10 hurtige om Ondt i røven på Tv2 Play

Fotograf: Nicolai Lok

Den seneste uge har jeg hver morgen tjekket min Tv2 Play app som det første, fordi jeg har været så grebet af den nye serie, Ondt i røven, som ligesom Skam har lagt et nyt klip op om dagen, cirka i hvert fald, at jeg har set den på telefonen. Serien er en coming-of-age-fortælling om unge Tessa, der flytter ind i et kollektiv på Nørrebro i København. Her bliver hun, med hendes egne ord, “konfronteret” med forskellige personligheder, der alle udfordrer hende, og lærer hende nyt om andre og sig selv. Jeg har undervejs, imens jeg har set serien, skrevet små reaktionsnoter på min telefon, og her er ti af dem samlet i en liste:

1. Eiijjjj, er der andre end mig, der hører Beatrice Eli?

2. Fuck hvor jeg savner at bo på Nørrebro.

3. Jeg vil også have en “How Dare You Assume I’m Straight” t-shirt!

4. Okay, nu bliver det meget 23-år-gammel-bor-på-Nørrebro. Planter overalt i vindueskarmen, vegansk/vegetarisk livsstil, glimmerfest, nøgen-træf på Badeanstalten og menstruationskop.

5. Gud, dem har jeg set før. Og dem! Ej, dem har jeg også set før. På datingapps. Og på Nørre Bodega. Og et par andre Nørrebro bodegaer. Årh, og en af mine yndlingsaktivister sidder lige dér. Vent, har jeg boet i deres baglomme måske?

5. Hvordan får jeg selv et queer fællesskab på sådan en helt naturlig måde? Snubler man bare over hinanden på gaden, og så er der fest og farver i et kollektiv nogle måneder senere?

6. Ååååh, hvor skal vi altså stoppe med at gå ud fra, at nogen er gået forkert baseret på udseende, eller holde nogen udenfor, fordi de ikke passer ind på vores selvskabte parametre.

7. Har nogen smuglyttet til mine tanker eller overvåget mig? Jeg har været Tessa. Tessa har været mig. Jeg er stadig lidt Tessa nogen gange. Lige med undtagelse af de uheldige kommentarer, hun får sagt i de første par afsnit. Der er jeg mere en google-beforehand- eller tage-folk-for-dét, de-selv-udstråler-kinda-gal.

8. Det er jo dét, jeg siger – et glas mælk, når man kommer hjem eller “hjem”, er bare godt altså. Hvorfor bliver der altid grint lidt af det? Haha.

9. Okay, nu får jeg helt paranoia. Kinder mælkesnitter? Dem havde jeg tit i mit køleskab, da jeg boede på Nørrebro, og spiste dem ikke altid alene .. Lighederne og tilfældighederne er virkelig mange i denne her ellers korte serie.

10. Ooooog nu falder der en tåre ned på min t-shirt, og dér triller en mere ned ad min kind. “Du skal nok finde et sted, hvor du føler, du passer ind”.

I finder serien på Tv2 Play her og på Instagram her. Og så har jeg i øvrigt lavet en playliste på Spotify med de sange fra serien, jeg har kunne finde:

5 trin til en mindre, men bedre og mere tilfredsstillende, bæredygtig garderobe

Fordi jeg læser mange nyheder, og holder mig opdateret på flere debatter, har jeg selvfølgelig også læst en del, der angår tøjforbrug, klima og bæredygtighed. Det berører mig meget, og har sat et hav af tanker i gang hos mig, specielt i forhold til mit virke som blogger, instagrammer, influencer, you name it. Nu er det ikke det mest populære at være aktivistisk inden for noget som helst, fordi aktivisme ofte forbindes med vrede, og vrede ofte afføder mere vrede, men så er det godt, at jeg hverken er vred, eller ønsker popularitet. Jeg undrer mig blot over, at emnet ikke får mere plads hos mennesker, der har, eller kan have, en stemme, uanset lille eller stor, i den offentlige debat, og hvis jeg kan gøre mit for at “undervise” i emnet på mine kanaler, eller blot give anledning til nye tanker og samtaler, er det selvfølgelig dét, jeg skal.

Derfor kommer her fem trin, jeg selv har gjort og gør brug af på vejen til en mere bæredygtig garderobe. Intet af følgende er ment som en opsang, og jeg er på ingen måde heller selv hverken hellig eller et dydsmønster på området. For mig er det hele en læringsproces, som sker i takt med at bryde vaner, og erhverve ny viden.

PS: Jeg ved godt, at det bedste ville være, hvis vi alle gik over til kun at købe genbrug, men de her fem trin kan betragtes som måder også at forholde sig til tøjforbrug.

1. Change of mind(set)

Hvad er det næste nye, og hvordan får jeg fat i det? Det var i mange år helt naturligt for mig at tænke sådan, fordi jeg gik utroligt meget op i min stil og mit udtryk. Jeg kunne bruge timevis på Instagram om aftenen i forsøg på at knække koden til, hvordan jeg kom til at se enten sådan eller sådan ud, og det resulterede ofte i lister med items, jeg bare måtte eje. Det var først, da jeg reflekterede over, hvorfor jeg havde sat mig selv i den, økonomisk ret belastende, mølle, at det gik op for mig, at det desværre ikke kun handlede om en passion for at udvikle et stilmæssigt udtryk, men også handlede rigtig meget om, hvilken slags pige jeg gerne ville være i andres øjne. Det var fuldkommen logik for mig, at jeg selvfølgelig ville blive både mere glad og sejere i andres øjne af at eje diverse items. Sådan tænker jeg heldigvis ikke mere. Ikke fordi jeg nægter mig selv at købe noget nyt nogensinde, for der er klart en enorm selvtillid i at være glad for sit udtryk, men jeg er meget bevidst om, hvad jeg køber, mængden af det, hvorfor lysten til at købe opstår, og hvorvidt jeg mangler/har brug for de pågældende ting.

I min optik er der rigtig mange bloggere og influencers, der bevidst og/eller ubevidst bidrager til en køb-mere-af-alt-det-nye-kultur. Jeg har også selv været skyldig i det. Fashion-industrien er jo bygget op omkring, at der skal købes, når der kommer nyt, og der kommer nyt hele tiden. Det er sådan, pengene kommer ind. Når bloggere/influencers formidler de nye items og kollektioner videre til vores “publikum” bidrager vi direkte og/eller indirekte til den købsmentalitet. Det er jo i mange tilfælde også sådan, pengene kommer ind for os. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev bedre til at gå forrest, når det kommer til at rådgive forbrugerne frem for på stærk vis blot at styrke en industri, der producerer alt for meget, og er en stor klimasynder.

Budskab: Du er hverken mere eller bedre menneske qua din personlige stil eller indholdet af din garderobe. At gøre mange nye køb rigtig ofte er hverken dyb eller langvarig glæde. Klimaet lider under vores køb-nyt-og-køb-meget mentalitet.

2. Forbrugerbevidsthed

Det er pokkers svært at finde hoved og hale i, hvor det er bedst at købe sit tøj. Hvilke brands støtter op om bæredygtighed, og hvor bæredygtige er de brands egentlig, når det kommer til stykket? Hvad med de brands, der støtter gode mærkesager? Er det okay at købe tøj derfra, når bare det er politisk bevidst? I flere år er snakken gået på, hvordan H&M brænder tøj i tonsvis, producerer tøj under dårlige forhold, og i øvrigt har omfattende transport af varer, der også går ud over klimaet. Men samtidig har de indgået et samarbejde med WWF om at blive en klimapositiv kæde inden år 2040, inklusiv underleverandører. Det kan være ret svært at bedømme, hvor man skal stille sig. Jeg indrømmer gerne, at jeg køber tøj fra blandt andet Weekday, Arket og & Other Stories, som jeg i øvrigt også samarbejder med. Alle de brands er en del af H&M group. Det har jeg tænkt meget over, hvordan jeg skal forholde mig til, med førnævnte informationer in mente. Indtil videre er det for mig først og fremmest blevet til at købe mindre i det hele taget. Derudover er jeg begyndt at orientere mig mere i diverse mærkers CSR (corporate social responsibility) for at vide mere om produktionen bag brandet, og hvorvidt der er lagt en strategi for ansvarlig produktion og reducering af klimabelastningen.

Tip: Køb mindre. Når du køber, køb da i fysiske butikker, så dine varer ikke skal transporteres yderligere. Køb varer, der er produceret inden for Europas grænser, eller så tæt på Danmark som muligt, allerhelst i Danmark selvfølgelig. Køb tøj af ordentlige materialer, som er langtidsholdbare. Fokuser dine køb hos brands, der producerer få og mindre kollektioner, og i øvrigt har taget stilling til bæredygtighed og klima i deres CSR.

3. Et synligt garderobesystem

For at gøre mest brug af det tøj, man har, har jeg erfaret, at det hjælper at have tøjet fremme. På den måde hober tøjet sig ikke op i skuffer eller skabe, der aldrig bliver åbnet, og følelsen af at have brug for nyt tøj opstår ikke på samme måde, når man har et godt system og et godt brug af det tøj, man har. Det bliver dermed også ekstra tydeligt, hvad man ikke får brugt, fordi man konfronteres med det hver dag, og hurtigere kan lægge det til side til genbrug. Jeg bruger selv OMAR systemet fra IKEA, som kan samles på lige den måde, man har lyst til.

Tip: Sorter efter både kategori og farve. Jeg har bukser hængende forrest, koordineret efter farve, dernæst kommer trøjer og t-shirts, også koordineret efter farve. Hættetrøjer hænger bagerst, fordi de fylder mere. På den måde overser jeg ikke tøj, jeg kunne have stor gavn af, hvis det var mere synligt. Og igen, hænger der altid fire rene, hvide bluser, er det nok, fordi jeg har fire hvide bluser for meget. Så skal de enten sælges videre eller gives til velgørenhed.

4. Ryd ud, skær ind til benet, start forfra

Dette trin er jeg langt fra selv færdig med, men jeg har en idé om, at det virkelig batter. Måske der skal noget Marie Kondo ind over også. Det handler i hvert fald om at skære ind til benet. Hvad har jeg brug for, hvad bruger jeg mest, hvad er rart, og hvad gør mig selvsikker og glad?

Jeg studsede over, at jeg før skrev hættetrøjer. Det er jo, hvis man lige stiller det helt firkantet op, overflod at have mere end én hættetrøje. Jeg ved ikke, om jeg vil stille det op så sort/hvidt, men det handler om at tænke over, hvad man egentlig har brug for? Og hvad bruger man rent faktisk? Sådan en runde er jeg nødt til at gå i min garderobe, og jeg overvejer lidt (meget) at gøre det til en video på YouTube, fordi jeg har en forhåbning om, at vi kan inspirere hinanden til at blive mere bæredygtige. Det behøver jo ikke kun handle om begrænsninger, men også om muligheder.

Budskab: Med overblik over, hvad man har, må det også være nemmere at få god brug af det. En overflodsgarderobe gavner ingen. Lad os overveje, hvad vi egentlig har brug for.

5. “Havde du ikke også den på i går/sidst vi var ude?”

Jeg er kæmpe vanemenneske, fordi jeg trives i det forventede, så er der noget, jeg godt kan lide, knytter jeg bånd til det, og bruger det ofte. Det er ikke utænkeligt for mig at have den samme striktrøje på hver dag i fjorten dage, men jeg skal minde mig selv om, at det er okay, fordi jeg i folkeskolen ofte blev spurgt, om ikke jeg havde haft det samme tøj på dagen før, på denne dér fordømmende måde kun børn kan spørge. I dag kommer presset nok i højere grad fra Instagram, hvor det vrimler med influencers, der har noget nyt på hver dag, ja, måske endda flere gange om dagen. Det skaber jo den mentalitet, at vi skal have noget nyt for at imponere både os selv og andre, men altså, if it ain’t broke, don’t fix it.

Budskab: Jo, jeg havde også de her bukser og denne her strik på i går, men jeg har fulgt trin 1, 2 og 3, og købt noget godt og langtidsholdbart, som jeg er virkelig glad for, og jeg vil glæde mig over det HVER DAG, og poste seks forskellige Instagram billeder af mig i mit bedste, bæredygtige outfit, så alle kan se, at det kan se godt ud at være lidt klimabevidst.

26.01.19 | Tvprisen 2019

Envii kjole // Wood Wood bukser // Dr. Martens sko (gave)

I weekenden løb Tvprisen 2019 af stablen, og jeg var inviteret sammen med Monday Media, der var nomineret til prisen for Bedste Factual Entertainment med programmet ‘De Perfekte Piger’, sendt på DR3, som jeg jo medvirkede i. En pris blev det desværre ikke til, men det var en meget speciel oplevelse at være til middag og fest med den danske Tv-branche, og enormt inspirerende og spændende hele aftenen at møde mennesker, som beskæftiger sig med formater og idéer, jeg selv ser op til. Nu er det blevet mandag, og jeg føler mig stadig lidt medtaget efter den vilde fest i lørdags, men jeg har heldigvis ikke vildere planer end muligvis at skulle et smut i Matas for at købe lilla hårfarve. Arbejdet kalder først i morgen .. Jeg håber, I har haft en skøn weekend.

23.01.19

Annonce for & Other Stories: Weekday jakke (lignende her*) // & Other Stories strik //
Wood Wood bukser // Nike Air Monarch sneakers

Det er simpelthen et så flot, solrigt vintervejr vejr disse dage, så jeg hoppede lige udenfor, og fik taget et par billeder, da jeg var på arbejde i dag. Jeg har siden december 2015 haft et par sorte Wood Wood bukser, som jeg har brugt flere gange om ugen, og som jeg har fået utallige henvendelser på, men da jeg købte dem på udsalg dengang, har de været lidt svære at opstøve. Mine er imidlertid blevet så slidte, at jeg for nogle penge, jeg fik i julegave, har købt en erstatning, også fra Wood Wood. Modellen er lidt en anden, men faktisk meget bedre og lækrere i stoffet, og jeg vil anbefale dem til alle, der mangler lige dét par sorte bukser, der fuldender jagten på det perfekte par løse, pæne bukser. Derudover har jeg tilføjet en sort strik fra & Other Stories til garderoben. De kan altså noget med striktrøjer, så den anbefaling skal I også lige have. Der er noget enormt tilfredsstillende ved efterhånden at have opbygget en garderobe, hvor jeg har så gode basis items, at jeg har et godt grundlag for en mere bæredygtig garderobe.

Nu mangler jeg efterhånden bare at få ryddet ordentligt ud, så jeg kan få solgt noget tøj. Ikke for at skabe plads til nyt, men for at eje mindre tøj. Jeg vil nemlig gerne fokusere på at eje gode ting frem for at eje et bredt udvalg af tøj.

Studie status

Billedet er fra Distortion 2018. Randerne under mine øjne siger vist det meste. Ugen efter havde jeg min første eksamen på 2. semester.

Jeg har for nylig anmodet om udmeldelse fra mit studie (dansk på KUA), hvilket mange måske har regnet ud, da jeg jo ikke har nævnt så meget om mit studie det sidste halve år, og heller ikke har postet så meget derfra. I er desuden mange, der har spurgt til mit studie, hvad jeg synes om det, og hvad jeg har gjort mig af tanker. Det har jeg brugt meget tid på at overveje, og jeg vil prøve at komme bedst muligt omkring det i indlægget her.

Det er ikke, fordi dansk ikke var det rigtige studie for mig. Jeg har det stadig sådan, at jeg sagtens kan se mig selv med en bachelor i dansk. Men timingen har været off, og der er sket meget i mit liv, som har gjort det svært at fokusere på studiet. Jeg har tænkt en del over, hvorvidt jeg vil gå i detaljer med det her på bloggen, og har besluttet, at jeg har brug for at distancere mig selv lidt fra det for at fokusere mere på dét, der er nu. Derfor kommer jeg ikke til at skrive om det. Ikke endnu i hvert fald. Det er også vigtigt for mig at have noget, der er privat, selvom jeg fuldt ud støtter op om ærlighed og sårbarhed på de sociale medier. Derudover skal de begivenheder og oplevelser, der har påvirket mig allermest det sidste års tid, ikke være fortællingen om mig.

For at give min beslutning og blogindlægget her mening kan jeg sige, at der groft sagt er sket det, at jeg begyndte at komme mindre og mindre på mit studie, fordi livet blev tungt at bære. Det resulterede i en rigtig dårlig eksamensperiode efter 2. semester, og jeg var så presset, at jeg blev fysisk dårlig af det. Den slags skal man tage alvorligt, og jeg har derfor lige siden brugt tid på at komme mig og få det bedre. Alt det praktiske i forhold til hvorfor jeg ikke har taget orlov, eller sygemeldt mig, vil jeg ikke kede jer med, men det er held i uheld, at jeg mangler en eksamen fra mit første år, for det betyder, at jeg kan søge om optagelse igen, hvis jeg ønsker. Har man bestået det første år, skal man nemlig søge om genindskrivning, hvis man er droppet ud, og vil starte igen. Genindskrivning kan kun ske, hvis der en ledig plads på studiet.

Jeg savner studielivet flere gange om ugen. Jeg savner at gå på gangene, i kaffebaren, rygepauserne med mine gode venner, frokostpauserne, at snakke med ligesindede hver dag, at få ny viden og at have følelsen af at høre til et sted. Jeg vil gerne, at min beslutning om at droppe ud kommer til at give mening på et større plan. Indtil videre har det skabt tid til at få det bedre, og det har givet mig rum til igen at tænke over, hvad jeg egentlig vil af uddannelse. Jeg er blevet flere erfaringer rigere, og jeg ved, at jeg ikke skal gøre noget forhastet bare for at søge noget.

Måske jeg ender med at søge tilbage på dansk. Måske jeg skal noget helt andet. Først skal jeg mærke efter, og det må gerne tage tid.

PS: Jeg tager stadig til frebar. Find mig ved baren, udenfor eller midt i et beer pong spil.