I WANT TO WEAR: SIMPLICITY W/ NEON

colour splash

Selected Femme knit // Samsoe Samsoe pants // Noergaard paa Stroeget 101 tee //
Nike Air Max 95 sneaks // Pico hairband // Komono Lulu sunglasses

Nu hvor jeg er begyndt at gå så meget i farver, tænkte jeg, at der måske også lige skulle lidt basic items på bloggen, da en læser efterspurgte items til den gode basic garderobe. Jeg skal nok dedikere et helt blogpost til det, men jeg kan i hvert fald starte med at vise jer dette outfit, som består af gode basic items, jeg ikke kan undvære i min garderobe. Habit-agtige bukser, en Nørgaard på Strøget 101 tee og en strik i god kvalitet er absolutte must haves i min garderobe, især for at undgå tøjkrise, fordi det er et nemt outfit at sætte sammen. Og så ville jeg nok spice det up med detaljer som fx det neongule på skoene og et hårbånd i en klar farve, fordi jeg jo helst ikke holder et outfit helt neutralt længere. Det bliver for kedeligt, haha.

[Dette post indeholder affiliate links.]

OUTFIT: COLOUR BLOCKING BUSINESS

IMG_4672 kopi-002
IMG_4682 kopi-004
IMG_4675 kopi-004

Samsoe Samsoe leather jacket // Zara top // ASOS trousers //
Nike Air Max 95 sneaks // Céline Baby Audrey sunglasses

Jeg havde faktisk glemt det her outfit, og det sker ellers sjældent, at jeg glemmer blog materiale, men lige for tiden har jeg så mange ting at vise jer og skrive om, så jeg ser faktisk positivt på min forglemmelse. Det betyder jo bare, at bloggen kører derudaf, og at jeg ikke selv kan følge med, haha. Outfittet er fra den sindssyge søndag, hvor jeg var på landsdækkende TV, nærmere præcist Go’Morgen DK, og selvom det ikke ligefrem har ændret mit liv, var det alligevel en speciel og unik oplevelse, som jeg tænker tilbage på med en snert af stolthed. Jeg gjorde mit bedste for at være professionelt og “ordentligt” klædt uden at miste mit typiske præg af sporty og rå elementer, og jeg synes faktisk, at det lykkedes rimelig godt. Toppen er forresten ny i min garderobe, og den er endnu et af de items, som skal bidrage med noget farve og kontrast til det basic.

[Dette post indeholder affiliate links.]

I JUST BOUGHT: BRIGHT COLOURS

asos just bought

Monki High Neck Red top // Monki High Neck Knitted top //
Adidas Stan Smith Velcro sneaks // ASOS Metallic Stripe tee

Det virker måske lidt besynderligt at købe tøj i så klare farver, når efteråret er kommet, men jeg er virkelig begyndt at kede mig over sort tøj. Selvfølgelig skal man have nogle basic items at style de farverige items med, men det har jeg vist også nok af, så jeg fokuserer virkelig på at få købt nogle mere unikke items. Og no joke, jeg føler mig mere glad, når jeg har en stribet, hvid eller farvet bluse på frem for en almindelig sort bluse. Det er også lidt sjovere at style og sætte forskellige farvekombinationer sammen, når man skal tænke lidt mere over det. Jeg glæder mig til at få tingene hjem, så jeg kan vise jer outfits med det. Det bliver nok noget med noget ruskindsjakke og habitbukser, men det kommer vel ikke som en overraskelse for nogen, haha.

[Dette post indeholder affiliate links. Sponsoreret af asos.com]

NEW IN: NIKE AIR MAX 95

nikeairmax95

Nike Air Max 95 sneaks

Jeg har i lang tid debatteret med mig selv om, hvorvidt jeg skulle have et par nye Air Max 95, eller om jeg skulle have Air Max 95 Ultra modellen. Farvekombinationerne for de to modeller minder en hel del om hinanden, men jeg endte med den klassiske Air Max 95, fordi jeg trods alt bedst kan lide kombinationen af mørk sole med lys upper, hvad angår modellerne med de neongule detaljer. Jeg glæder mig for vildt til at style dem, og jeg har allerede fundet en del inspiration på andre blogs, men har også en del idéer selv, som jeg glæder mig til at vise jer. Min interesse for sneaks er desuden blevet opdaget, så jeg skal være med i en fokusgruppe omkring sneaks (sjovt nok) i forbindelse med noget markedsanalyse. Jeg tror, at det bliver en ret sjov oplevelse!

[Dette post indeholder affiliate links.]

10 HURTIGE OM AT HAVE SABBATÅR

IMG_6007-001

En læser spurgte mig, hvordan det er at have sabbatår, så jeg tænkte, at jeg her vil komme med 10 punkter, som jeg i hvert fald finder kendetegnende ved mit sabbatår indtil videre. Det er jo meget individuelt, og jeg er sikker på, at sabbatår for en person med fuldtidsjob ser noget anderledes ud, men her er i hvert fald lidt om mit sabbatår ..

1. Der er ikke noget, der hedder døgnrytme. Nogle dage går jeg i seng kl. 22, andre dage kl. 02 om natten, men det er helt fint, for jeg bestemmer selv mit “skema”.

2. Der er overskud og tid til at gøre nogle af alle de ting, man blev ved at udskyde, da man gik i skole. Jeg har bl.a. ryddet ud i min garderobe og fået repareret min cykel.

3. Den største mangel i min garderobe har vist sig at være nattøj og hyggetøj, for jeg tager altså ikke “rigtigt” tøj på, hvis jeg bare skal “arbejde” hjemme.

4. Det går op for en, hvor meget unødig tid man brugte på drama og ligegyldige ting i gymnasiet. Det er enormt afslappende at være sluppet for det, og hvis jeg kommer det mindste på kant med nogen, knuger min mave sig sammen, fordi det er så uvant nu.

5. Det lyder barsk, men man opdager, hvem man oprigtigt er venner med, og hvem man blot gik på gymnasie med. Jeg har altid holdt mig til få, men tætte venskaber, så jeg er sådan set glad for at kunne fokusere min energi på de venskaber.

6. Jeg ser Toppen af Poppen på TV2 hver søndag aften, for jeg har ingen lektier eller afleveringer, som kan give mig dårlig samvittighed over at nyde godt TV.

7. Jeg spiser mindre junk, fordi jeg ikke oplever denne dér udmattelse, hvor man tror, at sukker er kuren. Jeg har faktisk allerede tabt lidt af gymnasiekiloene.

8. Når jeg keder mig, er det på sådan en helt exceptionelt tilfredsstillende måde, der fortæller mig, at jeg kan ånde ud og slappe af uden dårlig samvittighed.

9. Jeg tænker hele tiden på fremtiden, fordi jeg ikke vil miste fokus, men samtidig mangler at finde et fokus? Det er så forvirrende ikke at have en plan, så meget af min energi går til at overveje forskellige planer, men samtidig tage tingene, som de kommer. Jeg er vist min egen bedste ven og værste fjende all at once, haha.

10. Jeg savner at bruge den akademiske side af mig, som elsker at skrive opgaver om interessant litteratur, diskutere samfund og politik og skrive om det.

Måske nogen af jer kan genkende noget af det?