

Jeg hører utroligt meget musik, jeg læser meget om musik, og jeg har rigtig mange meninger om musik, så nu får I lige et blogpost om, ja, sjovt nok musik, da det er alt for længe siden, jeg har opdateret på den front. Ovenover teksten her har jeg linket tre sange, som er personlige favoritter for tiden, og særligt John Newman imponerer mig med sine iørefaldende popsange, som lige akkurat har nok edge til at være voldsomt fede, og hans fantastisk lækre stemme sætter selvfølgelig lige prikken over i’et. Dan Croll kender jeg ikke særlig meget til, men jeg fik den anbefalet af en med god musiksmag, og den er sgu meget cool! Sidst, men ikke mindst, har vi Ed Sheerans nye hit, som er overdrysset med pop-stemning sammenlignet med hans tidligere store hits, men jeg synes sgu egentlig han kan pull it off, og det er et fedt nummer, som helt sikkert skal spilles sommeren igennem.
Nu til det store spørgsmål, for jeg er virkelig in need of new music - hvad hører I for tiden?




