REN kærlighed til KBH

Reklame for Københavns Kommune

Nu har jeg boet i København i snart to år, og er der noget, jeg ofte har lagt mærke til, og ofte snakket med venner og veninder om, er det mængden af skrald, der bliver efterladt rundt omkring i byen, specielt om sommeren. Det er allerværst, når et sted er så klamt, fordi der ikke er ryddet op, at de næste ikke kan være der. Så bliver jeg helt vred, og smider demonstrativt andre menneskers skrald ud, når de jo i virkeligheden skulle have haft respekt nok for byen til selv at have taget det med. Det skal dog også siges, at jeg på ingen måde er et pragteksemplar, for jeg tog da mig selv i at smide et cigaretskod på gaden for noget tid siden, måske jeg havde fået en bette øl eller to indenbors, og så kom jeg til at tænke på, at jeg aldrig nogensinde ville lade et skod ligge hjemme i min gård for eksempel. Men hvorfor er det anderledes?

Denne kampagne har virkelig fået mig til at tænke mig endnu mere om, når jeg færdes i byen. Det er jo i alles interesse, at der er rent og lækkert på gaderne og i parkerne, for vi benytter det som en ekstra stue. Og det gælder også helt ned i det små som cigaretskodder, da de faktisk udgør et af de mest belastende problemer. Jeg er begyndt at have de små REN KBH lommeaskebægere med rundt, og deler dem flittigt ud til venner og veninder også. Derudover har jeg altid en plastikpose eller to i tasken. Det er genialt til mere effektiv oprydning, når man er ude, eller i tilfælde af at nogen har fået for meget at drikke (det kan jo ske for selv den bedste). Vi er næsten 600.000 indbyggere i København, så hvis jeg med dette kan smitte bare lidt med god adfærd, og hvis vi bliver ved at føre budskabet videre til hinanden, er jeg sikker på, at byen bliver meget renere! Nu flytter jeg til indre by lige om snart, og jeg er lidt spændt på at opleve, hvordan det står til derinde .. Skal vi ikke hjælpe hinanden til et renere Kbh?

Hvis I samler et stykke skrald op, og poster enten et billede eller en video af det på Instagram med hashtagget #takforskrald er I med til at holde byen ren og opfordre andre til det samme, men I deltager også samtidig i konkurrencen om en ladcykel. Deeeeen ville jeg da personligt gerne vinde.

I kan desuden se flere gode og sjove videoer, og støtte op om Ren kærlighed til Kbh ved at synes godt om kampagnen på Facebook.

Mine yndlingsting som studerende og influencer

Annonce for Yndlings

I november sidste år nævnte jeg i min serie om ugens plus- og minuspoint, hvordan skærmen på min iPhone var smadret. Jeg tabte den på stengulvet inde på Condesa, og fjorten dage senere tabte jeg den i et toilet i Lille Vega. Virkelig en spændende periode i mit liv. Der sker så det, at en iPhone 7 jo ikke længere er vandtæt, når skærmen er smadret, og da min telefon efter en nat i ris (det, havde jeg hørt, skulle virke), men jo stadig fyldt med vand (det virkede ikke), beder om at blive sat til strøm, tænker jeg simpelthen ikke lige en ekstra gang over dét, og får brændt hele molevitten sammen. Og der stod jeg så, uden telefon, og var ikke længere dækket ind af mine forældres forsikring, fordi jeg var fyldt 21 år i august. Som studerende og influencer, specielt som influencer, var det altså virkelig svært ikke at have min telefon, for det er jo dérfra det meste af mit arbejde foregår. Bare sådan en lille ting som at besvare mails på farten (det er faktisk nogen gange en stor ting – det kender I måske, hvis I nogensinde har fået en “haster”-mail), eller at kunne skrive det ned, når jeg bliver inspireret til et indlæg. Det samme gælder min cykel. Hvis ikke jeg har den, har jeg ikke den frihed, min hverdag kræver.

Jeg havde dengang i november ikke lige fået sat mig ind i, hvordan jeg bedst forsikrede mig, måske især fordi forsikring i mit hovede ville være denne dér store og dyre regning, der altid skal betales dér på året, hvor det er mindst belejligt. Jeg valgte, fordi jeg ikke havde en forsikring på min telefon, at købe en helt ny i december, og den har jeg selvfølgelig forsikret. I videoen ovenover teksten kan I få et lille indblik i, hvordan Yndlings fungerer i forhold til at forsikre sine yndlingsting (hallo, hvor havde det været smart for mig dengang med min telefon, ik), og min yndlingsting ved Yndlings (pun intended) er helt klart, at det kører på månedlig basis fuldstændig ligesom at abonnere på en streamingtjeneste. Det gør det altså bare langt mere overskueligt. Og så er det så også virkelig billigt. Med min cykels værdi koster det for eksempel kun 33 kr. om måneden at have den forsikret hos Yndlings. Nu er cykel, computer og mobil de vigtigste ting for mig at have forsikret, men det kan jo også sagtens være en dyr taske, et ur, eller noget helt tredje, det er vigtigt at forsikre. Det er virkelig nemt at skræddersy Yndlings, så det bliver en forsikring, der passer til ens egen hverdag. Hvis I klikker ind her, kan I selv prøve at beregne, hvad det vil koste at have jeres yndlingsting forsikret.

Sidst, men ikke mindst, har jeg selvfølgelig en rabatkode til jer! Den giver 6 måneders gratis ansvarsforsikring med Yndlings. Koden gælder indtil 31. maj, og er: /amalie

HATE IS THE BIGGEST TREND

ANNONCE FOR BIANCO

bianco

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvilke ord jeg gerne vil knytte til denne kampagne, særligt til videoen, som jeg håber, I ser. Egentlig ville jeg indledningsvis skrive lidt om, at jeg er en af de bloggere, der priser sig lykkelig over sjældent at få hadefulde kommentarer på min blog. Men så fik jeg en nedern kommentar i dag. Den startede med lige at fastslå, at jeg er “så irriterende!”, og afsluttede med “STOP DIG SELV”. Det er i sådan nogle situationer, det bliver skrøbeligt at lave dét, jeg laver, sådan at give noget af sig selv til offentlig bedømmelse, specielt fordi det jo er hele min person, jeg bliver bedømt på. Eller i hvert fald den person, jeg opfattes som, og det er jeg jo afsender på. Og selvom jeg selv har valgt det, og selvom jeg i sådanne situationer prøver at tænke “jeg er bare mig, og det er okay”, rammer de hadefulde kommentarer alligevel noget i mig. Jeg når altid at få følelsen af, at jeg nok i virkeligheden er helt forkert. Og det gør det svært at turde være 100% sig selv i alle aspekter af livet. Nogen gange bliver følelsen hængende længe, andre gange børster jeg den hurtigt væk igen. Følelsen af at være forkert er en følelse, der hurtigt vækkes, fordi jeg har den med fra folkeskolen, hvor det var svært at være en af dem, der skilte sig ud, og følte sig anderledes. Sådan kan jeg stadig have det. Selvfølgelig er vi alle berettigede til at have en mening om dét, vi ser, møder, læser og hører, og at udveksle meninger lærer vi jo også meget af, men had er bare så ukonstruktivt og komplet ubrugeligt. Og det burde være umoderne, for det piller os jo fra hinanden, og frarøver os det at kunne hvile i os selv, og være glade for dem, vi er. Det mest uhyggelige er, at det at udtrykke had over for andre mennesker er så almindeligt, at jeg ikke engang blev chokeret over at blive råbt af på gaden, da jeg gik sammen med to homoseksuelle venner på vej hjem fra byen for et par weekender siden. Ovre i en anden boldgade er der nogen, der stadig ikke har opdaget, at det er lige så forkert at skinny shame, som det er at fat shame. Et tredje eksempel er Christina, der forleden modtog beskeder i sin indbakke på Instagram, som følgere havde sendt forkert. Det var beskeder med ikke særlig pænt indhold, der var tiltænkt veninder, så de kunne have det sjovt over at mene noget negativt om Christina. Det er så uendeligt problematisk, at vi har den tilgang til hinanden, og til sociale medier.

Jeg tror, jeg vil lade det være de sidste ord fra mig i indlægget her, men jeg synes, det kunne være spændende at høre lidt om, hvordan I oplever had?

PERIODS ARE NORMAL

SPONSORERET AF LIBRESSE

Jeg har ventet i spænding på at få lov at vise jer denne lille film, som seje Laura og jeg har udtænkt story board til sammen, og jeg er sgu egentlig lidt stolt af den. Og så er det bare et mega sejt budskab! Jeg har ikke altid haft det sådan, at det dér med at skulle skifte bind var super nice, og jeg husker tydeligt at have fundet på alle mulige smarte måder at snige bind med på toilettet uden at skulle have hele tasken med, så folk ikke skulle opdage noget. Og jeg er også et klasseeksempel på en pige, der kunne finde på at blive hjemme fra skole, fordi det bare var så piiiinligt at have menstruation. Det er jeg så kommet over ved blandt andet at være åben omkring det, lige bede veninden kigge bagpå, hvis man er bange for at være blødt igennem, og bare bryde tabuet ved for eksempel at sige, at man altså lige skal skifte bind, ses om lidt. Det er jo sådan set det samme, som når man siger, at man lige skal tisse, be right back. Det er jo så normalt at sige i hverdagen!

I den lille film skal jeg på date, og jeg har selvfølgelig tøjkrise (story of my life), hvorfor jeg går på shoppetur i mit nattøj, husker selvfølgelig lige et bind, finder drømmekjolen, slår håret ud, og har det bare nice. Hverken tøjkrise eller menstruation skal sætte en stopper for min date med smukke Mads. Og Mads er en god fyr, han synes heller ikke, at menstruation er et tabu, så rollefordelingen i kiolleren er selvfølgelig, at jeg nupper øllene, og han tager bindene. Det er sgu da couple goals, er det ikke dét?

Hvis nu du ikke har en flot Mads-person til at tage dine Libresse bind ned fra hylden i kiosken, er du så heldig, at jeg udlodder fem tasker med Libresse produkter til fem heldige vindere, altså én vinder pr. taske. Du skal blot kommentere dette blogindlæg, og huske at skrive et gyldigt navn og din email, så jeg kan kontakte dig, hvis du er en af de heldige vindere.

Til sidst kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre, hvad I gør for at være cool med jeres mens? Måske vi kan lære lidt af hinanden .. Om ikke andet kan vi lære noget af denne top seje film, Libresse har lavet:

Periods are normal. Showing them should be too.

Og til sidst selvfølgelig et stort tak til Mads for at lege min date! #singlebloggerlife

LIFE HACK & BARNDOMSMINDER #MILKMOMENTS

SPONSORERET AF MEJERIFORENINGEN

logo-duo

Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at lave en video for Mejeriforeningen, kom der med det samme et stort “JA!”, for jeg synes, det er det fedeste, når man får lov at arbejde med brands eller sager, man virkelig forbinder sig selv med. Og jeg er hende i vennegruppen, der drikker et glas skummetmælk flere gange om ugen, nogen gange dagligt. Da jeg så fik at vide, at videoen skulle laves sammen med Mie og Kathrine, fik jeg for det første tøjkrise, men jeg blev også rigtig glad, for de er to meget inspirerende mennesker at arbejde sammen med, og jeg ser virkelig op til dem og deres blogs.

I videoen trækker vi sedler op af en krukke, og besvarer de spørgsmål, der kommer til os. Spørgsmålene handler selvfølgelig om mælk, og vi kommer omkring alt fra mit life hack til nætter, hvor man kommer sent hjem fra byen, og måske har fået en øl eller to for meget, til barndomsminder om skolemælk og vaner ved middagsbordet. Jeg håber, I vil se med! Det er blevet en rigtig fin og sjov video.

Her kommer desuden svaret på spørgsmålet, I alle har tænkt over … Er det soya? Er det havre? Nej, det er selvfølgelig mælk, men …

1. Hvilken mælk foretrækker du din bloggerlatte på?

  • Svaret er …… Minimælk! Til alle baristaers irritation, for “kaffens aroma kommer kun til sin fulde ret på sødmælk”, og der må jeg bare sige, at jeg ikke diskriminerer med mælk. Jeg synes, sagtens minimælk kan gøre en god kop kaffe. Og skummetmælk og letmælk for den sags skyld. En cappuccino drikker jeg dog på sødmælk. Det er noget med skummet. Det er bare mere cremet sådan.
Older posts