Ugens plus- & minuspoint #40

Vi er godt nok midt i ugen, og serien her plejer jo ellers at udkomme ved ugens slutning, men jeg har lige pludselig en del emner at nævne, og hvilken bedre måde end at samle dem i en af bloggens klassikere – ugens plus- og minuspoint. Det er også bare med at gribe skrivelysten, når den sniger sig ind på mig, og når jeg har tid til at nørde lidt. Der er i denne uge ..

Minuspoint til at jeg simpelthen ikke kan komme til enighed med mig selv om, hvordan jeg får tilrettelagt min ageren på bloggen og sociale medier sådan, at det stemmer overens med alt dét, jeg efterhånden føler, at jeg står for/gerne vil udkomme med. Jeg er jo ikke holdt op med at gå op i personlig stil – der ligger trods alt meget identitet i ens personlige udtryk – men jeg skal finde en måde hvorpå, jeg kan genopfinde min blog som et godt forum, der kan berøre både de lettere emne (det kunne være fede sko) og de tungere emner (identitetskaos), men samtidig være aktivistisk i forhold til klima, have en dybde i forhold til de kulturelle indslag, og ikke være en lang rulle salgstaler for diverse items og produkter. Puuuh. Trækker lige vejret.

Pluspoint til at jeg blot ved at skrive det punkt lige fik kortlagt for mig selv, hvad det er, jeg skal. Så skal ordene bare omsættes til handling. Nemt .. Haha!

Minuspoint til prisen på endagsbilletter til Roskilde Festival. Jeg kan mærke, at jeg ikke har et behov for at skulle afsted hele ugen (særligt grundet line up – jeg er ikke imponeret), men det koster jo vitterligt halvdelen af en billet til hele ugen at tage afsted en enkelt dag? Jeg har overvejet at melde mig som frivillig ligesom de seneste gange, jeg har været afsted, men det er også mange arbejdstimer, hvis ikke jeg har tænkt mig at deltage i hele festivalen. Og ja, det er i den grad et fucking #firstworldproblem

Pluspoint til at fucking Silvana Imam skal åbne Orange Scene på Roskilde Festival!!!!! Det er det absolut bedste, der er sket for det ellers, hvis man spørger mig, ret haltende line up, og den største årsag til, at jeg er ude i at ville købe en endagsbillet. Silvana Imam tager blandt andet Beatrice Eli med på scenen, og det kan jeg simpelthen ikke gå glip af. De har begge stået for en stor del af den empowerment, jeg har brugt til at styrke mit eget ståsted i forhold til min seksualitet og dét at være kvinde. Jeg idoliserer sjældent musikere, men Silvana Imam er sgu lidt et idol for mig, og jeg fik simpelthen hjertebanken, da jeg så nyheden om hendes åbning af Orange Scene.

Pluspoint til Rosinante, der har sendt mig Argonauterne af Maggie Nelson. Den glæder jeg mig ustyrligt til at læse, og det er simpelthen så godt læst (haha), at det er en bog for mig. Argonauterne er en “erindringsbog, der udforsker og udvider grænserne for, hvad kærlighed og begær er og kan være” (fra bogens bagside). Bogen er en kærlighedsfortælling om forfatterens forhold til den transkønnede kunstner Harry Dodge, lige fra forelskelsen til fødslen af deres første barn. Den beskrives som “en egensindig hybridtekst, der bevæger sig frit mellem det selvbiografiske, det filosofiske og det poetiske” (fra bogens bagside), og jeg er simpelthen så nysgerrig og spændt på det komme i gang med den.

Pluspoint til at være begyndt at have plads til igen at overveje, hvad jeg skal af uddannelse. Jeg er stadig langt fra sikker på noget, og jeg ved heller ikke, hvornår det skal være, men bare dét at have tankerum til at gøre mig overvejelser er en god følelse, og vidner også om, at jeg har taget nogle gode beslutninger på det seneste i forhold til at skabe en ro omkring mig.

Pluspoint til at en af mine yndlingsyoutubers fra mine teenageår, Leanne Woodfull, er vendt tilbage til YouTube! Jeg genfandt hende på Instagram for nylig, og nu er hun lige begyndt på YouTube igen. Det må næsten være et tegn! Og det lyder til, at hun er på en rejse, der ligner min. Det gav mig så meget skabertrang at se hendes video ..

Ugens plus- & minuspoint #39

Indlægget indeholder reklame i form af omtale af produkter modtaget i gave

I sidste uge glippede udgivelsen af min ugentlige serie, hvilket jo kun gør den ugentlig i princippet, men det er, hvad det er. Jeg har jo samtidig det princip, at jeg kun udgiver, hvis der virkelig er noget at sige, og jeg har derfor slået de to seneste uger sammen. Det har resulteret i, at der ikke lige kan regnes med, at det er sidste tirsdag, jeg snakker om. Måske er det. Hvem ved? Og nej, Hella Joof har ikke sendt sin nye bog mega sent til mig i forhold til alle andre. Jeg er bare sen til at nævne det.
Med det på plads giver jeg ..

Minuspoint til følelsen, at alle andre kan se, at de to kopper kaffe tirsdag eftermiddag på en bænk ved Søerne ikke er købt for at catche up. At der ikke er noget at gribe. At de ikke er i forsoning, men i brud. At krammet ikke er et “på gensyn”, men en afsked. At ordene til sidst ikke er “vi ses”, men “ha’ det godt”. At du er en, der lige har mistet noget, men føler dig tungere. Og at det, selvom efterårssolen skinner skarpt, er en anden skarphed, der har sat sig i øjnene, og fordret at være skjult bag solbriller på vej hjem over Dronning Louises Bro.

Minuspoint til at få brev fra Gældsstyrelsen. Og minuspoint til at det er noget, de sender en SMS-påmindelse ud om en mandag aften. Sikke en måde og sikke et tidspunkt at forpurre min ellers gode og arbejdsomme start på ugen.

Minuspoint til den evigt kørende latterliggørelse af blogs og Instagram under fællesbegrebet “fucking modeblogger”, som vi jo alle bare kan blive smidt ind under. Jeg bliver sgu så træt. En opsparing af energi til at skrive noget lidt længere om emnet er sat i gang. Opsparing af overskud til at få mig et par uvenner er også sat i gang.

Pluspoint til at have genfundet styrke til at sige fra, både i det store og i det små. Det er ikke en svaghed at sige nej. Det er en styrke.

Pluspoint til fede initiativer som Organic Basics. Jeg har smidt både denne kombinerede pakke med t-shirt, top og trusser i og de her “usynlige” underbukser på min ønskeseddel. (Jeg er lidt i god tid med juleønskerne i år – de skal overvejes nøje, for økonomien beder om fornuftige ønsker). Og jeg savner sådan at have almindelige underbukser på.

Pluspoint til at have fået Hella Joofs nye bog ind ad døren. Jeg har allerede læst en god bid af den, og den er simpelthen så sjov og fyldt med genkendelige tanker og situationer. Ekstra pluspoint til Hella, der havde vedlagt en personlig note, som selvfølgelig sætter mig på fornavn med hende.

Pluspoint til hvor mange afsindigt pæne ting de har hos & Other Stories*. Jeg skal gerne indrømme, at jeg lidt havde glemt, hvor mange fine ting de laver. Det skyldes nok egenlig mest, at jeg ikke har råd til at kigge hele tiden. Men med mit nye samarbejde med dem, har jeg virkelig fået øjnene op for dem igen. Jeg er for eksempel helt hooked på denne skjorte*, som ville være perfekt sammen med de dér sorte bukser, jeg altid har på, og så selvfølgelig et par sneakers.

Pluspoint til modtagelsen af mit blogindlæg omkring seksualitet, mærkater og sproget herom. Det var så afsindigt vildt at udgive det, fordi det virkelig går tæt på, og jeg har sjældent været så nervøs for modtagelsen af et blogindlæg. Det er i virkeligheden nok det vigtigste, jeg nogensinde har udgivet, så det har været en stor oplevelse at læse kommentarerne til indlægget og jeres beskeder. Og det har været en vigtig oplevelse for mig, at det ikke var så farligt at sige min mening højt.

Ugens plus- & minuspoint #38

I sidste uge gik jeg og skrev noter til ugens plus- og minuspoint i løbet af ugen, og på den måde skrev indlægget næsten sig selv, da jeg nåede til mandag, som er udgivelsesdagen for denne serie. Men denne her uge har været underlig og kaotisk, og jeg var faktisk lige ved at glemme at skrive det her indlæg – heldigvis kom jeg i tanke om det, og da jeg først gik i gang med at skrive, var der jo masser af ord at sige om ugen, der er gået. Jeg giver ..

Minuspoint til undertrykte følelser, jeg troede var væk, eller bare lettere, som vender tilbage, og sætter sig i maven, og i hovedet, i benene, og i øjnene, der ikke kan se noget, og bare vil hjem. Minuspoint til mavekneb, og til gader, jeg ikke kan gå i, barer, jeg ikke kan sidde på, og til true crime, der ikke helt er det samme mere.

Minuspoint til at have set mig lidt lun på denne mørkegrønne Vans model, for jeg har altid tænkt, at jeg aldrig skulle hoppe med på den bølge, og at jeg i hvert fald ikke var typen til at gå med de sko, men altså, de er sgu meget fede, specielt i den farve og i ruskind.

Minuspoint til situationen at sidde i venteværelset hos lægen i 45 minutter i troen, at de bare har meget travlt, og derfor er bagud (der gav jeg dem måske lidt lang snor), for så at få at vide, at min tid er blevet aflyst, og at det havde jeg i øvrigt fået at vide på SMS tidligere på morgenen. Den SMS havde jeg bare ikke fået, for den var sendt til mit gamle nummer, et nummer, der ikke har været mit i godt og vel to år, og som jeg simpelthen ikke aner, hvordan de har fundet frem til. Fordi jeg var i et ucharmerende dårligt humør i forvejen, kunne jeg ikke få sagt andet end, at den besked havde jeg altså ikke fået, og nu havde jeg siddet dér og ventet i 45 minutter (som om en lægetid var en bestilling, jeg havde betalt for, men ikke fået, eller fået kold ..). Jeg tror måske også, jeg har lignet en, der kunne begynde at græde.

Pluspoint til den læge, jeg udsatte for ovenstående, for at være så sød at tilbyde at se mig efter sine andre patienter, og rent faktisk bruge tid på mig i stedet for at stresse igennem det, selvom det jo var noget ekstra udover dét, hun havde på sit skema, og det faktisk var en helt anden læge, jeg skulle have været inde hos. Jeg blev endda spurgt ind til, hvordan mit liv ellers ser ud, og hvordan jeg har det. Her begyndte jeg så at græde, hvortil lægen skubbede æsken med Kleenex hen til mig. Det kunne have været en scene i en melodramatisk film, men det var bare min onsdag morgen.

Pluspoint til at have indgået et samarbejde med & Other Stories*. Det har jeg virkelig optur over, og jeg glæder mig sygt meget til at komme i gang med det. Når jeg kan finde på at bruge et udtryk som “sygt meget” står det vist også ret klart, hvor spændt jeg er.

Pluspoint til min nye duft. Jeg fik den i fødselsdagsgave, og den er simpelthen så behagelig og mild, men så dufter den også lidt af dyner og sex på en frisk og absolut ikke-klam måde. Jeg kunne også bare have skrevet, at den har en sexet duft. Det lyder måske bedre. Jep.


Pluspoint til at have genopdaget denne ret spacey Mikael Simpson sang, som egentlig er mange år gammel, men på en eller anden måde sagtens kunne være udgivet i går. Den er speciel, men giv den et lyt. Den er fed!

Pluspoint til venskaber, der blomstrer op af umage situationer, til indrømmelserne, der bliver skænket, når den anden fadøl er halvvejs og til at mødes i at være fælles om dét, der aldrig var blevet sagt højt til nogen før.

Ugens plus- & minuspoint #37

Der er simpelthen sket det, at denne her serie af indlæg har fået sin helt egen kategori på bloggen, så har man lyst til at gå på opdagelse i de mere end tredive udgivelser, der er, kan det gøres lige her. Når det så er sagt, skal I selvfølgelig lige blive og læse med i denne uges udgave først. Om den sidste uge gives der ..

Minuspoint til at jeg ikke var inviteret til Guldtuben 2018. Så gammel og irrelevant er jeg vel for fanden heller ikke blevet? Jeg har da været med i et tv-program i starten af året, der var ret populært .. På DR3 .. Det er da den unge kanal, er det ikke? Nej, jeg er ikke bitter? Jeg siger bare, at jeg altså nærmest var youtuber, før man overhovedet kunne være youtuber, ik’.

Minuspoint til nyheden om, at P6 BEAT lukker i år 2020. Jojo, det er også rigtig ærgerligt, at P8 Jazz og P7 Mix lukker, men hvis det nu lige kan få lov til at handle om mig på min egen blog, er jeg bare så fandens ked af, at min radiokanal lukker. Jeg har – med fare for at komme til at lyde lidt øm – ikke så mange, egentlig ikke rigtig nogen, venner, der nyder samme musik som mig, så der er P6 BEAT sgu den ven, der snakker med om alt fra Cigarettes After Sex til VETO og Iceage. Fra 2020 mister jeg den ven. Så kan folk mene om public service, hvad de vil, men jeg vil have lov at være ked af det.


Minuspoint til Nikoline – Sut Min Klit, som, hvis man spørger mig, er en ret problematisk tekst i det hele taget, men jeg studser især over stykket “Alle kvinder bliver lesbiske, når jeg kommer forbi. Det er på grund af mig, det er blevet trendi at være bi”. Én ting er at provokere, hvor der provokeres skal, og lave noget, der står som modspil til den sexistiske kultur, der hersker i teksterne hos for eksempel Suspekt – det kan jeg godt finde noget respekt for, selvom jeg ikke bryder mig om teksten, men jeg synes, det er direkte problematisk at reproducere, hvordan (biseksuelle) kvinders seksualitet ikke bliver taget alvorligt. Derudover ser jeg det heller ikke som en gevinst for samfundsdebatten at få folk til at gå og sige “sut min klit” i stedet for “sut min pik”.

Pluspoint til at skulle være gæst i en af mine yndlingspodcasts. Jeg vil ikke afsløre, hvad det er for en (endnu), men vi skal optage i oktober, og jeg glæder mig helt vildt! Både fordi det er vildt at være blevet spurgt, fordi jeg har valgt et super duper nice emne, og fordi jeg skal møde værten for podcasten i virkeligheden (vi følger allerede hinanden på insta – så kender man jo hinanden lidt).

Pluspoint til Lana Del Reys nye udgivelser. Jeg har haft svært ved at føle det samme for hendes nye musik som for det gamle på Ultraviolence og Born To Die, men de to nye singler har mig fuldstændig opslugt af hendes univers igen. Især Mariners Apartment Complex hører jeg igen og igen.

Pluspoint til søndage uden tømmermænd. Det er jo helt vildt, hvad en søndag kan, når der hverken er hukommelse, der skal genopfriskes, moralske tømmermænd, der skal nurses, en ustyrlig craving efter snask eller denne dér irriterende hovedpine lige mellem øjenbrynene. Jeg tilbragte min søndag med en god veninde, hendes søde hund, to-go-kaffe og gåtur langs Øresund.

Pluspoint til via en annonce på Facebook – eller var det måske Instagram – at blive mindet om Goodiebox, som jeg for nogle år siden havde fast abonnement på, og virkelig gjorde nytte af, fordi jeg er lidt dårlig til at prøve nye produkter af mig selv. Jeg kan for eksempel stadig huske, da jeg via Goodiebox opdagede denne håndcreme. Måske jeg skulle blive medlem igen .. Er der nogen af jer, der har abonnement? Er det stadig fedt?

Ugens plus- & minuspoint #36

Jeg har lige været i bloggens gemmer for at se, hvornår jeg sidst har udgivet et af disse indlæg, og det har jeg simpelthen ikke gjort siden november måned 2017. Det er jeg helt målløs over. Der er sket så meget siden da, og jeg er egentlig lidt ked af ikke at kunne læse tilbage i indlæg som disse for den periode. Jeg synes næsten, jeg er et helt andet menneske nu, så det kunne da have været lidt fedt at have dokumenteret udviklingen, men altså – bedre sent end aldrig, som man siger. Vi starter igen. Formatet er det samme, som det altid har været, men hvis du er ny på bloggen, og ikke kender det, kan du tage et kig igennem de gamle indlæg her. Ellers går det således, at der er ..

Minuspoint til nogle menneskers opførsel i byen, særligt på Cosy i timerne efter klokken 03:00. Nej, jeg har ikke 500 kr. i kontanter til dit kokainforbrug, heller ikke hvis du overfører på MobilePay med det samme, og nej, jeg vil ikke score din ven, hverken da han sad her, eller nu hvor du “spørger” for ham. Jeg er i øvrigt heller ikke interesseret i at føle mig som et dyr i Zoologisk Have, fordi I har hørt, at Cosy er “et godt sted at slutte aftenen af”, men opfører jer, som om piger, der er til piger, er et sjældent dyr fra et land, I aldrig har besøgt, og ikke anerkender på verdenskortet.

Minuspoint til at modtage min (fucking fede) nye cykel for så at måtte indlevere den til cykelhandler for at få lås og pedaler på og skulle vente fem dage mere på at kunne køre på den (og betale en god sjat mere for det). Det er et first world problem, I know, men min konto skriger sådan over mit Rejsekort forbrug.

Minuspoint til at være let påvirkelig. Det ene øjeblik har jeg lyst til at række min uddannelse en kæmpe fuckfinger, rende afsted i mit selvstændige virke, og give los dér. Det næste øjeblik spiser jeg frokost ude på Københavns Universitet sammen med mennesker fra mit studie, i den velkendte kaffebar, hvor kaffen koster 5 kr., og der kun sidder gode mennesker, og det hele er umiddelbart og rart. Så savner jeg med det samme hverdagen som studerende, og får lyst til slet ikke at tage orlov.

Minuspoint til nu at skulle leve i konstant frygt for at få min cykel stjålet, fordi den er ny og flot, og jeg bor i Indre By.

Pluspoint til at have købt billetter til The Blaze koncerten i Store Vega. Jeg så dem på Roskilde Festival i sommer, og havde en eminent oplevelse, men er spændt på at skulle opleve dem med den intimitet, Vega kan skabe. Koncerten løber af stablen til marts, og er allerede udsolgt, men det er muligt at komme på venteliste, hvis det skulle være noget.

Pluspoint til min nye cykel, som er så sej og smuk og flot. Jeg synes næsten, jeg bliver sejere sammen med den. Lidt ligesom med nye sneakers. Eller nye støvler, som er made for walking og one of these days are gonna walk all over you.

Pluspoint til striktrøjer og kølige aftener. Nu har jeg et rimelig godt udvalg af striktrøjer i min garderobe, men skulle der tilføjes nye, ville det nok blive enten denne bordeaux strik eller denne gule strik, som jeg har nævnt før, og stadig sukker efter. Var bloggen noget, jeg blev rig af, ville jeg også overveje denne.

Pluspoint til serien ‘Anna Pihl’. Jeg er lige begyndt at se det helt fra begyndelsen, som om jeg ikke har andet at lave, og selvom det måske ikke er fantastisk fjernsyn, er det bestemt underholdende. Ramt af tømmermænd i weekenden græd jeg tre gange på to afsnit. Det er jo også lidt en tidslomme – jeg er for eksempel kæmpe fan af Anna Pihls pink Motorola klap-mobil i anden sæson.