13.08.18

Er den der, hvis du ikke ser den? Diskriminationen?

Reklame for Københavns Kommune

Jeg hører det tit og i mange afskygninger. At det ikke længere er et problem at være LGBT+ person. I hvert fald ikke i Danmark. At nu er vi jo i 2018, lovgivningen er på vores side, og flydende seksualitet og køn er ligesom bare noget, vi som samfund har accepteret, så der er hverken noget at være bange for eller ked af længere. Når jeg hører dét, kommer jeg nogle gange til at tillægge mig selv skylden for, at jeg i sin tid, i mit første forhold med en pige, betvivlede, om vi kunne holde om hinanden eller kysse, når vi gik på gaden, handlede ind, drak øl eller gik på museum. Jeg vendte det indad, og blev ved at spørge mig selv, om det så i virkeligheden ikke var mig, der havde et problem med det? I dag ved jeg godt, at de tanker har handlet om en frygt for at modtage reaktioner fra fremmede mennesker, og frygten er der stadig af og til. Reaktioner er der desværre også. Det er alt fra de små ting som at få ladede spørgsmål fra fulde mennesker på barer, til de større episoder, hvor frygten bliver virkelig. Det bliver den, når en mand ser vredt på min daværende kærlighed og jeg, og går truende omkring på fortovet, imens han laver grimasser, der viser hans afsky. Vi gjorde ikke andet end at holde om hinanden ligesom så mange andre par på vej hjem fra bar på Nørrebrogade. Frygten bliver virkelig, når jeg går sammen med min ven og hans kæreste, og en gruppe unge i Indre By råber efter mig, hvorfor jeg gider gå i byen med to bøsserøve? Frygten bliver virkelig, når mennesker, jeg holder af, fortæller mig, at de er blevet spyttet efter på gaden.

Desværre er det den slags hændelser, der er så almindelige, at jeg har lært at gå videre fra dem uden at se mig tilbage. Det gør jeg helt klart også ubevidst for min egen sikkerheds skyld. Men det er jo forkert ikke at råbe højt om, at det ikke er okay. For nylig blev jeg fortalt om en hændelse, som gjorde mig så vred og ked af det, at jeg ville ønske, jeg havde været der, så jeg kunne have sagt eller gjort noget. Et menneske, jeg holder utroligt meget af, kunne ikke blive lukket ind på en bar i København, fordi de ikke ville have “sådan en som hende” derind. Og der var ingen, der sagde noget til det.

Jeg ved ikke, om det er, fordi vi som samfund har lukket øjnene for, at diskrimination af LGBT+ mennesker stadig sker, måske i troen om at det i dag ikke længere er, eller kan være, et problem at være del af en minoritetsgruppe. Jeg ved, at en del af min egen mangel på evne til at sige fra handler om frygt. Og det i sig selv er incitament for at gøre noget. Jeg har haft min tvivl på, om jeg turde være LGBT+ talerøret i denne kampagne, Københavns Kommunes “Trygt Natteliv i København” kampagne. Men vi er bare tydeligvis ikke nået dertil, hvor vi skal være i vores behandling af og samtale om LGBT+ personer. Det er ikke godt nok, og derfor er jeg endt med at trodse min frygt og sige ja til at være en del af kampagnen, både for at gøre opmærksom på, at diskriminationen stadig sker, og for at opfordre til i fællesskab at lukke munden på diskriminationen. Der er tydeligvis brug for det, og jeg håber sådan, at endnu flere mennesker aktivt vil tage stilling til, hvordan vi behandler hinanden i nattelivet.

Københavns Kommune har udformet tre konkrete råd til at bekæmpe diskrimination i nattelivet, og disse kan læses her.

6 kommentarer

  • Sara

    Du er bare pisse sej. Det er et fedt samarbejde. Kærlighed er kærlighed. Den burde ikke være længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Mega sejt du bare står ved, den du er! Kærlighed er kærlighed – basta bum❤️
    Selv om Danmark har bedre vilkår for LBGT end andre lande, er der stadigvæk vej igen. Der burde ikke være forskel på ens behandling , afhængig af hvem eller hvilket køn man er kærester med🙅🏻‍♂️ Derfor mega fedt, du forsøger at gøre en forskel hvor du kan – nemlig at bruge dine medier på at nå ud til mange mennesker !
    Keep up the good work 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Et indlæg der giver meget stof til eftertanke! Jeg synes bestemt, at du har ret i, at diskriminationen stadig finder sted. Det gør den i øvrigt i høj grad i nattelivet, både kønsdiskrimination, kommentarer på påklædning og som du nævner her – seksuel orientering. Så forkert og fedt, at der sættes fokus på det.

    Vil også lige rose dig for, at du som en af få, laver oprigtige sponsindlæg og at det ikke vrimler med dem, på dine sociale medier. Keep it up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Så godt og SÅ vigtigt! KÆRLIGHED ER KÆRLIGHED, og så simpelt bør det være.

    Du bør i øvrigt tjekke det svenske forsvars kampagne: https://www.forsvarsmakten.se/en/activities/events/europride-2018/.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Palle

    Du har helt ret. Der er stadig store udfordringer ved at være LGBT person, og jeg har set særligt bøsser få en del tilråb på gaden. Det er absolut ikke i orden. Noget der stødte mig den anden nat i byen, var nogle unge mennesker, der kom med tilråb til min lidt kraftige veninde og også hendes påklædning. Der blev også kørt lidt på mig. Det skal bare høre op. Min veninde hørte det vist ikke, men jeg blev lidt ked af det længe efter. Vi er alle forskellige og ja love is love.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Fedt samarbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13.08.18