5 trin til en mindre, men bedre og mere tilfredsstillende, bæredygtig garderobe

Fordi jeg læser mange nyheder, og holder mig opdateret på flere debatter, har jeg selvfølgelig også læst en del, der angår tøjforbrug, klima og bæredygtighed. Det berører mig meget, og har sat et hav af tanker i gang hos mig, specielt i forhold til mit virke som blogger, instagrammer, influencer, you name it. Nu er det ikke det mest populære at være aktivistisk inden for noget som helst, fordi aktivisme ofte forbindes med vrede, og vrede ofte afføder mere vrede, men så er det godt, at jeg hverken er vred, eller ønsker popularitet. Jeg undrer mig blot over, at emnet ikke får mere plads hos mennesker, der har, eller kan have, en stemme, uanset lille eller stor, i den offentlige debat, og hvis jeg kan gøre mit for at “undervise” i emnet på mine kanaler, eller blot give anledning til nye tanker og samtaler, er det selvfølgelig dét, jeg skal.
Derfor kommer her fem trin, jeg selv har gjort og gør brug af på vejen til en mere bæredygtig garderobe. Intet af følgende er ment som en opsang, og jeg er på ingen måde heller selv hverken hellig eller et dydsmønster på området. For mig er det hele en læringsproces, som sker i takt med at bryde vaner, og erhverve ny viden.
PS: Jeg ved godt, at det bedste ville være, hvis vi alle gik over til kun at købe genbrug, men de her fem trin kan betragtes som måder også at forholde sig til tøjforbrug.
1. Change of mind(set)
Hvad er det næste nye, og hvordan får jeg fat i det? Det var i mange år helt naturligt for mig at tænke sådan, fordi jeg gik utroligt meget op i min stil og mit udtryk. Jeg kunne bruge timevis på Instagram om aftenen i forsøg på at knække koden til, hvordan jeg kom til at se enten sådan eller sådan ud, og det resulterede ofte i lister med items, jeg bare måtte eje. Det var først, da jeg reflekterede over, hvorfor jeg havde sat mig selv i den, økonomisk ret belastende, mølle, at det gik op for mig, at det desværre ikke kun handlede om en passion for at udvikle et stilmæssigt udtryk, men også handlede rigtig meget om, hvilken slags pige jeg gerne ville være i andres øjne. Det var fuldkommen logik for mig, at jeg selvfølgelig ville blive både mere glad og sejere i andres øjne af at eje diverse items. Sådan tænker jeg heldigvis ikke mere. Ikke fordi jeg nægter mig selv at købe noget nyt nogensinde, for der er klart en enorm selvtillid i at være glad for sit udtryk, men jeg er meget bevidst om, hvad jeg køber, mængden af det, hvorfor lysten til at købe opstår, og hvorvidt jeg mangler/har brug for de pågældende ting.
I min optik er der rigtig mange bloggere og influencers, der bevidst og/eller ubevidst bidrager til en køb-mere-af-alt-det-nye-kultur. Jeg har også selv været skyldig i det. Fashion-industrien er jo bygget op omkring, at der skal købes, når der kommer nyt, og der kommer nyt hele tiden. Det er sådan, pengene kommer ind. Når bloggere/influencers formidler de nye items og kollektioner videre til vores “publikum” bidrager vi direkte og/eller indirekte til den købsmentalitet. Det er jo i mange tilfælde også sådan, pengene kommer ind for os. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev bedre til at gå forrest, når det kommer til at rådgive forbrugerne frem for på stærk vis blot at styrke en industri, der producerer alt for meget, og er en stor klimasynder.
Budskab: Du er hverken mere eller bedre menneske qua din personlige stil eller indholdet af din garderobe. At gøre mange nye køb rigtig ofte er hverken dyb eller langvarig glæde. Klimaet lider under vores køb-nyt-og-køb-meget mentalitet.
2. Forbrugerbevidsthed
Det er pokkers svært at finde hoved og hale i, hvor det er bedst at købe sit tøj. Hvilke brands støtter op om bæredygtighed, og hvor bæredygtige er de brands egentlig, når det kommer til stykket? Hvad med de brands, der støtter gode mærkesager? Er det okay at købe tøj derfra, når bare det er politisk bevidst? I flere år er snakken gået på, hvordan H&M brænder tøj i tonsvis, producerer tøj under dårlige forhold, og i øvrigt har omfattende transport af varer, der også går ud over klimaet. Men samtidig har de indgået et samarbejde med WWF om at blive en klimapositiv kæde inden år 2040, inklusiv underleverandører. Det kan være ret svært at bedømme, hvor man skal stille sig. Jeg indrømmer gerne, at jeg køber tøj fra blandt andet Weekday, Arket og & Other Stories, som jeg i øvrigt også samarbejder med. Alle de brands er en del af H&M group. Det har jeg tænkt meget over, hvordan jeg skal forholde mig til, med førnævnte informationer in mente. Indtil videre er det for mig først og fremmest blevet til at købe mindre i det hele taget. Derudover er jeg begyndt at orientere mig mere i diverse mærkers CSR (corporate social responsibility) for at vide mere om produktionen bag brandet, og hvorvidt der er lagt en strategi for ansvarlig produktion og reducering af klimabelastningen.
Tip: Køb mindre. Når du køber, køb da i fysiske butikker, så dine varer ikke skal transporteres yderligere. Køb varer, der er produceret inden for Europas grænser, eller så tæt på Danmark som muligt, allerhelst i Danmark selvfølgelig. Køb tøj af ordentlige materialer, som er langtidsholdbare. Fokuser dine køb hos brands, der producerer få og mindre kollektioner, og i øvrigt har taget stilling til bæredygtighed og klima i deres CSR.
3. Et synligt garderobesystem
For at gøre mest brug af det tøj, man har, har jeg erfaret, at det hjælper at have tøjet fremme. På den måde hober tøjet sig ikke op i skuffer eller skabe, der aldrig bliver åbnet, og følelsen af at have brug for nyt tøj opstår ikke på samme måde, når man har et godt system og et godt brug af det tøj, man har. Det bliver dermed også ekstra tydeligt, hvad man ikke får brugt, fordi man konfronteres med det hver dag, og hurtigere kan lægge det til side til genbrug. Jeg bruger selv OMAR systemet fra IKEA, som kan samles på lige den måde, man har lyst til.
Tip: Sorter efter både kategori og farve. Jeg har bukser hængende forrest, koordineret efter farve, dernæst kommer trøjer og t-shirts, også koordineret efter farve. Hættetrøjer hænger bagerst, fordi de fylder mere. På den måde overser jeg ikke tøj, jeg kunne have stor gavn af, hvis det var mere synligt. Og igen, hænger der altid fire rene, hvide bluser, er det nok, fordi jeg har fire hvide bluser for meget. Så skal de enten sælges videre eller gives til velgørenhed.
4. Ryd ud, skær ind til benet, start forfra
Dette trin er jeg langt fra selv færdig med, men jeg har en idé om, at det virkelig batter. Måske der skal noget Marie Kondo ind over også. Det handler i hvert fald om at skære ind til benet. Hvad har jeg brug for, hvad bruger jeg mest, hvad er rart, og hvad gør mig selvsikker og glad?
Jeg studsede over, at jeg før skrev hættetrøjer. Det er jo, hvis man lige stiller det helt firkantet op, overflod at have mere end én hættetrøje. Jeg ved ikke, om jeg vil stille det op så sort/hvidt, men det handler om at tænke over, hvad man egentlig har brug for? Og hvad bruger man rent faktisk? Sådan en runde er jeg nødt til at gå i min garderobe, og jeg overvejer lidt (meget) at gøre det til en video på YouTube, fordi jeg har en forhåbning om, at vi kan inspirere hinanden til at blive mere bæredygtige. Det behøver jo ikke kun handle om begrænsninger, men også om muligheder.
Budskab: Med overblik over, hvad man har, må det også være nemmere at få god brug af det. En overflodsgarderobe gavner ingen. Lad os overveje, hvad vi egentlig har brug for.
5. “Havde du ikke også den på i går/sidst vi var ude?”
Jeg er kæmpe vanemenneske, fordi jeg trives i det forventede, så er der noget, jeg godt kan lide, knytter jeg bånd til det, og bruger det ofte. Det er ikke utænkeligt for mig at have den samme striktrøje på hver dag i fjorten dage, men jeg skal minde mig selv om, at det er okay, fordi jeg i folkeskolen ofte blev spurgt, om ikke jeg havde haft det samme tøj på dagen før, på denne dér fordømmende måde kun børn kan spørge. I dag kommer presset nok i højere grad fra Instagram, hvor det vrimler med influencers, der har noget nyt på hver dag, ja, måske endda flere gange om dagen. Det skaber jo den mentalitet, at vi skal have noget nyt for at imponere både os selv og andre, men altså, if it ain’t broke, don’t fix it.
Budskab: Jo, jeg havde også de her bukser og denne her strik på i går, men jeg har fulgt trin 1, 2 og 3, og købt noget godt og langtidsholdbart, som jeg er virkelig glad for, og jeg vil glæde mig over det HVER DAG, og poste seks forskellige Instagram billeder af mig i mit bedste, bæredygtige outfit, så alle kan se, at det kan se godt ud at være lidt klimabevidst.
Jeg synes det er virkelig dejligt med fokus på et mere klimavenligt tøjforbrug. Især fordi langt størstedelen af det vi erhverver os ikke er nødvendigt. Mit eget mål for i år, er at stille mig tilfreds med det der hænger i skabet – for jeg har vitterligt ikke brug for mere tøj.
Mht. H&Ms afbrænding af tøj (jeg har arbejdet i H&M og andre koncepter i H&M group) sker det kun hvis tøjet indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer og derfor ikke kan genanvendes. Derudover kan man indlevere gamle tekstiler i alle H&M butikker (tøj, håndklæder, sengetøj) det skal bare være tekstil – det der stadig er brugbart bliver sendt til Røde Kors, og alt andet, slidt, hullet og plettet bliver trevlet op og brugt til nyt tekstil.