PARFUME I PERSONLIG PLEJE? (KONKURRENCE)

Libresse har givet mig en udfordring, som jeg glædeligt har taget imod, da det faktisk er en sag, jeg går en del op i. De har bedt mig kigge mine skønhedsprodukter igennem og tjekke dem for indhold af parfume, så jeg hev de af dem frem, jeg bruger dagligt, og jeg blev sgu lidt stolt af mig selv. Kun ét af produkterne indeholder parfume, og det er min hårolie, som jeg jo heldigvis ikke påfører direkte på huden. Alle de andre produkter er fri for parfume af den simple årsag, at jeg altid prøver at undgå parfume, ligesom jeg heller aldrig sprøjter parfume direkte på huden. Jeg er ikke decideret allergisk, men jeg har noget rødme i mine kinder og eksem på mine arme, som tydeligt reagerer, hvis jeg har brugt et produkt med parfume i, og så prøver jeg i det hele taget at bruge så naturlige produkter som muligt, uden at blive helt fanatisk. Jeg nyder jo parfume og har en stor samling, men jeg er meget opmærksom på, hvor meget parfume jeg udsætter min krop for, og jeg sprøjter det altid på en trøje eller i håret frem for direkte på huden. Pointen er jo selvfølgelig, at alle produkter fra Libresse også er fri for parfume, og det er vigtigt at nævne, for jeg tror egentlig, at de færreste tænker over det. Og personlig pleje, der kommer så tæt på huden, skal altså bare være frit for parfume, hvis man spørger mig. Jeg tænkte i hvert fald lige en ekstra gang over, om jeg havde andet i mit toiletskab, jeg også lige skulle tjekke, og jeg måtte faktisk smide en hel pakke tamponer fra et random tysk mærke ud.
Som en gave til jer læsere udlodder jeg i samarbejde med Libresse et halvt års forbrug af Libresse produkter, og alt I skal gøre for at deltage er følgende:
1. Skriv en kommentar til dette blogpost og fortæl mig, hvor din grænse går ift indhold af parfume i skønhedsprodukter og personlig pleje.
2. Husk en gyldig email, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.
Vinderen trækkes om lidt under en uge, så I skal være hurtige!
[Indlæg 1/2 sponsoreret af Libresse.]
Jeg undgår altid parfume i makeup og ansigtsprodukter, men må indrømme at jeg synes det er lidt lækkert med en velduftende bodycreme/butter!
– Katrine
Katrine.isabella@live.dk