

Der er ca. 2 måneder til min 18-års fødselsdag, og min mor bliver ved at spørge mig, hvordan jeg vil holde den, hvad vi skal lave, hvem vi skal invitere, og jeg er bare så meget i tvivl. Jeg er ikke konfirmeret, så jeg kunne egentlig godt tænke mig, at min 18-års bliver noget særligt, men det er lidt problematisk, fordi ..
1. Jeg er skilsmissebarn, far bor med ny kone i Flensborg, jeg bor sammen med min lillebror, min mor og hendes kæreste, og min mormor er min eneste levende bedsteforælder. Så vi er ikke så mange, og det kunne godt blive en temmelig akavet fødselsdagsmiddag .. Og fars kone taler iøvrigt ikke dansk, bare lige for at få prikken over i’et med, haha.
2. Jeg vil ikke holde kæmpe fest for alle mine venner og veninder, for jeg behøver ikke et brag af en fest med 18 shots og bræk og pinligheder og folk, der først dukker op 2 timer for sent, fordi man ikke gider komme, før festen er rigtig i gang (hvilket den jo aldrig kommer, hvis folk ikke dukker op til tiden).
Jeg kunne sådan set bare godt tænke mig at høre om jeres 18-års, hvad gjorde I, og har I nogle gode idéer? Lige nu tænker jeg noget med middag med min mor og co. på Sticks N’ Sushi om aftenen, middag en anden aften med far og fars kone, brunch eller andet hyggeligt med mine tætteste veninder og så måske en let’s-go-all-in-bytur med flere venner og veninder .. Min 18-års kommer til at vare to uger, haha, aj, hvad tænker I, what to do?



