• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···
OUTFIT: SKINNY JEANS & I GOT BACK TOGETHER

TROEN PÅ AT HAVE VALGT DET RIGTIGE STUDIE

For mig har det aldrig været et spørgsmål, om det var rigtigt eller forkert at vælge gymnasiet. Det er i mit hovede bare noget, man gør, og jeg var også meget ambitiøs, både socialt og fagligt. Nu går jeg så på universitetet, og det har egentlig heller ikke på noget tidspunkt været et spørgsmål for mig, om jeg skulle det eller ej. Men det har været rigtig svært for mig at sætte mig fast på et valg. Der er så mange uddannelser, der kan lede i den retning, jeg gerne vil, og jeg ville sikkert også være glad for at læse Dansk på Københavns Universitet eller Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet, men det er nu engang en HA(kom.) på CBS, jeg er endt på. Og det er jeg ud fra mine ambitioner om gerne at ville have den faglige viden og kunnen, som den uddannelse kan give mig. Og så er det egentlig også ud fra en tanke om at sigte højt frem for at vælge en “nemmere” løsning (f.eks. i forhold til adgangskvotienter).

Men for det første er det ret hårdt at læse på universitet, specielt med den konstante bekymring ikke at bestå et af fagene, fordi jeg ikke ligefrem er en haj til matematik. For det andet kan det være temmelig angstprovokerende ikke at vide, om man overhovedet ender med at lave det, man går og drømmer om lige nu. Hvem ved? Måske vil jeg noget helt andet, når det kommer til stykket, og hvad dælen gør man så? Og for det tredje er min uddannelse så bred (og til tider temmelig abstrakt), at jeg sidder og bliver helt i tvivl om, hvad den egentlig kvalificerer mig til. Måske er det sådan en følelse, man bare skal sidde med på første semester. Lige nu har vi rigtig meget om intern kommunikation i organisationer/virksomheder, og det er da spændende, men jeg interesserer mig langt mere for ekstern kommunikation, som desværre først kommer senere på uddannelsen.

Måske må man bare erkende, at der ikke findes et studie, hvor man udelukkende tænker “norj, hvor spændende” hver gang, man sidder til en forelæsning eller åbner bøgerne derhjemme. Hvis der sidder nogen og har det sådan med deres uddannelse, misunder jeg dem i hvert fald meget. Når det så er sagt, møder jeg ofte mennesker, hvis karriere jeg selv kunne tænke mig, og de har som regel læst det samme som mig eller så godt som det samme. Det trøster mig meget i mine overvejelser. En anden ting er, at man ikke må forveksle sværhedsgrad og interesse. Jeg synes for eksempel, at teorien i mikroøkonomi er spændende, fordi det handler om samfundet, men jeg har rigtig svært ved opgaverne.

Nå, det var lidt tanker om det rigtige valg af studie. Måske I kan genkende noget af det, eller har nogle kloge input?

Husk iøvrigt at like min Facebook-side, hvor jeg deler alle nye indlæg.

   

11 kommentarer

  • Jeg tror de fleste har haft den følelse. Jeg havde den også lidt i starten af min uddannelse, hvor jeg bare syntes at det var ALT for nemt. Men det blev meget bedre på andet semester, og du vil formentlig have samme oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes så ikke ligefrem, at det er for nemt, men jeg forstår, hvad du mener. Man føler ikke nødvendigvis en “det er helt perfekt det her”-følelse bare fordi man er kommet ind på drømmestudiet :) Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg føler lige, at jeg vil knytte en kommentar. For jeg kan bekræfte dig i, at den følelse af konstant bekymring, den vil følge dig hele studiet igennem. Ved ikke om, det er betryggende at vide. Jeg har i hvert fald selv erfaret, at det er sådan det er. Jeg er i gang med mit sidste semester, og bliver færdiguddannet ingeniør til januar. Hele min studie tid har jeg virkelig været igennem mange bekymringer om, hvorvidt jeg er gået den rigtige retning eller ej. Da jeg startede studiet, havde jeg en idé om, at jeg pisse gerne ville være designer. Jeg tror bare ikke rigtig, jeg vidste hvad det indebar dengang. I dag hader jeg lidt design. Det er svært og uhåndgribeligt, da man jo ikke bare designer. Der ligger så mange tanker, beslutninger, processer, systematik, undersøgelser, osv. bag et design, og intet er overladt til tilfældighederne. Altså jeg kan knap nok tegne en streg uden at skulle forklare, hvilke tanker jeg har gjort mig (overdrivelse fremmer forståelse 😉). Men altså det jeg gerne vil frem med min lange smøre. Det er at det drømmejob, du tiltænker dig nu, det kan meget vel være fuldstændig ændret om nogle pr, og er igang med dine sidste semestre. Og det er altså helt i orden, man lærer og bliver klogere hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej :-)
    Jeg tror, at det er tilfældet for alle uddannelser, at det første – og måske også det andet semester – er ret forvirrende at befinde sig i. Man skal vænne sig til en helt anden form for undervisning, man skal tage meget mere ansvar for sig selv, og så er der selvfølgelig de nye omgivelser. På min uddannelse oplevede jeg selv – og fik det også at vide af vores tutorer – at de to første semestre ofte er nogle, man bare skal igennem. Ikke fordi de er uinteressante, men fordi man som nævnt skal vænne sig til så meget nyt. Nu læser jeg på tredje semester, og jeg kan mærke stor forskel i forhold til de to foregående semestre, hvor jeg nu er meget mere klar over, hvordan “trådene” kan trækkes mellem de forskellige fag, og hvad det hele kan ud i erhvervsmæssigt :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg tror egentlig, det er de færreste, der på 1. semester føler sig fuldstændig sikker på valg af studie. Det hænger formentlig sammen med, at der er så mange forskellige studier at vælge i mellem og næsten lige så mange studier, der fører til det (man lige nu tænker) man gerne vil lave i fremtiden.

    Jeg har det i hvert fald selv sådan. Jeg er selv lige begyndt på Kommunikation og IT på Københavns Universitet og var primært hooked på kommunikationsdelen. Efter den første 1,5 måned, må jeg nok indrømme, at det er noget lidt andet end jeg havde forestillet mig. Lige nu har vi meget tung teori om kommunikation, som jeg selv synes er svær at forbinde med virkeligheden altid.

    Af den grund har jeg faktisk selv overvejet, om HA(kom) var mere noget for mig, og om jeg bør skifte næste år. Jeg har en forestilling om, at det måske har bedre forbindelse til virkeligheden, når nu fokus er på virksomhedskommunikation – måske du har noget at sige til dette?

    Min frygt er nemlig, at jeg vælger at skifte til sommer, men alligevel kommer til at sidde med samme følelse på det studie. Følelsen af, at det måske ikke lige heeelt var det, jeg ville. For jeg tror et eller andet sted, at du har ret i, at uanset hvilket studie man ender på, så er det nok ikke alle fagene, som fanger en lige meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg fandt allerede ud af at jeg gerne ville læse til sygeplejerske i 2.g, og jeg følte mig meget sikker helt op til studiestart på at det var det rigtige for mig. Da jeg så kom igang med studiet, blev jeg nervøs og næsten angst, når vi havde noget undervisning som jeg mistede koncentrationen i, enten fordi det var meget svært eller at det simpelthen ikke interesserede mig. Jeg begyndte at blive nervøs over at jeg havde valgt forkert, og at jeg ville finde ud af at det slet ikke var noget for mig, når jeg kom ud i praksis. Heldigvis er min uddannelse fyldt med praktikker og da jeg havde været i min første praktik, var jeg igen sikker på mit valg.
    Jeg tror du har helt ret i at man aldrig kan synes, at alt er lige spændende, og det er også helt OK :) Det hele skal nok ordne sig efterhånden :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Som ny-udklækket HA.(kom.)’er, som netop er startet på cand.merc.kom, vil jeg blot sige, at jeg var mega meget i tvivl hele første år – måske tvivlen faktisk aldrig heeelt har forladt mig, hvis jeg skal være helt ærlig! EØ fagene sagde mig ingenting (og jeg var også virkelig dårlig til dem!), og selvom fagene da blev mere spændende jo mere vi arbejdede med ekstern/strategisk kommunikation, syntes jeg ind i mellem det var meget abstrakt. Jeg vil bare sige: GLÆD dig til praktik på 6. semester – det er røvhårdt med BA-skrivning oveni, men det hele værd. Og hvis du vil gøre dig selv en tjeneste: udveksling på 5. semester. Det åbnede hele min horisont, og jeg tog mere marketing-orienterede valgfag, som igen var meget mere praktisk orienterede end nogle fag på HA.(kom)…
    Jeg ved stadig ikke om jeg har valgt rigtigt, men om ikke andet er jeg da startet på overbygningen, på trods af faktisk at have taget valgfag til at kunne vælge en anden kandidat (endnu et godt råd er at undersøge om et års tid, hvis du tænker at du vil skifte retning på overbygningen – så er der faktisk ret gode muligheder for det!).. Så ja, ét eller andet må jo fange mig. Det har bare taget noget tid at finde ud af. F.eks. troede jeg, at jeg syntes markedsføring var sindssygt spændende, for egentlig at finde ud af at det er nærmere stakeholde/issues management og krisekommunikation der tænder mig – noget der måske først gik rigtigt op for mig da jeg skrev min bachelor om samme!
    Så ja, hæng i – og undersøg mulighederne for at vinkle uddannelsen så den passer dig og giver dig lige dne profil du vil ha’ – for det synes jeg virkelig er HA.(kom)s styrke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Adgangskvotienten har vel i og for sig intet med sværhedsgraden at gøre på en uddannelse, men blot en indikator for, hvor populær den pågældende uddannelse er :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg mente i forhold til, hvor svært det er at komme ind. Altså jeg kunne sagtens have søgt noget, der ville være nemmere at komme ind på, men jeg ville gerne gøre forsøget at komme ind på denne :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Jeg sidder ikke længere med samme følelse, men kender den godt! Var sidste år meget meget meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge, og valgte så at søge HA(psyk.) måske også fordi mine forældre begge har læst på CBS og synes det var det fedeste. Men allerede efter 1 måned var jeg sikker på, at det der sidste år var min 2. prioritet, nemlig statskundskab var det rigtige. Jeg blev på CBS i 3 måneder yderligere, men droppede så ud, og ja, det er en hård beslutning at tage, også selvom jeg vidste at jeg ikke ville synes om at blive, for man når alligevel at få en omgangskreds :-) Nu går jeg så på 1. semester af statskundskab og det er det bedste, alt er faldet på plads og måske er det i virkeligheden det her der har været det rigtige for mig altid(selvom jeg heller ikke er lige glad for alle fag, det tror jeg ikke der er nogen der er). Jeg vil ikke bytte tiden på CBS og mit halve tvungne sabbatår for noget, for oplevelsen og erfaringerne har helt sikkert givet mig noget! Men jeg har også stadig tvivl ret tit, men jeg tror man skal veje det op mod glæden ved det man laver og de søde mennesker, der er omkring en :-) Håber det kunne bruges til noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Helt 100! Jeg har selv valgt et studie, som var lige mig! Med alt hvad jeg kunne drømme om, men jeg har godt nok også nogle fag jeg allerede synes er skrækkelige.. Og jeg tror min er lige så bred som din, så jeg sidder med præcist samme følelse! Min er heldigvis en Diplomingeniør, så jeg skal udenlands 5. semester og praktik på 6. og færdig efter 7., det hjælper på det! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT: SKINNY JEANS & I GOT BACK TOGETHER