MY WARDROBE NEEDS ACCESSORIES

280117: LØRDAG I IKEA & SPISEBORDSDRAMA

ikea-2

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS: BAUM UND PFERDGARTEN jacket //
MADS NØRGAARD knit // CELINE sunglasses (green)

Hvis man har læst fast med på bloggen i noget tid nu, ved man sikkert, at jeg har gået og leget med tanken om at købe et spisebord, så jeg har mulighed for at have gæster i mit lille hjem på Frederiksberg. Jeg har nemlig kun haft mit skrivebord, som er meget smalt, og virkelig kun kan fungere kontorplads, og der er noget meget ufedt over kun at kunne tilbyde folk at sidde på sengen, eller er det bare mig, haha. I julegave forærede min kære mormor mig nogle penge til at opgradere mit lille hjem, og så gik turen altså til IKEA i går, og jeg fik købt det hele. Spisebord, fire stole, vinglas, en kaktus, det hele spillede bare, ik’. Kæmpe succes altså!

Enten skal jeg lære at fluekneppe en samlevejledning med øjnene, eller også skal IKEA specificere deres instrukser med lidt tekst eller nogle pile eller noget, for jeg får i hvert fald samlet mit nye spisebord med manglende buffere til skruerne, så vi sidder og skruer dem op i bordpladen uden at vide det. Det resulterede i en smadret bordplade, der ikke kan reddes. Jeg blev så sur og ked af det. Kender I det, at man i flere dage, uger eller måneder har gået og set noget for sig og glædet sig som et lille barn til at se det færdigt? Og så bliver man bare sådan rigtigt barnligt skuffet, når det går galt. Det var mig i går. Og skrivebordet havde vi selvfølgelig kasseret lige inden, så nu har jeg hverken det ene eller det andet bord, og er flygtet hjem til mine forældre. Haha! Så troede man lige, man var blevet voksen. Jeg har vist ikke bestået prøven.

Planen er at forsøge mig med et nyt bord senere på ugen, og så kan det jo være, at det endelig bliver tid til at vise jer mit lille hjem. Jeg har nemlig også en plan om at forvandle min seng til en kæmpe flydesofa, og det kunne måske være sjovt at se forvandlingen?

   

4 kommentarer

  • Laura

    JA! Kæmpe ja til interiørindlæg. Særligt når man har lidt plads at gøre godt med :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh hvor jeg kender det! Jeg bliver også altid så utålmodig og kan slet ikke vente på tingene.
    Kh Anna fra tyvertragedien.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvad er dit nye arbejde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er mesteren når det gælder IKEA møbler, ikke fordi jeg selv har nogen, jo måske lige mit skab, men ellers ikke. Men jeg hjalp min ven med at samle hele hans værelse, udviklede sig lidt til en konkurrence – Jeg vandt! Alt var snorlige og perfekt! Så du skriver bare, hvis du skal bruge lidt hjælp, hæhæ! xxx

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY WARDROBE NEEDS ACCESSORIES