18 ting, jeg lærte i 2018

Dine og mine bryster og vores frie valg

Jeg ser troligt X Factor, fordi det rammer noget i mig, når folk får lov at brillere med dét, de kan. Og selvom jeg kender programmets opbygning ind og ud, og godt ved, at alle de dårlige auditions ikke nødvendigvis kommer i træk, bliver jeg alligevel til en smiley med hjerter i øjnene, når der endelig kommer et ungt menneske ind, der synger som en drøm. Nogen gange går jeg sågar ind og ser deres audition igen, når den bliver lagt på YouTube. Jeg deltager til gengæld ikke i diverse kommentarspor om programmerne, hverken på Facebook, Twitter, Jodel eller hvor de ellers måtte eksistere, men jeg kan forstå, at det er lidt en dille at live-kommentere på programmet, imens det sendes. Og efterfølgende, selvfølgelig. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvorfor det kan være sjovt, men jeg vil ikke være med, når det munder ud i decideret, offentlig internetmobning.

Sidste fredag blev første afsnit i den nye sæson af X Factor sendt, og til audition er en 17-årig pige mødt op uden bh på. Hun har tøj på, men altså ikke bh, og hendes bryster fremstår derfor helt naturlige. Jeg tænkte, at det da godt nok var befriende og dejligt at se, at det kan man sagtens bare gøre. Det havde jeg ikke selv haft mod på som 17-årig. Jeg nåede faktisk også at tænke, hvor fedt det er, at tiderne ændrer sig. Og det er også fedt. Det er rigtig fedt, at vi snakker mere om krop, og at tiden er til, at der blomstrer nye måder at forholde sig til sin krop. Tiden har bare ikke ændret sig nok, når det alligevel kan vække røre på diverse sociale medier, at en pige fravælger bh. Ikke nok med at der i kommentarerne bliver skrevet, at hun skulle ønske sig en bh, bliver der også kommenteret på, hvor grelt det står til med hendes bryster, og de får ligefrem øgenavne. Jeg vil ikke gengive kommentarerne eller øgenavnene, for jeg ønsker ikke at gengive den diskurs, men de kan findes i et opslag hos Everyday Sexism Project Danmark, som jeg blev opmærksom på efter Maria Fantinos opslag om “sagen”.

Efterfølgende skrev jeg selv dette, og lagde på Instagram, hvortil der blandt andet er skrevet kommentarer om, at naturlige bryster (i denne kontekst altså bryster uden bh på) da klart er flottest. Det er ikke hensigten med mit opslag, at det skal gøres op, hvad der er flottest. Hele pointen er, at det er individuelt, og at ingen andre skal diktere, hvordan du skal have det med dine bryster, hvordan dine bryster skal se ud, eller hvordan bryster i det hele taget ser bedst ud. Det er altså et frit valg, hvorvidt man iklæder sig en bh, med eller uden bøjle, med eller uden vattering, en top, en undertrøje, binder dem ind, så det ligner, at der ingen bryster er, eller slet ikke tager noget på, så brysterne bare får lov at være, som de er. På en eller anden måde må det være gået galt at få præsenteret de mange muligheder, der er.

Jeg har lige siden, jeg begyndte at få bare lidt tydelige bryster, følt et pres om, at jeg for det første bare skulle glæde mig til, at de voksede endnu mere, og for det andet klæde mig efter dem helt fra start. Med bh selvfølgelig. Mine første bh’er var et par stykker af min venindes aflagte, som hun ikke kunne passe mere, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg, da jeg fik dem, skyndte mig at prøve dem alle sammen, fordi jeg tænkte, at de skulle forandre mig til en bedre eller mere rigtig pige, imens jeg bare følte mig dummere og dummere, fordi intet af det så spor sejt ud. De var alle sammen for store, selvom de vist nok endda var fra H&M’s teensektion, og derfor var mindre end de mindste i voksenafdelingen.

Da jeg så var teenager, med lidt større, men stadig meget små bryster, brugte jeg enormt meget unødig energi på at være ked af mine bryster, og især i gymnasiet følte jeg et pres om, at de skulle udgøre en ekspressiv feminitet. Med bh selvfølgelig. Og at de var faktor for, hvorvidt jeg var interessant eller god nok. Derfor har jeg også mange gange købt bh’er med diverse former for vattering, røde blonder, orange blonder, sikkert også lilla, med eller uden små sten på, hjertevedhæng under kavalergangen, og jeg ved ikke hvad. Hver gang har jeg brugt dem et par gange kun for at opdage, at det bare slet ikke føltes rigtigt, og så er de røget ind bagerst i skabet. Det blev gennem årene til lidt af en samling, som jeg sidste år smed i en pose én efter én, bare for lige at sige ordentligt farvel, inden jeg gjorde det af med dem.

Siden har jeg ikke skænket dem en tanke.

Det er sket flere gange, da jeg var yngre, at jeg har fået at vide, at det godt nok var lidt underligt, at jeg ikke gik mere op i undertøj. At jeg ikke lod mig begejstre af det univers. Ikke drømte om matchende sæt. Og skulle tvinge det frem i mig at have en mening om noget med blonder. Hvis jeg endelig købte det, var det for at prøve at være den pige, jeg følte, jeg skulle være for at være en “rigtig” pige. Var der dengang nogen, der havde sagt til mig, at der fandtes et hav af alternativer, at det ikke gjorde mig mindre pige, men blot en anden slags pige, og at det var lige så okay, havde jeg måske tidligere end i en alder af 21 år fundet modet til at udnytte det frie valg til at gøre mit køn, som jeg vil, og klæde mine bryster, som jeg vil.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om den 17-årige pige i X Factor overhovedet har gjort sig tanker om bh eller ej, eller om hun bare ikke lige orkede den dag, men jeg synes, at reaktionen på hendes valg vidner om, at vi er meget langt fra at forstå individets frie valg, når det kommer til forventninger til køn og udseende. Vi har fejlet i at præsentere alternativer. Vi fejler stadig langt hen af vejen i at præsentere alternativer. Vi fejler i at acceptere og imødekomme alternativer.

Jeg oplevede som teenager ikke, at det kunne være okay at gøre tingene på en anden måde. Jeg oplevede bare at føle mig forkert i forhold til alle andre. Jeg kunne godt have brugt et blogindlæg som det her, så derfor har jeg skrevet det. Så er der i hvert fald her præsenteret et alternativ og et par erfaringer. Måske en dag det ikke behøver være alternativer, men bare en masse forskellige måder at være pige og kvinde på.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

18 ting, jeg lærte i 2018