender tilbage, og sætter sig i maven, og i hovedet, i benene, og i øjnene, der ikke kan se noget, og bare vil hjem. Minuspoint til mavekneb, og til gader, jeg ikke kan gå i, barer, jeg ikke kan sidde på, og til true crime, der ikke helt er det samme mere.

Minuspoint til at have set mig lidt lun på denne mørkegrønne Vans model, for jeg har altid tænkt, at jeg aldrig skulle hoppe med på den bølge, og at jeg i hvert fald ikke var typen til at gå med de sko, men altså, de er sgu meget fede, specielt i den farve og i ruskind.

Minuspoint til situationen at sidde i venteværelset hos lægen i 45 minutter i troen, at de bare har meget travlt, og derfor er bagud (der gav jeg dem måske lidt lang snor), for så at få at vide, at min tid er blevet aflyst, og at det havde jeg i øvrigt fået at vide på SMS tidligere på morgenen. Den SMS havde jeg bare ikke fået, for den var sendt til mit gamle nummer, et nummer, der ikke har været mit i godt og vel to år, og som jeg simpelthen ikke aner, hvordan de har fundet frem til. Fordi jeg var i et ucharmerende dårligt humør i forvejen, kunne jeg ikke få sagt andet end, at den besked havde jeg altså ikke fået, og nu havde jeg siddet dér og ventet i 45 minutter (som om en lægetid var en bestilling, jeg havde betalt for, men ikke fået, eller fået kold ..). Jeg tror måske også, jeg har lignet en, der kunne begynde at græde.

Pluspoint til den læge, jeg udsatte for ovenstående, for at være så sød at tilbyde at se mig efter sine andre patienter, og rent faktisk bruge tid på mig i stedet for at stresse igennem det, selvom det jo var noget ekstra udover dét, hun havde på sit skema, og det faktisk var en helt anden læge, jeg skulle have været inde hos. Jeg blev endda spurgt ind til, hvordan mit liv ellers ser ud, og hvordan jeg har det. Her begyndte jeg så at græde, hvortil lægen skubbede æsken med Kleenex hen til mig. Det kunne have været en scene i en melodramatisk film, men det var bare min onsdag morgen.

Pluspoint til at have indgået et samarbejde med & Other Stories*. Det har jeg virkelig optur over, og jeg glæder mig sygt meget til at komme i gang med det. Når jeg kan finde på at bruge et udtryk som “sygt meget” står det vist også ret klart, hvor spændt jeg er.

Pluspoint til min nye duft. Jeg fik den i fødselsdagsgave, og den er simpelthen så behagelig og mild, men så dufter den også lidt af dyner og sex på en frisk og absolut ikke-klam måde. Jeg kunne også bare have skrevet, at den har en sexet duft. Det lyder måske bedre. Jep.


Pluspoint til at have genopdaget denne ret spacey Mikael Simpson sang, som egentlig er mange år gammel, men på en eller anden måde sagtens kunne være udgivet i går. Den er speciel, men giv den et lyt. Den er fed!

Pluspoint til venskaber, der blomstrer op af umage situationer, til indrømmelserne, der bliver skænket, når den anden fadøl er halvvejs og til at mødes i at være fælles om dét, der aldrig var blevet sagt højt til nogen før.

Ugens plus- & minuspoint #37

Der er simpelthen sket det, at denne her serie af indlæg har fået sin helt egen kategori på bloggen, så har man lyst til at gå på opdagelse i de mere end tredive udgivelser, der er, kan det gøres lige her. Når det så er sagt, skal I selvfølgelig lige blive og læse med i denne uges udgave først. Om den sidste uge gives der ..

Minuspoint til at jeg ikke var inviteret til Guldtuben 2018. Så gammel og irrelevant er jeg vel for fanden heller ikke blevet? Jeg har da været med i et tv-program i starten af året, der var ret populært .. På DR3 .. Det er da den unge kanal, er det ikke? Nej, jeg er ikke bitter? Jeg siger bare, at jeg altså nærmest var youtuber, før man overhovedet kunne være youtuber, ik’.

Minuspoint til nyheden om, at P6 BEAT lukker i år 2020. Jojo, det er også rigtig ærgerligt, at P8 Jazz og P7 Mix lukker, men hvis det nu lige kan få lov til at handle om mig på min egen blog, er jeg bare så fandens ked af, at min radiokanal lukker. Jeg har – med fare for at komme til at lyde lidt øm – ikke så mange, egentlig ikke rigtig nogen, venner, der nyder samme musik som mig, så der er P6 BEAT sgu den ven, der snakker med om alt fra Cigarettes After Sex til VETO og Iceage. Fra 2020 mister jeg den ven. Så kan folk mene om public service, hvad de vil, men jeg vil have lov at være ked af det.


Minuspoint til Nikoline – Sut Min Klit, som, hvis man spørger mig, er en ret problematisk tekst i det hele taget, men jeg studser især over stykket “Alle kvinder bliver lesbiske, når jeg kommer forbi. Det er på grund af mig, det er blevet trendi at være bi”. Én ting er at provokere, hvor der provokeres skal, og lave noget, der står som modspil til den sexistiske kultur, der hersker i teksterne hos for eksempel Suspekt – det kan jeg godt finde noget respekt for, selvom jeg ikke bryder mig om teksten, men jeg synes, det er direkte problematisk at reproducere, hvordan (biseksuelle) kvinders seksualitet ikke bliver taget alvorligt. Derudover ser jeg det heller ikke som en gevinst for samfundsdebatten at få folk til at gå og sige “sut min klit” i stedet for “sut min pik”.

Pluspoint til at skulle være gæst i en af mine yndlingspodcasts. Jeg vil ikke afsløre, hvad det er for en (endnu), men vi skal optage i oktober, og jeg glæder mig helt vildt! Både fordi det er vildt at være blevet spurgt, fordi jeg har valgt et super duper nice emne, og fordi jeg skal møde værten for podcasten i virkeligheden (vi følger allerede hinanden på insta – så kender man jo hinanden lidt).

Pluspoint til Lana Del Reys nye udgivelser. Jeg har haft svært ved at føle det samme for hendes nye musik som for det gamle på Ultraviolence og Born To Die, men de to nye singler har mig fuldstændig opslugt af hendes univers igen. Især Mariners Apartment Complex hører jeg igen og igen.

Pluspoint til søndage uden tømmermænd. Det er jo helt vildt, hvad en søndag kan, når der hverken er hukommelse, der skal genopfriskes, moralske tømmermænd, der skal nurses, en ustyrlig craving efter snask eller denne dér irriterende hovedpine lige mellem øjenbrynene. Jeg tilbragte min søndag med en god veninde, hendes søde hund, to-go-kaffe og gåtur langs Øresund.

Pluspoint til via en annonce på Facebook – eller var det måske Instagram – at blive mindet om Goodiebox, som jeg for nogle år siden havde fast abonnement på, og virkelig gjorde nytte af, fordi jeg er lidt dårlig til at prøve nye produkter af mig selv. Jeg kan for eksempel stadig huske, da jeg via Goodiebox opdagede denne håndcreme. Måske jeg skulle blive medlem igen .. Er der nogen af jer, der har abonnement? Er det stadig fedt?

Ugens plus- & minuspoint #36

Jeg har lige været i bloggens gemmer for at se, hvornår jeg sidst har udgivet et af disse indlæg, og det har jeg simpelthen ikke gjort siden november måned 2017. Det er jeg helt målløs over. Der er sket så meget siden da, og jeg er egentlig lidt ked af ikke at kunne læse tilbage i indlæg som disse for den periode. Jeg synes næsten, jeg er et helt andet menneske nu, så det kunne da have været lidt fedt at have dokumenteret udviklingen, men altså – bedre sent end aldrig, som man siger. Vi starter igen. Formatet er det samme, som det altid har været, men hvis du er ny på bloggen, og ikke kender det, kan du tage et kig igennem de gamle indlæg her. Ellers går det således, at der er ..

Minuspoint til nogle menneskers opførsel i byen, særligt på Cosy i timerne efter klokken 03:00. Nej, jeg har ikke 500 kr. i kontanter til dit kokainforbrug, heller ikke hvis du overfører på MobilePay med det samme, og nej, jeg vil ikke score din ven, hverken da han sad her, eller nu hvor du “spørger” for ham. Jeg er i øvrigt heller ikke interesseret i at føle mig som et dyr i Zoologisk Have, fordi I har hørt, at Cosy er “et godt sted at slutte aftenen af”, men opfører jer, som om piger, der er til piger, er et sjældent dyr fra et land, I aldrig har besøgt, og ikke anerkender på verdenskortet.

Minuspoint til at modtage min (fucking fede) nye cykel for så at måtte indlevere den til cykelhandler for at få lås og pedaler på og skulle vente fem dage mere på at kunne køre på den (og betale en god sjat mere for det). Det er et first world problem, I know, men min konto skriger sådan over mit Rejsekort forbrug.

Minuspoint til at være let påvirkelig. Det ene øjeblik har jeg lyst til at række min uddannelse en kæmpe fuckfinger, rende afsted i mit selvstændige virke, og give los dér. Det næste øjeblik spiser jeg frokost ude på Københavns Universitet sammen med mennesker fra mit studie, i den velkendte kaffebar, hvor kaffen koster 5 kr., og der kun sidder gode mennesker, og det hele er umiddelbart og rart. Så savner jeg med det samme hverdagen som studerende, og får lyst til slet ikke at tage orlov.

Minuspoint til nu at skulle leve i konstant frygt for at få min cykel stjålet, fordi den er ny og flot, og jeg bor i Indre By.

Pluspoint til at have købt billetter til The Blaze koncerten i Store Vega. Jeg så dem på Roskilde Festival i sommer, og havde en eminent oplevelse, men er spændt på at skulle opleve dem med den intimitet, Vega kan skabe. Koncerten løber af stablen til marts, og er allerede udsolgt, men det er muligt at komme på venteliste, hvis det skulle være noget.

Pluspoint til min nye cykel, som er så sej og smuk og flot. Jeg synes næsten, jeg bliver sejere sammen med den. Lidt ligesom med nye sneakers. Eller nye støvler, som er made for walking og one of these days are gonna walk all over you.

Pluspoint til striktrøjer og kølige aftener. Nu har jeg et rimelig godt udvalg af striktrøjer i min garderobe, men skulle der tilføjes nye, ville det nok blive enten denne bordeaux strik eller denne gule strik, som jeg har nævnt før, og stadig sukker efter. Var bloggen noget, jeg blev rig af, ville jeg også overveje denne.

Pluspoint til serien ‘Anna Pihl’. Jeg er lige begyndt at se det helt fra begyndelsen, som om jeg ikke har andet at lave, og selvom det måske ikke er fantastisk fjernsyn, er det bestemt underholdende. Ramt af tømmermænd i weekenden græd jeg tre gange på to afsnit. Det er jo også lidt en tidslomme – jeg er for eksempel kæmpe fan af Anna Pihls pink Motorola klap-mobil i anden sæson.

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #35

screen-shot-2017-11-27-at-22-03-51-copy

Jeg synes faktisk, det fungerer meget fint at udgive de her indlæg om mandagen, i hvert fald lige for tiden, så jeg når at få ugen, der er gået, lidt på afstand, inden jeg skriver noget ned. Apropos ingenting opdaterer jeg forresten min Tumblr ret flittigt for tiden, så hvis I heller ikke er ovre Tumblr, er der masser af billeder at blive inspireret af dagligt derinde .. Altså efter I har læst følgende, selvfølgelig:

MINUSPOINT til rødvin, eller nok nærmere minuspoint til mig, når jeg har drukket tre glas rødvin. Det gør mig åbenbart batshit crazy. I hvert fald dagen efter en nat med kun fem timers søvn, fordi jeg skulle tidligt op for at skrive en opgave færdig, der skulle afleveres kl. 12:00 fredag formiddag. Måske det heller ikke var en solid plan at drikke to Aperol Spritz oven på de tre glas. Lesson learned.

MINUSPOINT til at have brudt mit køb-ikke-nyt-i-november-løfte helt uden at tænke over det. Jeg købte nemlig en The Minds of 99 t-shirt i Vega efter deres koncert i torsdags, og det er vel teknisk set at have brudt mit løfte. Jeg ved ikke lige, hvad der skete. Men det er en virkelig sej t-shirt!

MINUSPOINT til at have smadret skærmen på min iPhone. Jeg ved ikke engang, om smadret er det rigtige ord. Jeg vil nok nærmere kalde den knust. Og ja, du har helt ret. Det skete under min rødvinsbrandert i fredags, et sted mellem de to Aperol Spritz og en hyper stærk Dark & Stormy. Tror jeg.

PLUSPOINT til clementiner. Hvert år når jeg at glemme dem, og hvert år bliver jeg super afhængig af dem. De fungerer forresten super godt som snack sammen med kanelgifler og en kop the. Eller et glas mælk. Selv tak.

PLUSPOINT til denne her kjole, som jeg lige er blevet sådan omg-min-nytårsaften-bliver-vildt-nice-hvis-bare-jeg-har-den-kjole-på forelsket i. Jeg tænker med nogle store øreringe og et par støvler. Måske de her støvler. Og de her øreringe*. Jeg venter dog lige med at købe noget, indtil jeg (forhåbentlig) bliver inviteret til en nytårsfest. Haha.

PLUSPOINT til netop at have læst Der bor Hollywoodstjerner på vejen og Transfervinduebegge af Maria Gerhardt, også kendt som dj’en Djuna Barnes, som jo desværre døde alt for ung af kronisk brystkræft. Den førstnævnte handler om hendes første sygdomsforløb fortalt sideløbende med kærlighedshistorien om, hvordan hun fik sin eneste ene, og den sidstnævnte handler om hendes sidste tid. Begge bøger er så utroligt smukt skrevet, og hvis man kan tåle at læse om livet, når det bliver rigtig hårdt, er de her to bøger must reads. Jeg synes faktisk også, man skal læse dem, selvom man ikke tror, man kan tåle det. Vi kan alle sammen lære noget af at blive konfronteret med ulykke på den ærlige, men fine måde, Maria Gerhardt skriver om det.

PLUSPOINT til The Minds of 99 koncerten i Store Vega i torsdags. Jeg elsker at være til koncert med dem, og det er så velfortjent, at de fik seks ud af seks stjerner hos Soundvenue.

PLUSPOINT til denne her mascara, jeg købte sidste måned. It’s really fucking nice. Den sidder flot, holder godt, men er til gengæld også nem at få af igen. Og så til den nette sum af 100 kr. Kæmpe win.

UGENS PLUS- & MINUSPOINT #34

img_1600

Så har vi ramt mandag igen, og jeg får simpelthen så dejlig respons fra jer på de her indlæg, så nu kommer simpelthen endnu et i rækken. Det er faktisk også de her indlæg, jeg altid ser enormt meget frem til at skrive, fordi det er sådan en god måde lige at tænke over ugen, der gik. Jeg har forresten tænkt over noget – får de her indlæg jer til at tænke over jeres uges plus- og minuspoint? Eller har I selv en måde at opsummere ugen, der er gået?

Her kommer i hvert fald mine point til ugen, der er gået ..

MINUSPOINT til virkelig at have en craving for at farve mit hår, måske endda få klippet noget pandehår, når jeg ikke må. Jeg er nemlig i gang med nogle optagelser i forbindelse med det dér projet, jeg ikke kan snakke om, og hvis vi skal filme pick-ups, duer det jo ikke, at jeg skifter hårfarve i tide og utide. Kontinuitet og så videre. Jeg ville btw farve det koldt blond, hvis jeg måtte.

MINUSPOINT til ikke at have haft nok selvdisciplin til at gå i gang med to opgaver til uni, som nu stresser mig til et punkt, hvor det gør lidt ondt i mavsen. “Dårlig til at prioritere min tid” burde næsten stå som egenskab på mit CV, og det er der nok et par mennesker, der gerne vil skrive under på. (Bør nok slette dette engang, når jeg rent faktisk skal give mit CV til nogen). Set på den lyse side har jeg til gengæld virkelig levet livet på det seneste, og fået nye oplevelser, jeg ikke havde fået hjemme ved skrivebordet. You win some, you lose some. Bum.

PLUSPOINT til annonceringen af Gorillaz og Stormzy på Roskilde Festival 2018. Det er fucking crazy! Jeg var ikke særlig begejstret over Roskildes line-up i år, og kom blandt andet af den årsag ikke afsted, men det her .. Det er bare alt. Jeg får helt sommerfugle i maven ved tanken om at høre Gorillaz og Stormzy live på Roskilde.

PLUSPOINT til at have været på Creative Space og malet keramik i mandags. Det burde man altså gøre til en tradition. Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre. Jeg har malet en kæmpe kaffekop, og jeg glæder mig barnligt meget til at hente den på tirsdag. BONUS-PLUSPOINT til min søde, nye veninde, jeg var afsted med. Hende har jeg mødt gennem det dér projekt, jeg hele tiden nævner, men stadig ikke må snakke om. Jeg lover, at der nok skal komme en forklaring på et tidspunkt.

PLUSPOINT til denne meget smukke og bevægende artikel, Emilie Foli har skrevet, og fået bragt hos Politiken. Generelt er jeg for tiden meget inspireret af mennesker, der skriver om dét, der er svært at snakke om, og Emilie er bestemt et menneske, jeg beundrer for netop dette. Jeg blev især ramt af følgende:

“Jeg forventer, at de løber, når de opdager mig, jeg giver dem ikke lov til at vælge. Hun siger, at alt kan blive noget andet, terapeuten, hold kæft hvor er det vigtigt at bede om hjælp.

Jeg husker, hvordan det er at tro, at man kan klare det hele selv. Jeg husker følelsen af at være frosset fast, jeg husker ikke at kunne mærke mine tænder.

Man skal altid kunne mærke sine tænder.”

PLUSPOINT til Scarlet Pleasures nye EP. Jeg har fangirlet den hele weekenden, og spillet den nye EP højt på min roomies Sonos anlæg, imens jeg har ordnet vasketøj. (Jeg har været alene i lejligheden). Det er en lørdagsaktivitet, jeg varmt kan anbefale. Det går lige op for mig, at det er længe siden, jeg har dedikeret et blogindlæg til musik, og der er faktisk en del nyt at skrive om, så sådan et vil jeg lige få strikket sammen ASAP.

PLUSPOINT til at være begyndt at skrive mange tekster, som ikke er til nogen eller for noget. Hver gang en tanke rammer mig, eller jeg ser eller oplever noget, som bliver til en fin tekst i mit hovede, skriver jeg det ned, enten på computeren, i en notesbog eller på min telefon. Det er virkelig befriende at skrive bare for sig selv, men der er alligevel også noget i mig, der drømmer om en dag at udgive det. Eller noget andet.