
Wuhuu, har sådan glædet mig til at poste det her indlæg! Jeg synes selv, at det er ret svært at vedligeholde min sommerglød og samtidig bevare et naturligt look, men jeg har fundet den perfekte kombination af produkter, som giver et flot look med glød og farve til den triste vinterhud og fremhæver ansigtets naturlige træk uden at være for meget :)

For at tydeliggøre, hvor meget make-up kan gøre på en naturlig måde, tog jeg dette før-billede, da jeg vågnede og hverken havde sat hår, skiftet tøj, lagt make-up eller noget som helst. Totalt iscenesat og så alligevel ikke, for jeg var faktisk lige vågnet ;)

Her er så de tre produkter, som jeg bruger udover foundation, en smule concealer og øjenbrynsblyant. Produkterne er:
MAC Paint Pot i farven ‘Painterly’: En neutral cremet base til øjenlåget. Man kan bruge den under øjenskygge eller bruge den til at få en ensartet farve på øjenlåget. Jeg lægger den også lige under øjenbrynet for at få mit øjenbryn til at fremstå skarpere.
NARS Bronzer i farven ‘Laguna’: Den bedste bronzer, jeg nogensinde har ejet. Den er god, fordi man kan bruge meget lidt eller bygge den op og få et meget markeret look. Farven er naturlig, og der er ikke for meget glimmer i. Jeg påfører den i siderne af min pande, lige under kindbenet, på min kæbe, på siderne af næsen og lidt ned af halsen.
Benefit ‘benetint‘: En tint (farve), der kan bruges både på kinder og læber. Farven holder rigtig længe, og den er derfor perfekt til hverdage, hvor man gerne vil se lidt ekstra frisk ud hele dagen. Jeg bruger den på læberne, og jeg synes, at den giver et rigtig flot og naturligt rødt look frem for en rød læbestift, som ofte kan blive for meget :)

Her er så det færdige look. Som I kan se, har jeg ikke noget mascara på, og det synes jeg faktisk heller ikke er nødvendigt, når man har markeret sit ansigt så flot på andre måder. Men kan man ikke leve uden lange sorte vipper, tilføjer man selvfølgelig bare sin yndlingsmascara til looket! :)
Håber dette kunne inspirere og spørg endelig, hvis I har spørgsmål <3
xx Amalie Wessel



