Medmindre I bor i en hule, er I nok klar over, at der i disse dage er Distortion i København, og det er også derfor, jeg ikke fik blogget så meget i forgårs og i går. Har nemlig brugt dagene på at drikke øl i solen, mærket bassen pumpe, været sammen med rare mennesker, spist, sovet og gjort det hele én gang til, hvilket vi også skal i aften (Pop Up Party: Skovbrynet). Har lavet en Polyvore til jer med de ting, der er must haves for mig at have med til den slags, og så I kan samtidig se, at jeg drømmer om en lidt mere spændende bumbag end den klassiske sorte, som alle går rundt med. Mødte iøvrigt nogle læsere af bloggen i går, og det er altid sjovt, så husk at I altid er velkomne til at sige hej, hvis I ser mig! :)
En af jer spurgte mig, om jeg ikke kunne komme med nogle forslag til ting, man kan lave i sin læseferie, og det her er bestemt noget jeg kommer til at lave meget i min læseferie (om aftenen selvfølgelig). Jeg har lavet en kop the og en skål med frugt (må jo følge mit healthy living løfte), ordnet min seng, så jeg ligger rart og har sat en film på, som i aften er Good Will Hunting. Og ja, jeg har stadig bamser i min seng i en alder af 16 år, men nogen ting bliver man bare ikke for gammel til .. ;) Håber I har en hyggelig aften.
Det går overraskende godt med at spise sundt, og i dag fik jeg min veninde med på idéen, så vi lavede de her pandekager, som jeg længe har ville prøve efter at have set dem på Sandra Willers blog. Jeg synes, de passer perfekt til morgenmad, fordi de er luksus spise, men samtidig sunde, og de mætter ret godt. De består af havregryn, mælk, yoghurt, most banan og proteinpulver, og det lyder måske ikke super lækkert, men de smager altså rigtig godt. Var desværre ikke så heldig at have nogen bær i huset, men de smager også rigtig godt med æble og en lille smule ahornsirup hældt ud over. Find opskriften her.
En anmeldelse af den selvbruner, jeg nævnte i dette indlæg, blev efterspurgt, så tænkte at jeg lige så godt kunne fortælle jer om hele min rutine, for jeg har nemlig fundet noget, der virkelig fungerer godt, for mig i hvert fald :) Håber det kan hjælpe og inspirere!
Om Clinique Self Sun body lotion:
Den føles som en lækker body lotion, hvilket det jo sådan set også er, men den har så bare en farve magen til indpakningen og giver gradvis farve til huden (plejer at kunne se en forskel efter et par timer). Jeg har valgt at investere i en fra Clinique, fordi det betyder, at den er allergitestet og fri for parfume, og så fordi jeg ved, man kan regne med at få god kvalitet for pengene, når man køber noget fra Clinique. Og det var et godt køb, for den giver et rigtig pænt og naturligt resultat, den lugter ikke alt for slemt, og den holder godt.
Min self tan rutine:
Det er utroligt vigtigt at bruge en scrub, inden man påfører sin self tan, så man får alle de døde hudceller af, for ellers risikerer man et ujævnt resultat, og det vil man ikke have ;) Jeg bruger en scrub fra The Body Shop, og min yndlings er den med pink grapefrugt, fordi konsistensen er lækker, og den dufter pisse godt. Derefter barberer jeg mine ben, så de er helt smooth og klar til self tan, for så bliver resultatet også bare meget lækrere, og efter at have tørret mine ben grundigt med et håndklæde, påfører jeg min self tan. Man kan købe handsker til formålet, men denne her gør ikke håndfladerne super orange, hvis man bare lige skrubber dem lidt med en vaskeklud bagefter, så det synes jeg ikke er nødvendigt.
I kan se resultatet på det nederste billede (ja, det er det samme billede, ikke før/efter billede, haha) :)) Håber det hjalp eller inspirerede <3
Jeg både hader og elsker at have læseferie. Hader det fordi jeg bliver rastløs, føler jeg ikke har noget mål (skal først til årsprøver om to uger, så hvis jeg læser op nu, er det glemt til den tid) og får altid følelsen af at have for meget tid til at lave ingenting, men samtidig elsker jeg at kunne ligge i min seng og være hundrede år om at vågne, hvis det er sådan jeg har det, elsker at kunne bruge tid på min morgenmad som i dag, hvor jeg lavede en lækker frugtskål og spiste noget knækbrød til, tusse rundt i de mindste shorts og en kæmpe boyfriendtrøje, men mest af alt elsker jeg at have tid til at fokusere 100p på bloggen, hvilket jeg selvfølgelig håber man kan se på mine indlæg :))
Senere i dag kommer der et blogindlæg om min self tan rutine med en anmeldelse af den selvbruner, jeg bruger, totalt sommer-tema going on på bloggen, er ret vild med det. Og nu hvor jeg har så meget tid, ville jeg elske at modtage ønsker til blogindlæg, for så behøver jeg ikke vride min hjerne for at få idéer ;) God mandag <3