DET HER SKAL STOPPE PÅ SOCIALE MEDIER

Vi kender det alle sammen. Man ser noget på de sociale medier igen og igen, som bare får alle alarmklokker til at ringe, og man kan næsten ikke være i sig selv, så irriterende, tåkrummende eller over the top, er det. Jeg gør helt sikkert også selv nogle ting på de sociale medier, som I eller mine venner græmmes over. Der er for eksempel den klassiske sipper-drink-i-byen-snap, som jeg er slem til, haha. Nå, men jeg har samlet nogle stykker her, som jeg gerne så forsvinde.
Er I enige, eller har I nogle tilføjelser?
1. Instagrammere med super fed stil, host, Veneda Budny, host, der ikke tagger brands på deres tøj/ikke svarer på kommentarer/ikke har en blog, hvor man selv kan opsøge svaret.
2. Brian og Pumper-John, der poserer i bar overkrop i omklædningen i Fitness World flere gange om ugen, og bruger alle billederne som deres fineste selvportræt på Tinder.
3. Ekstrem Facetune, hvor man redigerer både hudfarve og formen på ens krop. Stoooooop nu. Det er især akavet hos personer, som er modeller, for der kan man decideret sammenligne kampagnebilleder med Instagram-billeder. Dine arme og ankler er ikke så tynde, nej, og at du redigerer dem til at være det, er faktisk virkelig synd, for du er pisse smuk i forvejen. Bum.
4. Blogger-bashing. Det var meget sjovt i starten, da det reelt handlede om bloggere (f.eks. brille-gaten), men nu bliver ‘blogger’ brugt som term i mangel på bedre, ofte på opslag, hvor det i virkeligheden bare handler om Instagrammere/almindelige piger, og slet ikke om bloggere. Get your facts straight, før du deler noget.
5. Måneds-, halvårs-, helårsfejringer med kæresten. Tag det nu bare med hjem i sengen, eller med ind i hjertet, i stedet for at plastre det op på alle dine medier. Det er rigtig dejligt, at nogen har holdt dig ud så længe, og alt godt til kærestepar, der kan finde ud af at blive sammen, men roser og “1 år med ham her”-klichéen må stoppe.
Smid et like på min Facebook-side, hvis du vil holdes opdateret på nyt fra mig.
Haha! Elsker #4. “Bare almindelige piger” det er I bloggere vel sådan set også, når det kommer til stykket ;)
– Du har en nice blog, og din tøjstil er pisse fed!