Billeder af mit hår før/efter test af New Nordic hårpleje

Annonce for New Nordic: Hair Volume Gummies

Jeg har siden februar testet New Nordics Hair Volume Gummies, og det er blevet tid til at fortælle lidt om helhedsoplevelsen af at tilføre et kosttilskud som hårpleje i min hårplejerutine. Nu har mit hår jo lidt under noget af en rejse med både afblegning og undercut, så det har ikke haft det alt for godt, og det kan selvfølgelig stadig mærkes, at jeg har udsat mit hår for alt dét. Mit undercut mangler også at gro et stykke endnu, inden det er langt nok til at sidde med i en hestehale, og have den fylde, jeg normalt har. Til gengæld kan jeg mærke en betydelig forskel efter at være begyndt på kosttilskuddet, og jeg har samtidig ændret lidt på, hvad jeg bruger, når jeg vasker mit hår. For eksempel er jeg begyndt at bruge en shampoo uden alle mulige stoffer, man ikke har lyst til at få i hovedbunden, og jeg er derudover begyndt at bruge olie i mit hår efter vask i stedet for balsam og/eller hårkur med diverse kunstige ingredienser i. Det hele tilsammen har i hvert fald gjort, at mit hår føles tykkere og sundere, og det har mere volumen end tidligere. Jeg synes virkelig også, der er en god forskel at se på det øverste billede, som er taget i dag, og det nederste billede, som er taget engang i februar, da jeg lige var begyndt på kosttilskuddet. Alt i alt en god oplevelse, og jeg er så glad for, at New Nordic har skubbet mig i en mere naturlig retning, hvad angår pleje af mit hår.

Hvis I vil læse mere om mine tanker inden opstart på kosttilskuddet, ingredienserne, konceptet og mit hår, kan I passende læse eller genlæse det første blogindlæg, jeg lavede, om New Nordic her. Hvis I er blevet nysgerrige, og selv har lyst til at prøve New Nordics Hair Volume Gummies, er der lidt rabat at hente med koden: amalie15

Bøger, jeg kan anbefale #1

Det er mandag aften, og jeg har brugt den på at besvare spørgsmål i den famøse spørgsmålsfunktion, Instagram har, og som i øvrigt efterhånden er blevet en fastindlejret begivenhed hos mange profiler. Jeg er fan. Det indrømmer jeg altså blankt. Rigtig mange af spørgsmålene har i denne omgang været gengangere, og det har handlet primært om bøger, så! Nu bliver det til et helt blogindlæg. En serie, faktisk. Der spørges primært til anbefalinger af bøger, og selvom jeg ikke har en bugnende bogreol, og desværre ikke er en lige så stor bogorm, som jeg var, da jeg var yngre, har jeg alligevel en del anbefalinger. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, ret god til at vælge gode bøger ud, og det er sjældent, at jeg får købt en bog, jeg ikke kan lide. Derfor kan jeg også roligt anbefale andre at læse følgende bøger:

Argonauterne af Maggie Nelson er en erindringsbog. Omdrejningspunktet er kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet og moderskab. Maggie Nelson fletter ind og ud mellem emnerne, og bruger sit eget liv som kæreste til transkønnede Harry, som stedmor til Harrys søn, som mor til deres fælles barn, som datter af sine forældre, som underviser, som tidligere elev hos sine undervisere til at udfordre og bekræfte citater og betragtninger fra tænkere og filosoffer. Det er uden tvivl den mest interessante bog, jeg nogensinde har læst, og jeg skal læse den igen.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov er romanen om hendes eget liv. Om at vokse op i en dysfunktionel familie, der udadtil fungerer rigtig fint, om at være lesbisk, om at studere, om at flytte til København, bruge sine penge på bøger, indrette sig med en skriveplads, om at leve af kaffe, opsøge nye bekendtskaber, møde andre lesbiske, om forholdet til sin mor og far, efter de slår hånden af hende, og hvordan det fylder, da moren bliver syg, hvordan det fylder, da hun dør, om at finde kærligheden, også den til sig selv. Bogen skal lige “i gang”, men når den så er det, kan man ikke stoppe med at læse.

Techno af Niels Henning Falk Jensby bliver kaldt en dannelsesroman. Den handler om en ung mand, der dyrker sex, techno og speed. Den handler om et homoseksuelt kærlighedsforhold, om krop og om flydende grænser. Bogen er virkelig eksplicit, men uhyre interessant skrevet. Den er rå på en måde, der fik den til også at lege med mine grænser, ligesom bogens hovedkarakter bliver udfordret på sine. På alle måder en fucking speciel læseoplevelse.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt er bogen om Naja Marie Aidts tab af sin søn, Carl, der påvirket af svampe sprang ud af fra fjerde sal og døde. Bogen er en samling prosastykker, der omfatter både citater fra andre forfattere, egne noter, beskeder til og fra Carl, anekdoter om sorg og fortællinger fra da Carl levede. Hele bogen er skrevet til Carl, og føles som en bearbejdelse af sorgen, fra chokket til det liv, der kommer efter og med sorgen. Den er utroligt rørende, og jeg læste den hele siddende i en vindueskarm.

Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard er Thomas Korsgaards debutroman, og handler om drengen Tue, der vokser op på en gård lidt uden for Skive. Familien er i økonomisk krise, moren er depressiv, og Tue er meget overladt til sig selv. På sin vis tegner hans liv til at blive en fortælling uden farver, men man kommer til at holde så meget af Tue og det univers, Thomas får tegnet med sit sprog. Thomas kan det med ord, der får en trist skæbne fra udkantsdanmark til at føles stor og livsbekræftende. Jeg har gået på højskole med Thomas, og bliver så glad, når jeg ser, at det går ham så godt. Jeg har forresten lige stemt på ham til Læsernes bogpris, og vil opfordre andre til også at stemme. Han er nomineret med sin anden roman: En dag vil vi grine af det.

7/11 af Caspar Eric er den første digtsamling, Caspar Eric udgav, efter at have skrevet sine digte på en Tumblr-side. Jeg har været bidt af hans ord helt fra begyndelsen, og havde det med 7/11, som man har det med et nyt og spændende bekendtskab: Man ønsker flere og flere ord hele tiden. Digtene handler om identitet, om ungdom, om popkultur, sociale medier, fester, stoffer, kærlighed og begær. Jeg vil også vove at påstå, at Caspar Erics digte kan få folk, der ikke giver en fuck for poesi, til at give en fuck for poesi.

Jeg håber, at I kan bruge mine anbefalinger, og så vil jeg høre, om I vil sende et par anbefalinger den anden vej også? Det kunne være super sejt.

19.03.19 | Paneldebat på Gribskov Gymnasium

Annonce for & Other Stories: Monki jakke // & Other Stories blazer // Arket jeans //
Adidas Originals sneakers (gave fra Rezet) // Stutterheim rygsæk (gave) // & Other Stories øreringe

Der har virkelig været tryk på de seneste uger, så jeg har fokuseret meget på at udnytte hjemme-tid til at slappe af (sove), læse og glo fjernsyn med det resultat, at det her blogindlæg altså ikke er kommet ud helt så hurtigt, som det skulle have været. Men! Bedre sent end aldrig, og det er stadig relevant, synes jeg. Det er efterhånden gået op for mig, at jeg i min udvikling med at være nærværende dér, hvor jeg er, i stedet for at leve meget af dagen gennem Instagram, fejler lidt i at kommunikere det fyldestgørende ud, hvad jeg egentlig går og foretager mig af projekter, og så kan det jo være svært at vide, hvad man egentlig følger. Hvis man altså følger mig.

I sidste uge jeg var inviteret op på Gribsskov Gymnasium i Helsinge for at deltage i en paneldebat sammen med blandt andre Fie Sommer. Vi skulle debattere selviscenesættelse i forbindelse med gymnasiets temadag om netop det emne, og det var første gang, jeg prøvede at deltage i den slags med gymnasieelever, så jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Men der var ro i salen under hele debatten, så det er min formodning, at der blev lyttet. Til gengæld er det mit håb, at jeg, hvis jeg skulle være så heldig at blive inviteret til lignende en anden gang, får lov at komme ud over scenekanten, og virkelig får skabt en dialog og føling med eleverne. Spørgsmål om selviscenesættelse, præstationspres, perfekthedskultur og alle de emner og arenaer, der hører ind under, kan være svære at stille, når hele gymnasiet lytter med, men det er jo netop dét, jeg så gerne vil gøre mit for at ændre. Og jeg ved, at spørgsmålene er der, for der lander mange af dem i min indbakke på Instagram på ugentlig basis. Det er svært for mig at give individuelle råd – det er jeg heller ikke i en faglig position til at gøre, men jeg drømmer om en bevægelse af en art, der kan hjælpe til at starte dialog om de her emner.

5 anbefalinger til din streamingsøndag

Det er blevet søndag, og den seneste uge har simpelthen været så crazy og spækket med spændende aktiviteter og projekter, at jeg næsten ikke rigtig kan komme ned i gear. Når jeg har det sådan, bruger jeg bedst min energi på at skrive noget til bloggen. Udover at skrive det her blogindlæg er jeg desuden gået i gang med projektet at indrette mig bedre på mit værelse, og jeg har endelig langt om længe fået købt en kommode (læs: min mor og hendes mand har hentet den for mig i IKEA), så jeg kan komme på plads med de sidste ting. Det er måske i virkeligheden et helt andet blogindlæg. Her følger fem anbefalinger af programmer, du kan nyde om søndagen, eller enhver anden dag for den sags skyld, og som altid er programmet selvfølgelig linket på titlen, markeret med fed:

Moody drikker sig ned er en programserie på to afsnit, og handler om musikeren Moody, som har problemer med alkohol, især med de følelser, der opstår i dagene efter en bytur. For Moody hænger dét, andre måske kender som “tømmermændsblues”, nemlig ved i flere dage som en tung og mørk skygge af skam og selvhad. I programmet følger vi Moody i hendes overvejelser omkring sig selv, sit misbrug af alkohol og i spørgsmålet om, hvad det egentlige problem er, der får hende til at drikke. Jeg har kendt Moody “privat”, eller hvad man skal kalde det, i godt og vel halvandet år, og er så glad for, at både Moodys humor og charme får lov at skinne igennem sammen med ærligheden og de utroligt fine overvejelser, hun gør sig om sig selv og fremtiden.

Hjemmebane II er anden sæson af min seneste norske forelskelse, og første sæson er heldigvis stadig tilgængelig på dr.dk, så det er bare med at komme i gang, hvis du ikke er hoppet med endnu. Serien handler om, hvordan det er specielt for fodboldverdenen, at en kvindelig fodboldtræner skal træne et herrehold, og den tager fat i kønsroller uden at være for udtalt. Den er egentlig fyldt med filmklichéer – mor/datter problematikker, fordi mor (Helena, fodboldtræneren) arbejder (for) meget, faren der har et nyt liv med en ny kvinde, den ældre fodboldspiller, hvis kontrakt snart udløber, og i øvrigt indleder et “forhold” til en yngre pige, der er fan, den unge fodboldspiller, der får status af at kunne erobre hele gamet, men hungrer mere efter sin fars anerkendelse osv. osv. osv., men! Det fungerer, og jeg er totalt grebet af serien, også i anden sæson.

Fotograf: Nicolai Lok

Ondt i røven har jeg skrevet om før, og i øvrigt haft planer om at skrive en mere udførlig “anmeldelse” af, men har fået kolde fødder, fordi en del af castet og skaberen af serien er begyndt at følge mig på Instagram. LOL. Det er jo også meget federe og sejere at være super uncool og G&T-stiv over for dem til en queer-fest … Nå, men tilbage til pointen – jeg anbefaler lige serien igen, hvis den skulle være gået nogens næser forbi. Serien handler om Tessa, der flytter fra provinsen til København, ind i et queer-kollektiv, hvor hun bliver udfordret på sig selv, sin egen queerness og sin tilgang til andre mennesker. Jeg har aldrig før følt mig så “set” af en medieproduktion, og anbefaler den til andre i et væk – med den note, at: Man kan godt bo på Nørrebro uden at have monstera planter over det hele, være veganer/vegetar, dyrke fællesbad som søndagsaktivitet og/eller være kæmpe fan af menstruationskoppen – jeg ved det, for jeg har selv undgået samtlige i min tid på Nørrebro. Siden da har min klimaangst dog skubbet mig ud i at forsøge mig med den menstruationskop dér ..

Rugemor har jeg indtil videre desværre kun fået set første afsnit af, så min anbefaling skal tages med udgangspunkt i det. Serien har tre afsnit, og er en dokumentar om, ja, rugemødre i forskellige afskygninger. Serien følger forskellige par, der alle har valgt at få børn med hjælp fra en rugemor, som selvfølgelig også deltager i programmet. Det er virkelig spændende og interessant at følge, også i forhold til den danske lovgivning og de rettigheder, der følger og ikke følger med for danske forældre, der vælger at gøre det på den måde, og hvad det skaber af udfordringer. Programmet er public service, når det er rigtig godt, og så er jeg bare så kæmpe fan af de to mænd, der pludselig venter tre babyer på én gang. Hvordan det er gået til, kan man se i det første afsnit.

Kender du typen? kører selvfølgelig en sæson 2019, og jeg må indrømme, at jeg efterhånden mest ser med for at følge Flemming Møldrup. Men det er helt klart virkelig godt til tømmermænd eller søndage, hvor man bare gerne vil se noget “let”, og Anne Glad ved så meget om forbrugsvaner – noget, jeg er meget fascineret af. Til gengæld er det efterhånden sket nogle gange, at der nævnes stereotypiske og heteronormative kønsroller, for eksempel hvordan noget er “et rigtigt drengeværelse”, og jeg får simpelthen lyst til at flå mit hår ud af hovedet på mig selv. Så er det sagt. Men, udover det – skønt program til søndagsstreaming.

15.03.19

Annonce for & Other Stories& Other Stories top // Marie Jedig x 2nd One jeans (gifted) // Dr. Martens sko //
& Other Stories øreringe // & Other Stories neglelak

I fredags var jeg inviteret til middag og drinks på Falang Asiateria i anledning af Maries lancering af sit designsamarbejde med 2nd One. Jeg har altid beundret Marie for hendes kreativitet, hendes arbejdsmoral og hendes unikke udtryk, som alle dage har båret præg af at være helt hendes eget, så derfor er jeg også virkelig glad for, at Marie ville have mig med til sin fejring af samarbejdet. Og glad for at bakke op om det ved at bære de jeans, hun har designet, på aftenen. Jeg synes i det hele taget, vi skal blive bedre til at bakke hinanden op og løfte hinanden. Med fare for at lyde som en kliché – jeg tror sgu, vi bliver og står stærkere sådan, også i os selv.

Aftenen bød på mange drinks og karaoke, hvor jeg dog valgte at spare de andre for min sangstemme (som min mors mand ofte siger, når jeg synger – don’t quit your day job), og vi endte da også på natklub, som ellers efterhånden er en ret sjælden happening i mit liv, men det var sjovt at opleve et kort gensyn med hele det ræs, det altså stadig er. Jeg har faktisk en note fra aftenen på min telefon, som godt kunne laves til et blogindlæg om “natklubscenen”. Den skal jeg måske lige kigge nærmere på ..