08.12.18

T-shirt & jeans

Annonce for & Other Stories& Other Stories strik // Arket jeans // & Other Stories t-shirt

Har man set DR3 programmet, jeg medvirkede i tilbage i foråret 2018 (hvor er det mærkeligt at skulle sætte årstal på nu), kan man måske huske, hvordan min første selvvalgte udfordring var at gå i hvide t-shirts og jeans i en uge. For nogen virker det måske banalt, men for mig, som dengang brugte enormt meget krudt på at finde outfittet, var det en kæmpe oplevelse at stå op om morgenen, og bare trække i t-shirt og jeans. Det har faktisk været en befrielse at opleve, at jeg er god nok sådan. Siden da har jeg været på jagt efter nogle jeans og en hvid t-shirt, som skulle sidde på en helt bestemt måde. Det kender vi sikkert alle sammen. Man har et billede i hovedet, men intet i butikkerne matcher. Jeg vil nemlig gerne fortsat praktisere “bare” at gå i t-shirt og jeans, men det må jo også gerne se lidt lækkert ud, og der har jeg erfaret, at løsere jeans og en mere tætsiddende t-shirt er ideelt for mig. Begge dele har jeg nu haft held med at finde, og jeg ville derfor lige give tippet videre. Den lyserøde strik er bare en drøm, jeg har.

Mit 2019 starter i øvrigt ud med en heftig omgang forkølelse af den slags, som sidder både på øjne, næse, hals og brystkasse. Jeg har derfor ikke været uden for en dør siden 1. januar …. Happy New Year!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

08.12.18